10 interessante facts om donorsæd
Har du nogensinde tænkt over, hvordan donorsæd opbevares? Og hvad "vasket" sæd betyder? Vi har samlet 10 facts om sæd fra sæddonorer, som du kan læse her.
1. Hvordan opbevares donorsæd?
Donorsæd opbevares i sikrede tanke med flydende nitrogen ved -196 grader. Nogle har spurgt os, om donorsæd kan opbevares i deres egen fryser… Desværre er en fryser kun -18 grader og langt fra kold nok til, at sædcellerne kan overleve.
2. Hvem bruger donorsæd?
Der er primært tre grupper af mennesker, som bruger donorsæd til at få ønsket om et barn til at gå i opfyldelse. Det er heteroseksuelle par med fertilitetsproblemer, lesbiske par, og et stigende antal singlekvinder, der vælger at starte en familie uden en partner.
Hvis du overvejer at blive forælder til et donorbarn, så følg knappen nedenfor til vores gratis Sæddonor Søgning.
3. Hvad er forskellen mellem "vasket" og "uvasket" donorsæd?
Vasket sæd er oprenset i et laboratorium. For at oprense sæden fjerner en laboratorietekniker ejakulationsvæskerne og tilsætter et cryo-konserveringsmiddel, inden sæden fryses ned i små rør, der kaldes strå. Vasket sæd kaldes også IUI-klar. Det betyder, at sæden er klar til at blive brugt til fertilitetsbehandlingen intrauterin insemination (IUI).
Uvasket sæd indeholder alle de naturlige væsker, der er til stede i en mands udløsning. Den eneste bearbejdning, der laves i laboratoriet, er at tilsætte cryos-konserveringsmidlet, der gør sædcellerne klar til at overleve nedfrysning.
4. Hvad er forskellen mellem Non-ID Release og ID Release sæddonorer?
En sæddonor kan vælge, om han vil være en Non-ID Release eller ID Release sæddonor. Non-ID Release betyder at ingen, hverken børn eller forældre, får mulighed for at kende identiteten på donoren.
Med en ID Release Donor vil barnet får mulighed for at få oplyst donorens sidst kendte adresse, fulde navn og fødselsdato, når donorbarnet fylder 18 år.
5. Hvor meget donorsæd skal man bruge for at opnå graviditet?
Hvor meget donorsæd, der skal bruges til at opnå en graviditet er afhængig af den type fertilitetsbehandling kvinden skal igennem, og hvad fertilitetsklinikken foretrækker. Til en IUI-behandling anbefaler Cryos som udgangspunkt, at man vælger et MOT10 sædstrå (eller mere). Det betyder at der er 10 millioner sædceller pr. milliliter sæd. Der er dog kun brug for en enkelt sædcelle til at befrugte ægget.
Hvis du vil læse mere om, hvor meget sæd du skal for at blive gravid, så følg linket til vores side om emnet.
6. Hvem kan blive sæddonor?
Mænd med alle etniske baggrunde og racer kan blive sæddonorer. Kravet er, at de skal være fysisk og mentalt sunde og gennemgå et omfattende screeningsprogram, før de kan blive godkendt som sæddonor. De skal selvfølgelig også have en rigtig god sædkvalitet.
7. Hvad er aldersgrænsen for at blive sæddonor?
Donorer hos Cryos skal være mellem 18 og 45 år. Efter 45-års alderen begynder mænds sædkvalitet at falde, og derfor er grænsen sat der. Det betyder dog ikke, at en mand nødvendigvis har dårlig sædkvalitet efter 45.
8. Hvor meget tjener man som sæddonor?
Sæddonorer modtager en kompensation for transport og den tid, de bruger, hver gang de donerer. Beløbet er ca. 300-500 kr. for hver donation.
9. Kan man se billeder af sæddonorerne?
Man kan se børnebilleder af mange af sæddonorerne hos Cryos. Nogle af sæddonorerne har også billeder af dem som voksne på deres sæddonorprofil. Donorprofiler med børnebilleder kan man se gratis på vores hjemmeside. For at se billeder af sæddonorerne som voksne, skal man købe adgang i Cryos' Sæddonorsøgning.
10. Har en sæddonorer faderskab?
Sæddonorer har ikke noget faderskab til de donorbørn, der bliver født ved hjælp af hans donationer. Derfor vil en donor ikke blive betragtet som donorbarnets juridiske far.