PrivatBlogAlt du skal vide om at få et donorbarn
Donorbørn

Alt du skal vide om at få et donorbarn

Et glad donorbarn på stranden

Det er en stor beslutning at få et donorbarn. Derfor kan det være rart at vide lidt mere om emnet, inden man begynder at snakke med fertilitetsklinikker eller kigge på potentielle sæddonorer. I dette blogindlæg kan du lære mere om donorbørn, samtidig med at du får et overblik over rejsen fra drøm til virkelighed.

Hvad vil det sige at være donorbarn?

Et donorbarn er et barn, som er kommet til verden ved hjælp af en æg- og/eller sæddonor. Det anslås at der i Danmark er født mere end 20.000 donorbørn. Der kan enten være brugt en kendt donor eller en anonym donor, fundet gennem en sæd- og ægbank som Cryos. Alt efter familiekonstellationen kan et donorbarn derfor have en eller flere forældre, som ikke er genetisk beslægtet med barnet.

Har du lyst til at læse mere om nogle af de forskellige familiekonstellationer, kan vi anbefale dig at tage et kig på vores blogindlæg Regnbuefamilie - en FAQ om den moderne familie.

Man siger ofte, at donorbørn er ønskebørn, da forældre til et donorbarn har kæmpet lidt ekstra for at få deres drøm om et barn opfyldt. Om der er en eller flere forældre, så har de ofte haft et brændende ønske om at kunne give kærlighed videre til et barn, hvorfor de har fået hjælp fra en donor, for at dette kunne lykkes.

Hvordan er det at være donorbarn?

Donorbørn er - ligesom alle andre børn - komplekse individer med egne holdninger, følelser og personligheder. Derfor er der også forskel på, hvordan det enkelte barn har det med at være donorbarn. Nogle skænker det ikke en tanke, mens andre bruger meget tid på at tænke over det og oplever et behov for at finde frem til donor og eventuelle halvsøskende.

Lesbisk par på ferie med deres donorbarn

Årsager til at få donorbørn som par eller single

Der kan være flere grunde til at få et barn ved brug af en donor. Mange mennesker har et ønske om at få børn og starte en familie i løbet af deres liv, og imens nogle bliver gravide naturligt efter kort tid, har andre brug for en smule ekstra hjælp til at opfylde drømmen om en familie.

  • Selvvalgt singlemor: Der er to typer af kvinder der bruger donorsæd til at blive selvvalgte singlemødre. Den ene er singlekvinden, der ønsker at have friheden til at opfostre et eller flere børn selv. Den anden er singlekvinden, som endnu ikke har mødt den partner de ønsker at få børn med.
  • Lesbiske par: Der findes forskellige måder hvorpå lesbiske par vælger at stifte familie. En af disse måder er via sæddonation, hvilket giver muligheden for at den ene af mødrene bærer barnet og har derved en genetisk relation med sit barn.
  • Heteroseksuelle par: Heteroseksuelle par kan se sig nødsaget til at benytte sig af donor æg eller sæd grundet infertilitet. Hvis en af parterne i forholdet har betydeligt nedsat fertilitet, er sæd-eller ægdonation en mulighed for fortsat selv at blive gravide.

Hos Cryos ønsker vi at hjælpe folk med at få deres drøm om et barn opfyldt uanset familiekonstellationen. Hvis du overvejer fertilitetsbehandling med donorsæd, kan du i vores gratis sæddonorsøgning, se vores udvalg af donorer.

Hvad koster det at få et donorbarn?

Prisen for et donorbarn afhænger af flere faktorer, herunder hvilken fertilitetsbehandling du har behov for, samt hvilken type sæddonor du vælger. I Danmark har du mulighed for at modtage fertilitetsbehandling med donorsæd på en offentlig eller en privatklinik. Vælger du en offentlig fertilitetsklinik, er undersøgelse, behandling og donorsæd som udgangspunkt gratis, når man skal have sit første barn – dog er der i det offentlige flere kriterier, og du skal forvente længere ventetid end i det private, hvor der som udgangspunkt til gengæld er fuld egenbetaling.

Prisen for fertilitetsbehandling

Prisen for fertilitetsbehandling til et donorbarn starter omkring 2.500 - 5.000 kr, hvis der er tale om én inseminationsbehandling. Omkostningerne forbundet med fertilitetsbehandlingen varierer, afhængig af hvilken type behandling, du skal have. Det er langt fra alle, som kan nøjes med én inseminationsbehandling, og derfor afhænger din pris meget af behandlingstypen og antallet af gange. Nedenfor kan du se de 3 forskellige behandlingstyper til at få donorbørn:

  • IUI-behandling (Intrauterin Insemination): Klassisk insemination som ofte er den billigste behandlingsform. IUI vil typisk koste mellem 2.500 - 5.000 kr. pr. inseminationsforsøg.
  • IVF-behandling (In vitro fertilization): Her befrugtes ægget med sæden på manuel vis i en petriskål. Èn IVF behandling vil typisk koste omkring 25.000 kr. ekskl. medicin og donorsæd.
  • ICSI-behandling (Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion) Her benyttes en enkelt sædcelle til direkte befrugtning af ægget . En ICSI behandling vil typisk koste cirka 27.500 kr. ekskl. medicin og donorsæd.

De fleste klinikker tilbyder dog pakker med 3 behandlinger, hvormed prisen på hver enkelt behandling er noget lavere.

