Bliv sæddonorOm osVores vision og historie

    Vision og historie

    Det startede i Aarhus i 1981, da Cryos’ grundlægger Ole Schou havde en mærkelig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos en international sæd- og ægbank, der har hjulpet med at få tusindvis af drømme til at gå i opfyldelse. Dette ville aldrig have været muligt uden vores donorer. 


    Fra begyndelsen specialiserede Cryos sig i cryokonservering af sæd. Den første sædbank åbnede i Aarhus i 1981, og i dag har Cryos også afdelinger i Aalborg, København og Odense. 

      

    I 2015 etablerede Cryos en sæd- og ægbank i USA, og vi har nu også åbnet vores første ægbank i Europa. Visionen er stadig den samme; at hjælpe barnløse med at få deres drøm om en familie til at gå i opfyldelse.   

    I dag leverer vi donorsæd og -æg til fertilitetsbehandling i mere end 100 lande.  

    Cryos succes skyldes mennesker – medarbejderne hos Cryos, dem der har haft tillid til os, og som nu er stolte forældre, og vigtigst vores storsindede sæd- og ægdonorer, som har valgt at gøre en stor forskel i andre menneskers liv.  

      

    Ole Schou fortæller historien om, hvordan Cryos startede: 

    "Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde den drøm i 1981. Men af en eller anden mærkelig grund vidste jeg, det øjeblik jeg vågnede, at jeg var nødt til at vide alt, der var værd at vide om frossen sæd. Det blev lidt af en besættelse, og jeg læste praktisk talt alle de bøger og hver eneste opgave, der nogensinde var skrevet om emnet. Jeg havde ingen anelse om, at jeg rent faktisk var blevet en af de førende eksperter inden for emnet, uden at jeg var uddannet inden for naturvidenskab.

    Heldigvis var jeg i stand til at kombinere min viden om frossen sæd med en HD i Business & Administration og kunne efterhånden opbygge en succesrig kommerciel virksomhed. Ved at udnytte min viden om processen for nedfrysning og opbevaring af menneskesæd begyndte jeg at samarbejde med læger og klinikker, som var meget tilfredse med mit arbejde og mit produkt. Forretningen tog fart, og i begyndelsen blev mit kontor og laboratorium oprettet hovedsageligt som en service til opbevaring af frossen sæd. Donorprogrammet blev grundlagt i 1990, og den internationale efterspørgsel voksede hurtigt. 

    Senere startede vi ligeledes på at specialisere os inden for nedfrysning af æg. Det betyder, at vi kan hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at blive forældre."