PrivatBlog8 myter om donorsæd – Sandt eller falsk?
Donorsæd

8 myter om donorsæd – Sandt eller falsk?

By Cryos | 4/12/2021
To personer, der læser om brug af donorsæd

“Sæddonorer får faderskab”, ”enhver kan blive donor”, ”kun ældre kvinder har brug for donorsæd”… Der er mange myter om donorsæd og donorer. Her fortæller vi, hvad der er sandt og falsk i forhold til brugen af donorsæd.

Vi hører ofte forskellige myter om sæddonation fra vores kunder og folk generelt. Og det er helt okay. Vi ved godt, at sæddonation sandsynligvis ikke er noget, som man tænker meget over, før man måske en dag selv har brug for hjælp. Heldigvis er vi her for at fortælle, hvad sæddonation går ud på. Læs med og se videoen, hvor vi svarer på otte myter om donorsæd.   

1. Donorer har faderskab 

Nej. En sæddonor vil aldrig blive betragtet som den juridiske far til børn, der er født med hjælp fra hans donationer. Han har ingen faderskab eller forpligtelser. Det betyder også, at donoren ikke betaler børnebidrag.  

2. Enhver kan blive sæddonor 

Det er rigtigt, at mænd af alle racer og etnicitet mellem 18 og 45 år kan ansøge om at blive donor. Men inden de bliver tilgængelige sker der en omfattende screening af sæddonorerne. Den er med til at sikre, at alle donorer er fysisk og mentalt sunde og opfylder kravene for at kunne donere. I sidste ende opfylder kun 5-10% af ansøgerne alle krav og bliver donorer hos Cryos. 

3. Du bliver gravid med det samme

 Måske har du været klar til en baby i lang til, og endelig er det tid til at starte behandlingen, der skal få drømmen til at gå i opfyldelse. Når man prøver at lave en baby på den “naturlige” måde, kan det tage flere måneder, før man bliver gravid. Det samme gælder, hvis man skal have fertilitetsbehandling med donorsæd. I gennemsnit skal man forvente, at det tager 5-6 behandlingscyklusser at blive gravid, hvis man modtager fertilitetsbehandling med donorsæd på en klinik. Det kan selvfølgelig variere afhængig af behandlingstype, kvindens alder osv. 

4. Kun ældre kvinder har brug for donorsæd 

Dem, der bruger en sæddonor fra Cryos, er heteroseksuelle par, single kvinder og lesbiske par - typisk i tyverne, trediverne eller begyndelsen af fyrrerne. Nogle enlige kvinder beslutter allerede i tyverne, at de er klar til at få et barn, selvom den rigtige mand (eller kvinde) er ikke dukket op endnu. Derfor er det ikke rigtigt, at det kun er ældre kvinder, der kan have brug for donorsæd.  

5. Dit donorbarn risikerer at date søskende uden at vide det 

Det behøver du ikke at bekymre dig om. Risikoen for, at to børn, der er født med donationer fra den samme donor, tilfældigvis møder hinanden, er meget lav. Risikoen for indavl stiger kun nogle få procent i forhold til normal forplantning. Cryos følger de nationale kvoter, der bestemmer hvor mange familier, der kan bruge den samme donor. I Danmark er det antal 12 familier pr. donor.  

6. Du kan opbevare donorsæd i din egen fryser, indtil du har brug for det 

Det kan man desværre ikke. En fryser er kun -18 grader, og derfor er den langt fra kold nok til, at sædceller kan overleve. I en sædbank opbevares donorsæd i tanke med flydende nitrogen ved -196 grader. 

7. Sæddonorer donerer kun for pengenes skyld 

Kompensationen for hver donation er omkring 375 kr. i gennemsnit. Selvom det måske lyder som meget, er det vigtigt at vide, at donorerne lægger mange timer i ansøgnings- og screeningsprocessen samt løbende tests udover donationerne. Vi ved fra undersøgelser og samtaler med donorerne, at deres motivation ofte stammer fra et ønske om at hjælpe andre. Det kan f.eks. være fordi de selv kender nogen, der har svært ved at få børn. Det er sandsynligvis også derfor, at mange af Cryos’ sæddonorer også donerer blod, hvilket man ikke bliver kompenseret for. 

Studies show that donor-conceived children are just as well adjusted as other children

8. Mit barn bliver ikke lykkeligt (eller lige så veltilpas som børn i traditionelle familier) 

Der har altid været bekymring omkring børn, der vokser op i anderledes familiekonstellationer. Nogle mennesker bekymrer sig om, hvorvidt børnene vil opleve problemer på grund af den anderledes familieform, og at det kan påvirke deres trivsel. Susan Golombok, der er professor i familieforskning og direktør for Centre for Family Research ved Cambridge Universitet, har for nylig udgivet bogen “We are family”. Bogen kombinerer hendes forskning med personlige beretninger fra forældre og børn, der lever i en eller anden form for utraditionel familiekonstellation. 
 
Susan Golombok forklarer, at: ”familiestruktur betyder mindre, end vi måske tror, ​​og bekymringerne om børns trivsel er ubegrundede. Børn trives i alle slags familier. Det der virkelig betyder noget er kvaliteten i forholdet mellem børn og deres forældre. Men også hvorvidt deres familie accepteres i samfundet”. 
 
Susan Golombok siger derudover: "Om noget, har disse mødre og fædre et bedre forhold til deres børn, sandsynligvis fordi de har været igennem en hård kamp for at blive forældre."