Prisen for donorsæd

Udover at betaling til fertilitetsbehandlingen skal du også betale for donorsæden, som benyttes til behandlingerne. Her afhænger prisen af faktorer såsom kvalitet, type af sæddonorprofil og hvorvidt du ønsker at give dit barn muligheden for at komme i kontakt med donoren (ID Release eller Non-ID Release).

Du kan se priser på donorsæd her. Vælger du eksempelvis en Non-ID Release donor med Udvidet Profil og bestiller ét MOT10 strå, vil omkostningerne hertil være ca. 5.000 kr. inkl. moms, levering og en kvotereservation.

Ved fertilitetsbehandling i det offentlige vil der ikke være egenbetaling på donorsæden. Cryos har aftaler med Region Midt, Region Nord og Region Hovedstaden, hvilket betyder, at du på de offentlige fertilitetsklinikker i disse regioner kan modtage behandling med donorsæd fra Cryos uden beregning.

En selvvalgt singlemor krammer sit donorbarn

Drømmer du om at få et donorbarn? Sådan kommer du i gang

Når først beslutningen om at få et donorbarn er truffet, er du formentlig ivrig efter at komme i gang. Hvor du skal starte, afhænger af, om du planlægger at få fertilitetsbehandling i det offentlige eller på en privatklinik. Det kræver en henvisning fra egen læge, hvis du vil tilmeldes behandling i det offentlige, og vi anbefaler derfor, at du starter med en konsultation ved din læge. Vil du derimod have behandling i det private, er første skridt at vælge en fertilitetsklinik og bestille en tid, hvor I kan diskutere de forskellige behandlingsmuligheder. Når du i samarbejde med klinikken har lagt en plan for din behandling, kan du starte din rejse mod at blive forælder til et donorbarn.

Når planen for fertilitetsbehandlingen er lagt, er det næste skridt at vælge en sæddonor. Her er flere ting, der skal overvejes, og hvis du har brug for råd til valg af sæddonor, kan vi anbefale blogindlægget Den ultimative guide til at vælge en sæddonor.

Når du har valgt en donor, er det tid til at bestille donorsæd. Inden da bør du dog tale med din fertilitetsklinik, da der kan være forskellige præferencer fra klinik til klinik i forhold til valg af motilitet og type af sædstrå. Samtidig er det vigtigt, at du følger klinikkens anvisninger for, hvornår sæden skal leveres ift. din planlagte behandling. Vær opmærksom på, at du i gennemsnit skal forvente 5-6 behandlinger på en klinik, før der opnås graviditet. Derfor kan det være en god idé at reservere flere sædstrå.

Hvordan er donorbørns vilkår senere i livet?

Donorbørn er fuldstændig det samme som andre børn og derfor klarer de sig generelt godt senere i livet. Da en sæd- eller ægdonor ikke betragtes som forælder, har de ifølge dansk lovgivning ingen rettigheder eller forpligtelser ift. donorbarnet. Derfor opdrages donorbørn på lige vilkår med andre børn. Flere studier viser at børn i alternative familiekonstellationer kan opleve stigmatisering, men generelt har det godt.

Hvis du vil læse mere om disse studier, kan vi anbefale dig at læse mere om de erfaringer mange donorbørn har gjort sig i løbet af deres liv. Du kan også læse tre konkrete historier fra donorbørn, som vi har beskrevet herunder.

Historier fra donorbørn

Hvis du overvejer eller er på vej til at blive forælder til et donorbarn, er du måske nysgerrig efter at vide, hvordan det føles at være donorbarn. Når du læser donorbørns historier, skal du huske at brug af en donorsæd og æg er noget, der har udviklet sig hastigt i de senere år. De donorbørn, der fødes i dag, vokser op i en anden virkelighed end den, de nu voksne donorbørn, voksede op i.

Her var ID Release Donorer ikke en mulighed, der var ingen anbefaling om at være ærlig og åben omkring den hjælp man havde fået og det faktum at brug af donorsæd i dag er langt mere udbredt så antallet af børn, der bliver født ved hjælp af en donor, er større. Dette er alle faktorer, der har ændret opfattelsen af alternative familieformer betydeligt.

Hvis du er interesseret i at læse historier fra donorbørn, så kan du herunder se et udvalg af nogle af de personlige historier, vi har på vores blog:

  • Anna er donorbarn og så er hun og hendes bror en del af en regnbuefamilie. I blogindlægget ”Mit liv som donorbarn” fortæller Anna om hvordan det var at vokse op med to mødre og som donorbarn. Find blogindlægget om Annas historie her.
  • 48-årige Uffe er donorbarn og det vigtigste han fortæller i hans blogindlæg, er at han altid har haft en far selvom de ikke deler gener. Som 10-årig fik Uffe at vide at han var kommet til verden hjælp af en Non-ID Release donor. Hør Uffes tanker om hans opvækst som donorbarn ved at følge linket til blogindlægget.
  • Da Fredrik var 5 år gammel, fik han at vide at han kom til verden ved hjælp fra en sæddonor og lige siden da har det været en del af hans fortælling. I Fredriks blogindlæg kan du læse om hans personlige fortælling om at vokse op som donorbarn. Find blogindlægget om Fredriks historie her.

Vil du selv have et donorbarn?

Hos Cryos sidder vi klar til at hjælpe dig til at opfylde drømmen om et barn. Ring eller skriv til os, hvis du selv planlægger at få et donorbarn og har brug for hjælp til at komme i gang.

Kontakt Cryos

[Tags]: