PrivatBlogCMV – Hvad er det, og hvordan kan det påvirke mig og min baby?
Donorsæd

CMV (Cytomegalovirus) – Hvad er det, og hvordan kan det påvirke mig og min baby?

6/7/2018
CMV hvad er det?

Her kan du læse om virusset, hvordan det kan påvirke dig og din baby, og, hvis du skal bruge donorsæd, om du bør bruge en donor med positiv eller negativ CMV-status.  

Du har sikkert hørt betegnelsen CMV-status (at være CMV-positiv eller -negativ). Især hvis du er gravid, eller hvis du overvejer at bruge en sæddonor til at få dit ønskede donorbarn. Men hvad betyder CMV, og er det noget, du bør bekymre dig om?  

Hvad er CMV?  

Cytomegalovirus (CMV)  er relateret til herpes-virus og er et almindeligt virus som alle kan få. Du kan blive smittet via kropsvæsker, som spyt, blod, urin, sæd og brystmælk. De fleste bliver smittet med virusset i deres barndom eller tidlige voksenliv. De fleste har ingen symptomer, men få vil måske opleve feber, ondt i halsen og hovedpine. Når man først er smittet, hviler virusset i kroppen for evigt med en lille risiko for at blive reaktiveret. Dette er kendt som tilbagevendende CMV-infektion.  

Hvad er CMV-status?  

Første gang du bliver smittet med CMV, kan du skabe antistoffer kaldet CMV IgM og CMV IgG. IgM-antistoffer er kun til stede i kroppen under en akut inflektion, mens IgG-antistoffer er til stede i kroppen for evigt.  

Når der hverken er IgM- eller IgG-antistoffer til stede i kroppen, er man CMV-negativ. Det betyder, at man aldrig er blevet smittet med virusset.  

Hvis man ikke har IgM-antistoffer i kroppen, men har IgG er man CMV positiv. Det betyder, at man har haft en CMV-infektionen før, men at man ikke har en akut infektion.  

Når IgM- og IgG-antistoffer er til stede i kroppen, er der en akut infektion. Hvis en sæddonor har en akut CMV-infektion, kan han ikke donere i perioden.  

Fakta om CMV og brugen af en sæddonor

Screening af sæddonorer 

Hos Cryos screener vi alle vores sæddonorer for en bred vifte af vira og genetiske sygdomme. Vi screener også nogle af vores donorer for deres CMV-status, da dette er et krav i nogle lande. Vi accepterer kun donorer, som er testet IgM-negativ. Dette betyder, at donorerne ikke har en aktiv CVM-infektion. Vi accepterer donorer med både positiv og negativ IgG, så længe det er kombineret med negativ IgM (dvs. ingen aktiv infektion). Donorer med negativ CMV-status i donorsøgningen har aldrig haft en CMV-infektion. Donorer med positiv CMV-status i Donorsøgningen har tidligere haft en CMV-infektion og har derfor antistoffer.  

Nogle læger mener, at sæddonorer, som er testet IgG-positive (som betyder de tidligere har haft en infektion), kun bør benyttes af kvinder, som selv er IgG-positive. Dette betyder, at du kan bruge en sæddonor med positiv CMV-status, hvis du ved, at du tidligere er blevet smittet med CMV.  

Ikke alle lande kræver en CMV-screening. Derfor er der donorer i Donorsøgningen, som ikke har en CMV-statustilgengelig, hvilket betyder, at de ikke er og ikke vil blive screenet for CMV.   

Hvad er risikoen for at videregive infektionen til min baby? 

Det kommer an på, hvornår du blev smittet første gang.  

Ca. 50 % af alle kvinder har allerede CMV-antistoffer før de bliver gravide, fordi de allerede er blevet smittet. Du kan risikere at reaktivere infektionen under graviditeten, men risikoen for at videregive virusset til din baby under en tilbagevendende infektion er lav (omkring 1-2 %). Så hvis du har fået din første CMV-infektion før din graviditet, er risikoen for at videregive virusset til din baby er meget lille.  

Hvis du bliver smittet med virusset for første gang under din graviditet, er chancen for at videregive virusset til din baby højere.  

Vil min baby blive smittet med en akut CMV-infektion?  

De fleste babyer med en CMV-infektion, får aldrig symptomer eller helbredsproblemer. Nogle babyer, som bliver smittet med virusset under graviditeten vil dog opleve helbredsproblemer som er synlige ved fødslen, eller som udvikler sig under den spæde barndom eller senere i barndommen 

Hvis du vil vide mere, anbefaler vi, at du spørger din læge eller fertilitetsklinik til råds.  

Hvis du skal til at vælge en sæddonor til fertilitetsbehandling, er du også velkommen til at kontakte Cryos’ Customer Care. Vi er klar til at hjælpe dig med alle spørgsmål 

[Tags]: