PrivatBlogGensidig IVF-behandling (dobbelt donation) – hvad er det, og hvordan fungerer det?
Infertilitet og behandling

Gensidig IVF-behandling (dobbelt donation) – hvad er det, og hvordan fungerer det?

To kvinder i et forhold, som gennemgår gensidig IVF-behandling

Gensidig IVF-behandling, også kaldet dobbelt donation, er en type fertilitetsbehandling, som lesbiske par kan bruge, hvis begge parter ønsker at være fysisk involveret i graviditeten. I dette blogindlæg forklarer vi, hvad gensidig IVF er, hvordan det fungerer, og hvorfor nogle par bruger det for at opfyldt deres drøm om et barn. 

Hvad er gensidig IVF (dobbelt donation)?

Gensidig IVF, også kaldet dobbelt donation, er en type fertilitetsbehandling for lesbiske par, hvor der tages æg ud af den ene kvinde, som befrugtes med donorsæd, før det lægges op i den anden kvindes livmoder.

Behandlingsmetoden kaldes også dobbelt donation, da begge parter er involveret. Forhåbentlig sætter ægget sig fast i livmodervæggen og bliver til en graviditet. Mange lesbiske par bruger gensidig IVF, fordi begge kvinder er fysisk involveret i graviditeten, da den ene kvinde leverer æggene, mens den anden kvinde bærer og føder barnet.

Gensidig IVF (dobbelt donation) – sådan forløber processen

Gensidig IVF-behandling består af seks trin og minder meget om almindelig IVF-behandling med donorsæd. Den eneste forskel er, æggene tages ud af den ene kvinde og lægges op den kvindelige partners livmoder. Nedenfor gennemgår vi de forskellige trin i gensidig IVF-behandling:

1. Valg af sæddonor
Før den IVF-behandling med dobbelt donation kan begynde, skal I vælge en sæddonor. Der er mange ting at tage i betragtning, herunder mængden af tilgængelige oplysninger, og hvorvidt jeres fremtidige donorbarn skal kunne kontakte donoren i fremtiden.

2. Stimulering af æggestokkene
Før kvinden kan få taget æg ud, skal æggestokkene stimuleres for at modne mere end ét æg. Når man stimulerer æggestokkene med hormoner, er det muligt at ”snyde” æggestokken til at modne flere æg end normalt. 

Kvinde i fertilitetsbehandling, som giver sig selv en indsprøjtning med hormoner

3. Ægudtagning
Når stimuleringen af æggestokkene er færdig, og der forhåbentlig er modnet flere æg, er det tid til ægudtagning. Under ægudtagningen tager lægen æggene ud ved hjælp af ultralyd og en lille nål.

4. Stimulering af livmoderen
Når æggene er taget ud, skal partneren, som skal modtage embryoet, gennemgå hormonstimulering for at forberede livmoderen på oplægningen. Når man stimulerer livmoderen, skabes optimale forhold for, at ægget sætter sig fast i livmodervæggen og forhåbentlig udvikler sig til et barn.

5. Befrugtning og oplægning
Når æggene er taget ud, befrugter en embryolog æggene med donorsæden. Efter tre til fem dage kan embryologen se, om ægget er befrugtet og har udviklet sig til et dag fem-embryo, som også kaldes en blastocyst. Hvis processen er vellykket, lægges blastocysten op i livmoderen på den partner, der ikke leverede æggene. Hvis mere end ét æg har udviklet sig til en blastocyst, kan de overskydende blastocyster fryses ned og gemmes til et andet forsøg eller til søskende.

6. Graviditet
Efter oplægningen af blastocysten sætter det befrugtede æg sig forhåbentlig fast i livmodervæggen og udvikler sig til en graviditet. Omkring to uger efter oplægningen kan man se, om behandlingen er lykkedes. Denne periode kaldes også de to ugers ventetid. Hvis du mangler inspiration til, hvad du kan foretage dig i denne periode, kan du klikke på linket og læse vores blogindlæg med titlen Ting man kan foretage sig i de to ugers ventetid

En kvinde med en positiv graviditetstest

Tre ting at overveje, før man vælger at bruge dobbelt donation

Hvis du og din partner overvejer at bruge dobbelt donation for at opfylde jeres drøm om et barn, er der nogle ting, I skal overveje, før I tager beslutningen. Vi har lavet en liste med tre ting, I skal overveje, før I går i gang med gensidig IVF:

  • Lovgivningen angående denne type behandling: Gensidig IVF-behandling er ulovlig i mange lande. Derfor anbefaler vi, at I undersøger, om det er en mulighed i det land, I bor i. Hvis det ikke er tilfældet, kan I overveje, om I er villige til at rejse til et land, hvor det er tilladt. Det at rejse til et andet land for at modtage fertilitetsbehandling kaldes fertilitetsturisme, og det kan I læse mere om ved at klikke på linket.
  • Ægudtagning og graviditet: Før I som lesbisk par planlægger en dobbelt donation, skal I beslutte, hvem der skal have taget æg ud og derved have en genetisk relation til barnet, og hvem der skal bære barnet igennem graviditeten og føde det. I får således begge et biologisk forhold til barnet på den ene eller anden måde, hvilket er grunden til, at mange lesbiske par vælger denne type behandling. Mange faktorer såsom helbred, alder og vilje kan påvirke valget om, hvem der skal gennemgå hvad. Nogle kvinder har en stærk præference for at få chancen for at opleve en graviditet og bære barnet, mens andre måske foretrækker at have en genetisk relation til barnet.
  • At vælge den rette sæddonor: Hvilke kriterier har I til sæddonoren? Hos Cryos vælger mange lesbiske par en sæddonor med fysiske træk, der minder om den kvinde, som ikke kommer til at have en genetisk relation til barnet. Der kan imidlertid være mange årsager til valget af en specifik sæddonor, og derfor er det en god idé at tale om det tidligt i processen. Hvis I vil se, hvilke sæddonorer der pt. er tilgængelige hos Cryos, kan I trykke på linket for at gå til vores gratis sæddonorsøgning.

Succesrater for gensidig IVF

Ifølge en undersøgelse er succesraterne for gensidig IVF-behandling meget lovende med en rate for levendefødte børn på 60 % pr. par, der modtager behandlingen. Det er dog vigtigt at nævne, at der endnu kun er udført få undersøgelser inden for dette område, og at fremtidige succesrater således kan være anderledes end succesraten i denne undersøgelse. 
Hvis I vil læse mere om succesrater for fertilitetsbehandling, kan I klikke på linkene til vores sider om ICI-behandling, IUI-behandling og ICSI-behandling