At være far til et donorbarn: Jeg er heldig at være far
Miranda og Johan fra Holland er forældre til lille Vidar. En helt almindelig familiekonstellation – bortset fra, at Vidar kom til verden med lidt hjælp fra en sæddonor. Her kan du læse om Johans rejse til at blive far.
“Da jeg var 18 år gammel, fik jeg foretaget et genetisk tjek på grund af min families historik med arvelig kræft. Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde generne for kræft, men at jeg desværre havde andre genfejl, som ville kunne medføre fertilitetsproblemer. Da jeg var 24 år, havde jeg en kitesurfing ulykke, som beskadigede min sædkvalitet. Efter en sædanalyse stod det klart, at min sædkvalitet var dårlig.”
På grund af den genetiske test og kitesurfingulykken accepterede Johan, at han sandsynligvis aldrig ville få børn, og han havde affundet sig med den tanke. Men da Johan mødte sin kæreste Miranda, ændrede tingene sig.
”Min kæreste var meget selvstændig, og inden vi mødte hinanden, havde hun undersøgt mulighederne for at få et barn uden en partner. Hun spillede håndbold på højt niveau, og havde på det tidspunkt ikke mødt den rigtige fyr endnu. Da jeg mødte hende, havde hun en klar plan om at få et barn, og den plan ville hun ikke ændre på. Så hun involverede mig i processen.”
To forskellige syn på projekt baby
Johan og Miranda igangsatte projektet med meget forskellige tanker: Johan havde ikke noget stærkt ønske om at få et barn, mens Miranda ønskede det rigtig meget. Hun var meget spændt på, om fertilitetsbehandlingen ville virke.
”Jeg havde aldrig et stærkt ønske om at få et barn. Jeg kan godt lide at lave mine egne ting og ikke planlægge, hvornår jeg skal gøre hvad. Jeg havde en masse bekymringer ved at starte behandlingen, og jeg tænkte der forsvandt min frihed. Da vi blev enige om at starte behandlingen sammen, var der mange ting, jeg var i tvivl om: Vil jeg kunne lide barnet? Kan jeg være en god far? Og så videre.”
Fertilitetsbehandling og valg af donor
På fertilitetsklinikken i Holland blev Johan og Miranda hjulpet gennem hele processen af meget kompetente mennesker, hvilket var vigtigt, fordi det involverede mange følelser. Da tiden kom til at vælge sæddonoren, var der én ting, der var særligt vigtig for parret: At have en god mavefornemmelse, når de læste donorprofilen.
”Det vigtigste for os var at have en god mavefornemmelse, når vi læste donorprofilen, og også hans motivation for at blive donor. Donoren havde lavet et pænt håndskrevet brev, som vi kunne relatere til, og han havde en god følelsesmæssig evaluering. Vi kiggede efter personlighedstræk og egenskaber, der mindede om os; høj, venlig, sund og meget sporty.”
Gennem processen blev Johan mere og mere entusiastisk. Lang tid før Vidar blev født, havde Miranda og Johan gjort alting klar til, at en baby skulle være en del af deres familie.
At være forældre til et donorbarn
I dag er Johan og Miranda stolte forældre til lille Vidar.
”Jeg havde aldrig forventet, at jeg skulle være far, og nu nyder jeg Vidar, og jeg er en stolt far. Jeg kan lære ham alle de slemme ting jeg selv har lært af min far! Jeg ser virkelig frem til den fremtid, jeg har med denne lille mand.”
Johan er meget opmærksom på, at han er heldig at være far. Vidar var en af de første ting, Johan måtte planlægge i sit liv, men det har været det hele værd. Der er et par ting, som Johan gerne ville have vist før han blev far, og som måske kunne have sparet ham for nogle af sine bekymringer.
”Jeg ville gerne have vidst før, at det ville blive så sjovt og specielt. Mit liv er ændret, men ikke med hensyn til min frihed. Nu kan jeg lære min søn om alle de vilde og seje ting, jeg selv har lavet i mit liv.”
Om genetik
Når Johan bliver spurgt om, hvordan han har det med, at hans søn ikke har hans gener, har Johan et ret klart svar:
”Ærligt talt så er jeg virkelig glad for, at Vidar ikke har mine gener. Der var ikke mange muligheder for at få et barn med mine gener, og som uddannet læge stod det klart for mig, at det var bedre at få et donorbarn gennem fertilitetsbehandling. Hvis Vidar kom fra mine gener, kunne han have fået de samme genetiske problemer som mig, og risikoen for at få et barn, der ikke var raskt, var større.”
Ikke at være genetisk beslægtet påvirker ikke Johans forhold til sin søn. Johan er overbevist om, at Vidar alligevel kommer til at se ud som ham – for eksempel med hensyn til hans personlighed.
”Jeg hører ofte, at Vidar ligner mig. Det er virkelig underligt – han har glat, blondt hår, og jeg har brunt, krøllet hår. Men selvfølgelig har han nogle af mine egenskaber. Ansigtsudtrykkene er virkelig de samme, og den måde vi joker på er den samme. Vidar føler stemningen omkring mennesker – det træk har jeg også.”
At møde donoren en dag
Johan og hans kone ønsker at være helt åbne over for deres søn, og derfor har de allerede nævnt, at Vidar er kommet til verden med hjælp fra en donor.
”Jeg har et slogan på Hollandsk, som jeg ofte fortæller ham: Je bent niet van mijn zaadje, maar wel mijn maatje! (Du kommer ikke fra min sæd, men du er helt bestemt min buddy)”
Johan og Miranda forklarer deres søn, at donoren er en venlig mand, der donerede sin sæd for at give andre mennesker muligheden for at få et sundt barn.
Johan og Miranda håber faktisk, at Vidar vil opsøge donoren en dag.
”Vi ville faktisk blive lidt skuffede, hvis han ikke ønsker at kontakte donoren i fremtiden. Hvis han har spørgsmål eller ønsker at besøge donoren, så hjælper vi ham gerne på alle mulige måder. Vi er også selv lidt nysgerrige!”.
At have en søn føles som din egen magi
Før han fik sin søn, frygtede Johan, at han ikke ville være i stand til at håndtere det faktum, at hans søn ikke havde hans gener. Men den frygt forsvandt straks, da han så sin søn for første gang.
”Fra det første øjeblik jeg så Vidar, var han min, og jeg elskede ham. Vi er virkelig jordnære mennesker, men det føltes som et mirakel.”
Når det kommer til sin søns fremtid, har Johan kun et par bekymringer – og disse er sandsynligvis meget lig det, som andre forældre frygter, når deres sønner vokser op: Vil der være mange ødelagte ting? En masse sår, der skal heles? Eller måske endda et lille besøg fra en politibetjent?
”Efter min mening er en far en person, som han kan komme til, hvis han er trist, hvis han vil diskutere noget eller bare lege. Jeg vil lære ham de rigtige ting, og gøre ham til en god og venlig person. Han skal vide, at jeg altid vil være der for ham.”
Til andre par, der overvejer at bruge en donor til at få børn, siger Johan:
”Jeg ved ikke, hvordan det vil føles for andre, men min erfaring er, at det føles som din egen magi”
En stor tak til Johan og Miranda for at dele historien om deres vej til at blive forældre til lille Vidar.
Hvis du overvejer at bruge en donor til at få drømmen om en baby til at gå i opfyldelse, er du meget velkommen til at booke en gratis telefonsamtale med en af Cryos’ Customer Care Konsulenter, der kan fortælle dig om dine muligheder. Vi er klar til at hjælpe dig.