PrivatBlogAmning – gode råd og forklaringer fra jordemoderen
Graviditet

Amning – gode råd og forklaringer fra jordemoderen

En mor, som ammer sit barn

Mange gravide kvinder har et ønske om at amme deres barn, når det bliver født, da amning ofte forbindes med samhørighed og tilknytning til barnet. Rent fysisk er amning muligt for de fleste kvinder, uanset hvilken størrelse brysterne har, og hvordan de ser ud. Ofte er amning noget, man skal lære og øve sammen med sit barn. Læs denne artikel for at få råd om amning.

Uanset om du er selvvalgt singlemor, I et lesbisk forhold eller et heteroseksuelt par kan amning I starten virke overvældende/udfordrende. Det kan tage tid for dit barn at mestre den rette sutteteknik, og det kan tage tid for moderen at vænne sig til tanken om, at hendes mælk er god nok til barnet. Når man ammer, kan man ikke se, hvor meget mælk barnet får, og derfor er man nødt til at stole på, at barnet får den næring, det har brug for ved at kigge på barnets trivsel.

For nogle er det en kilde til bekymring ikke at vide, hvor meget mælk barnet får, selvom barnet trives og tager på. Jeg anbefaler, at du forbereder dig på amningen inden fødslen ved at læse om emnet, så du kender til processen og hvad der sker i kroppen, når barnet er født og mælken løber til. Du kan læse mere om, hvordan du forbereder dig på amningen, og om den første tid i blogindlægget ”De første uger efter fødslen”.

En mor og hendes nyfødte barn efter amning

Modermælk

Din modermælk er designet specielt til dit barn. Den tilpasser sig barnets behov og indeholder alle de næringsstoffer og al den væske, dit barn har brug for. Modermælk er den bedste næring for dit barn, og amning har en lang række sundhedsmæssige fordele for både mor og barn.

Da modermælken tilpasser sig barnets behov, indeholder den alle de vigtige vitaminer, mineraler og antistoffer, som dit barn har brug for. Forskning viser, at modermælk desuden reducerer risikoen for astma, allergi og mellemørebetændelse, og at kvinder, som ammer, har en lavere risiko for at udvikle en fødselsdepression, brystkræft eller kræft i æggestokkene samt muligvis en lavere risiko for at få type 2 diabetes.

Den første mælk, der kommer lige efter fødslen, kaldes råmælk. Råmælk er en tyk, gullig væske med et højt proteinindhold og antistoffer, som hjælper med at styrke barnets immunsystem lige fra fødslen. Råmælken kommer i små mængder og erstattes af den rigtige mælk 3-4 dage efter fødslen. Den rigtige modermælk er tyndere og mere hvid end råmælk. Du kan mærke forskel i brysterne, når den rigtige mælk løber til. Dine bryster bliver større og tungere, og blodårerne bliver mere synlige. Det kan være svært for barnet at få ordentligt fat om brystvorten, fordi brysterne bliver overfyldte og hårde. Det kan derfor kræve ekstra arbejde i begyndelsen, men når mængden af mælk har tilpasset sig barnets behov, bliver det nemmere.

Hvis det er for svært for barnet at få ordentligt fat om brystvorten, kan det være en god idé at pumpe lidt mælk ud med hånden, så brystet bliver blødere. Men husk, at du ikke må stimulere for meget, når du pumper med enten hånden eller en brystpumpe, da det i stedet kan øge din mælkeproduktion. Brystmælk agerer efter udbuds- og efterspørgselsprincippet. Jo mere mælk, barnet efterspørger, eller du pumper ud, desto mere mælk producerer du. På den måde bør du ende med at producere præcist den mængde mælk, som dit barn har behov for.

Hvad sker der, hvis mælken ikke løber til?

Hvis mælken ikke er løbet til inden for tre til fire dage efter fødslen, er det vigtigt aktivt at gøre noget for at øge produktionen. En årsag til den manglende mælkeproduktion kan være, at dit barn bruger en forkert sutteteknik, eller at du er begyndt at amme for sent. For at give amningen den bedste chance for succes, er det vigtigt at påbegynde amning indenfor seks timer efter fødslen. Det kan desuden påvirke mælkeproduktionen at bruge sut, da brystet ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. Det anbefales ofte at bruge en brystpumpe sammen med brug af suttebrikker.

En mor og hendes donorbarn efter amning

Andre årsager til, at mælken ikke løber til inden for tre til fire dage, kan være:

  • Fysisk eller mental belastning
  • Stort blodtab efter fødslen
  • Kompliceret fødsel eller kejsersnit
  • Barnet blev ikke lagt til brystet inden for seks timer efter fødslen
  • Moderen har PCOS
  • Moderen har en stofskiftesygdom
  • Brystoperation

Hvis sutteteknikken er forkert, er det vigtigt at få hjælp hurtigt muligt. Det kan være nødvendigt at søge hjælp hos en ammevejleder eller en jordemoder, som kan hjælpe med at få barnet lagt rigtigt til ved brystet. Derudover kan det være en god idé at begynde at pumpe mælk ud for at øge mælkeproduktionen. Begynd at pumpe ud på begge bryster efter hver amning, så du ikke ”tager” mælk fra barnet, men blot stimulerer brystet i forlængelse af en afsluttet amning.

Hvad er forskellen på tynd og tyk modermælk?

Modermælk kan deles op i den tynde og den tykke mælk. Når mælken er produceret og opbevares i mælkekirtlerne, ”deler” den sig, således at fedtpartiklerne sætter sig på indersiden af mælkekirtlerne, mens den flydende mælk i kirtlerne indeholder et lavere fedtindhold. Når mælken begynder at løbe, kommer den tynde mælk med lavt fedtindhold først efterfulgt af den tykke mælk med højt fedtindhold, efterhånden som mælkekirtlerne tømmes.

Den tynde og tykke mælk kan kendes på farven. Den tynde mælk er mælkehvid med et blåligt skær forårsaget af det lave fedtindhold. Den tynde mælk kan sammenlignes med skummetmælk. Den tykke mælk er råhvid og kan sammenlignes med sødmælk.

For at dit barn kan tage på, er det vigtigt, at barnet får den fede, proteinrige mælk, som kommer til sidst ved amningen. Derfor er det vigtigt, at dit barn under måltidet tømmer det ene bryst, før der skiftes til det andet bryst. Barnet skal arbejde hårdere for at få den tykke mælk, og du kan måske mærke, at barnets sutteteknik ændrer sig i løbet af amningen.

Hvor ofte skal mit barn spise?

Der er ingen særlige regler for, hvornår og hvor længe dit barn bør ammes, men overordnet set bør et nyfødt barn spise mindst otte gange om dagen. Barnet bør have fri adgang til brystet og bør tilbydes mælk, når det viser tegn på sult.

Tidligere var sundhedseksperter enige om, at et barn maksimalt burde ammes hver tredje til fjerde time. Men det er desværre ikke rigtigt. Et barn bør have fri adgang til brystet, da amning har mange flere positive effekter end blot næring. Amning giver ro, hvis barnet er rastløst, ked af det eller blot har brug for at være tæt på dig. Det er vigtigt aldrig at nægte barnet adgang til amning. Forskning viser, at nyfødtes mave har gavn af hyppig amning, og at amning hver time eller oftere slet ikke er unormalt. Et nyfødt barns mavesæk er meget lille og kan slet ikke indeholde større mængder mælk. Det er derfor nødvendigt at amme hyppigt. Desuden fordøjes modermælk hurtigt, og barnet beder om brystet for at kunne holde sit blodsukker stabilt. Hyppig amning er derfor IKKE et tegn på for lidt mælk eller for lidt næring i mælken, men blot et tegn på et sundt og raskt barn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn fuldammes, til de er seks måneder gamle, og derefter delammes i 12 måneder eller længere.

En mor, som ligger i sengen og ammer sit barn

Hvordan sikrer jeg, at mit barn får nok mælk?

I de første uger af barnets liv er det indholdet i bleen, der afslører, om barnet får nok modermælk. Mindst fem eller seks våde bleer og afføring hver dag er tegn på, at dit barn trives. Derudover bør afføringen ændre farve hen over de første fire til fem dage efter fødslen. Efter seks uger bør dit barn fortsat have tunge bleer hver dag. Hvis dit barn bliver fuldammet, kan der gå op til to uger mellem bleerne med afføring. Det skyldes, at modermælken er specialdesignet til dit barn, og at kroppen derfor optager alt modermælken.

Din baby skal desuden virke tilpas og selv vågne op til amningerne. Den skal udvikle sig alderssvarende og tage på i vægt så det følger en vægtkurve.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende tegn på at baby er i trivsel:

  • Er interesseret i at spise og spiser mindst 8 gange i døgnet
  • Indimellem er vågent og opmærksomt
  • Virker veltilpas det meste af tiden
  • Ikke er konstant uroligt eller grædende eller virke sløv
  • Har afføring svarende til alderen
  • Har normal hudfarve – ikke grå, bleg eller meget gul

For lidt mælk

Mange nybagte mødre vil på et tidspunkt opleve tvivl om, hvorvidt de har mælk nok til deres barn. For de fleste kvinder er der ingen grund til bekymring, men det kan også være årsag til, at nogle stopper med at amme.

Tegn på for lidt mælk kan være:

  • Få våde bleer og få bleer med afføring
  • Barnet er sløvt og passivt
  • Den firkantede fontanelle på toppen af barnets hoved er sunket ind
  • Lav vægtøgning eller vægttab
  • Manglende trivsel

Hvis du oplever nogle af tegnene overfor, anbefaler jeg, at du taler med en jordemoder eller en ammevejleder. Der findes flere måder at øge sin mælkeproduktion på. Årsagen til en for lav mælkemængde skal ofte findes i den mængde mælk, der fjernes fra brystet. Når mælken fjernes fra mælkekirtlerne, sendes et signal til hjernen om, at der skal produceres mere mælk. Hvis brystet imidlertid ikke er tømt tilstrækkeligt, sendes dette signal ikke.

Følgende problemstillinger kan være årsag til for lav mælkeproduktion:

  • En ammestilling, som resulterer i, at barnet ikke får rigtigt fat om brystvorten
  • En sutteteknik, som kompliceres af stramt tungebånd eller spændinger
  • Stresshormoner, som forhindrer mælkens nedløbsrefleks
  • For lidt amning
  • For lange søvnstræk – særligt om natten
  • Supplering med modermælkserstatning uden at pumpe ud
  • Brug af sut

Det vigtigste er at få mælkeproduktionen igang og sende et signal til hjernen om at producere mere mælk. Dette kan gøres på mange måder. En af måderne er at ligge hud mod hud med dit barn, da det udløser de hormoner, der skal til for at producere mælk. Tilbyd barnet brystet så ofte som muligt og skift hyppigt side, så brystet stimuleres til at producere mere mælk. Derudover kan det være en god idé at pumpe ud enten med en brystpumpe eller med hånden. Det bør gøres lige efter amningen, så du ikke tager mælk fra barnet, men i stedet tømmer brystet helt og stimulerer det til at producere mere.

Det er også vigtigt at nævne, at bløde bryster IKKE nødvendigvis er et tegn på for lidt mælk, men nærmere på, at mælken har tilpasset sig, så der er den rette mængde til dit barn.

Et barn, som får modermælkserstatning i en flaske

Må man bruge modermælkserstatning som supplement til amningen?

