PrivatBlogAlenemor til donorbarn giver 5 gode råd
Selvvalgt singlemor

Alenemor til donorbarn giver 5 gode råd

Alenemor til donorbarn

At blive alenemor til et donorbarn er en stor beslutning. Det ved 41-årige Pernille alt om – hun fik for tre år siden et barn med hjælp fra donorsæd. Her giver hun 5 gode råd til dig, der overvejer at få et barn som alenemor eller dig, som allerede er i gang med processen.

1. Find nogen at sparre med, når du skal vælge sæddonor

Følg din mavefornemmelse og vælg den donor, der er rigtig for dig. Brug andre til at sparre med, men vælg de rette sparringspartnere. Andre kan ikke sige, hvad der er rigtigt for dig, men de rigtige mennesker kan stille de rigtige spørgsmål, så det måske bliver nemmere at finde frem til den rigtige sæddonor.

Du kan læse om, hvordan du vælger mellem en Non-ID Relase og en ID Release sæddonor her.

2. Øv dig i at være åben

Øv dig allerede inden og under graviditet i at være åben om det hele. Også udfordringerne. Del dine positive tankerne og dine bekymringer med gode venner og bed dem om hjælp. Du får brug for mennesker, som vil lytte, som du kan læne dig opad, og som vil hjælpe dig med f.eks. praktiske ting så som indkøb.

3. Få overskud ved at have styr på økonomien

Køb brugt udstyr og tøj. Det er dyrt at skulle have et lille barn, men det kan gøres billigere end man tror, og det giver overskud at være bevidst om økonomien. Find for eksempel udstyr og tøj på Reshopper og i Mødrehjælpen. Der er mange fine og meget billige sager imellem.

Alenemor der folder tøj til sit kommende barn

Man kan spare penge ved at købe brugt babyudstyr og tøj.

4. Vær ærlig overfor barnet

Vær åben og ærlig overfor barnet fra det er spæd. Fortæl historien om, hvordan han eller hun er blevet til fra så tidligt et tidspunkt, at han eller hun ikke vil kunne huske, hvornår historien blev fortalt første gang. Øv dig i det inden barnet bliver født.

Her kan du læse gode råd til, hvordan du taler med dit barn om at være donorbarn.

5. Find tid til dig selv

Det er vigtigt at få skabt tid til dig selv uden dit barn. Find én eller flere gode barnepiger så tidligt som muligt. Vikarer i vuggestuen kan være gode ”kandidater”, fordi de allerede kender dit barn fra institutionen. På den måde er tilliden allerede skabt og dit barn får aldrig oplevelsen af, at det er en fremmed, der passer det.

 

Tak til Pernille for at dele de gode råd. Hvis du selv overvejer at blive alenemor ved hjælp af donorsæd, vil du måske også være interesseret i at læse dette blogindlæg om, hvordan Ellen fulgte sin drøm og blev selvvalgt solomor.

Du kan også læse om, hvordan du bestiller donorsæd til din behandling her.