PrivatSådan gør duSådan bestiller du donorsædReservation af donorsæd til senere brug

    Reservation af donorsæd til senere brug

    Hvis du ønsker at sikre dig nok donorsæd til hele din fertilitetsbehandling, og hvis du ønsker genetiske søskende til dit barn, anbefaler vi, at du reserverer ekstra strå fra din udvalgte donor.


    Det at finde den rette donor er ofte en proces, der kræver meget overvejelse, og det kan være frustrerende, hvis man finder ud af, at ens favoritdonor er udsolgt, inden man er blevet gravid. Hos Cryos kan vi ikke garantere, at vi fremtidigt har sæd på lager fra din favoritdonor, og derfor anbefaler vi altid vores kunder, at de laver en reservation på forhånd.

      

    Genetiske søskende

    Vi hører ofte fra kunder, der ønsker genetiske søskende til deres børn. Det kan være trygt for børnene, især når de bliver ældre og mere selvbevidste, at have familiemedlemmer, der er 100 % genetisk i forbundet med dem.

    Hvis du ønsker en eller flere genetiske søskende til dit donorbarn, er det meget vigtigt, at du laver en reservation af strå fra den donor, du har valgt.

    Forskellen mellem en ordre og en reservation

    Hvis din behandling er planlagt til at foregå inden for de næste fire uger, anbefaler vi, at du bestiller de strå, du har brug for til behandlingen, og vælger en forsendelsesdato inden for disse fire uger.

    De fleste klinikker kan opbevare dine strå inden behandlingen. Forsendelsesdatoen fra Cryos kan ændres ved at kontakte vores kundeservice mindst én arbejdsdag inden den ønskede forsendelsesdato.

    Hvis du på den anden side har valgt donor, men ikke forventer at skulle i behandling i den følgende måned, anbefaler vi, at du reserverer strå. Mod et lille reservationsgebyr kan vi opbevare dem til dig hos Cryos, indtil du er klar til at starte behandlingen.

    Hvornår og hvor meget sæd skal du reservere

    Vi anbefaler, at du reserverer strå, når du afgiver din første bestilling. Du kan reservere strå på samme måde, som du bestiller strå i Donorsøgning.

    Det afhænger af din individuelle situation, hvor meget sæd du skal reservere. Du skal forvente 5-6 behandlingscyklusser pr. graviditet i gennemsnit, når du er i behandling på en fertilitetsklinik.

    Bemærk venligst, at mange faktorer kan påvirke din evne til at blive gravid, f.eks. din alder og sundhedstilstand, klinikkens erfaring, hormonstimuleringen, timingen, metoden til forberedelse af sæd og behandlingstypen. Derfor kan det være svært at forudsige nøjagtigt, hvor mange strå du bør reservere.

    Din reservation

    Hvis du ikke får brug for den reserverede sæd, kan du annullere reservationen online. Det kan du gøre ved at logge på din Cryos-profil på vores hjemmeside.

    Under "Reservationer" kan du desuden forlænge reserveringsperioden, bede om at få leveret dine strå eller annullere nogle af stråene eller hele reservationen.

    Annullering og tilbagebetaling

    Når du laver en reservation, betaler du for stråene samt et reservationsgebyr for at få stråene opbevaret hos Cryos. Nedenfor kan du se, hvad du skal betale i reservationsgebyr.

    Hvis du bestemmer dig for at annullere reservationen, tilbyder Cryos at tilbagebetale 75 % af prisen på stråene, så længe de stadig opbevares hos Cryos.

    Priserne er i EUR ekskl. moms og gældende fra januar 2020:

    Reservationsgebyr (eks. moms)
    Uafhængigt af hvor mange strå, det drejer sig om Pris
    3 måneder EUR 53
    6 måneder EUR 92
    1 år EUR 158
    2 år EUR 265
    3 år EUR 371
    4 år EUR 476
    5 år EUR 582
    10 år EUR 1085

     

     

    Vi er her for dig

    Lad os hjælpe dig på vej til at blive forælder.
    Cryos' kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, hollandsk, portugisisk, dansk, japansk, kinesisk og hebraisk.