Modermælkserstatning er et produkt som er lavet til at kunne ernære et spædbarn som enten ikke bliver ammet eller som supplement til amningen i tilfælde af, at mor ikke har nok mælk. Modermælkserstatning er baseret på komælk, som er blevet behandlet og tilsat jern samt alle de næringsstoffer, der findes i modermælk. Koncentrationen af næringsstoffer er højere i modermælkserstatning, fordi de ikke absorberes lige så godt som næringsstofferne i modermælk. De ekstra næringsstoffer udskilles i urinen og er ikke skadelige for barnet. Modermælkserstatning ligner modermælk meget, og det er vigtigt at huske, at hvis amning ikke er en mulighed, er der ingen skam i at bruge modermælkserstatning. Dit barn får stort set de samme næringsstoffer, som det ville få ved amning. Som nybagt mor kan det føles skammeligt og som et stort nederlag, hvis amningen mislykkes. Det er vigtigt at huske på, at alle er forskellige, og at du ikke er en bedre mor, bare fordi du ammer.

Nogle nybagte forældre tilbyder modermælkserstatning som et supplement til amningen af forskellige årsager. Det kan være fordi moderen ikke føler at hun har nok mælk eller fordi barnet er uroligt.

Hvis du begynder at supplere amningen med modermælkserstatning i flaske, er der risiko for, at mælkeproduktionen aftager, fordi barnet spiser mindre ved brystet. Det løser derfor ikke problemet med for lidt mælk, da mælkeproduktionen er baseret på barnets efterspørgsel. Der findes andre måder at supplere med modermælkserstatning mens du ammer, hvis du oplever, at barnet ikke får nok at spise. Det kan f.eks. være Lact-aid metoden eller modermælkserstatning i en kop efter amningen. En ammevejleder kan hjælpe dig med dette.

Endnu en udfordring ved at begynde at supplere med modermælkserstatning er, at dit barn muligvis afviser brystet efterfølgende, da mælken er lettere tilgængelig igennem en flaske. Barnet bliver vænnet til ikke at skulle arbejde så meget for mælken, hvilket kan resultere i, at barnet foretrækker flasken frem for amning. Hos nyfødte kan det forvirre barnets sutteteknik, da teknikken er forskellig, alt efter om det spiser fra flaske eller bryst. Det kan være bedre at give modermælkserstatningen i en lille kop frem for en flaske, da barnet således ikke skal forholde sig til forskellige sutteteknikker.

Ved større børn, hvor amningen er veletableret, er det ofte ikke et problem at give en flaske med modermælkserstatning indimellem. Det er ikke noget, der påvirker mælkeproduktionen, medmindre det sker dagligt. I så fald vil mælkeproduktionen aftage, fordi barnet får et måltid mindre fra brystet.

Må jeg stadig amme, hvis jeg er smittet med covid-19?

Ja. Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler faktisk, at du fortsætter med at amme, selvom du er smittet med covid-19, da fordelene ved amning opvejer risiciene. Det er vigtigt, at du IKKE isolerer dig fra barnet, men at du fortsætter med at give barnet den nærhed og tryghed, det har brug for. Når du er ramt af sygdom eller virus danner din krop antistoffer imod sygdommen og disse antistoffer får dit barn igennem modermælken.

Ingen undersøgelser har påvist coronavirus i modermælk hos ammende mødre. Derfor er der ingen grund til at være nervøs for eller stoppe med at amme pga. risikoen for coronasmitte.

Nogle mødre oplever, at deres mælkeproduktion falder, hvis de har sygdom eller virus i kroppen. Det er normalt, og mælkeproduktionen vil automatisk øges igen, når sygdommen er ovre. Det er vigtigt, at du husker at passe godt på dig selv ved at få rigeligt med væske og hvile, mens du er syg.

Det anbefales desuden at blive vaccineret mod covid-19, når man ammer. Ingen af de vacciner, der er godkendt af WHO og aktuelt anvendes, indeholder levende virus, så der er ingen risiko for at give virus videre til dit barn via modermælken.

Jeg hedder Julie, er uddannet jordemoder og arbejder hos Cryos Customer Care. Jeg har arbejdet som jordemoder i seks år og har erfaring fra mange forskellige fødeafdelinger – inklusiv et ophold i Uganda. Jeg bidrager til Cryos’ blog med min ekspertviden om fertilitet, graviditet og fødsel. Jeg håber på at være med til at bringe dig et skridt tættere på at gøre drømmen om en baby til virkelighed.

Julie
Julie
[Tags]: