PrivatBlogSpontan abort – hvad er det, og hvordan kan du håndtere det, hvis det sker for dig
Infertilitet og behandling

Spontan abort – hvad er det, og hvordan kan du håndtere det, hvis det sker for dig

Forfatter Cryos | 9/10/2021
Det er vigtigt at tale med din partner, familie og venner, når du oplever en spontan abort

Ca. 15 % af alle registrerede graviditeter ender i en spontan abort, og de fleste af dem finder sted inden for graviditetens første 12 uger. Hvis du er i fertilitetsbehandling med enten IVF eller ICSI, er risikoen for abort større – når du er i behandling, er risikoen for at abortere ca. 15-30 %. Dette kan skyldes, at IVF-patienternes gennemsnitlige alder også er højere.

Hvad er en spontan abort?

En spontan abort vil sige, at graviditeten slutter inden for den 23. uge (22 uger + 6 dage).

En spontan abort er uventet, uønsket og sætter en brutal stopper for noget, som kunne være blevet et af de lykkeligste tidspunkter i dit liv. Nogle føler skyld, efter de har aborteret, men det er vigtigt at tænke på, at du ikke har nogen indflydelse på en tidlig abort. Det er naturlig udvælgelse, da en stor del af disse graviditeter ikke kan føre til et sundt og levende barn.

Det er vigtigt at huske, at det er ret normalt at abortere og sker for alle typer kvinder, uanset om du er singlemorlesbisk eller i et heteroseksuelt forhold. Du er ikke alene, og det kan være en god idé at kontakte nogen, der har haft samme oplevelse, eller at tale med familie, venner eller din læge.

Læs vores historie om Anna, som kom til verdenen med hjælp fra en donor, og hvordan hendes forældre skulle gennem en spontan abort, inden deres drøm om en familie gik i opfyldelse.

Omstændigheder, der kan føre til en spontan abort

  • Kromosomfejl eller misdannelser: Det er sjældent, at man finder den præcise årsag til en abort. Vi ved, at mange – næsten halvdelen – af de spontane aborter, som sker før den 12. graviditetsuge, skyldes en kromosomfejl eller en anden udviklingsmæssig defekt i fosteret, som gør fosteret ude af stand til at leve uden for livmoderen.
  • Alder: Sandsynligheden for kromosomfejl øges markant med kvindens alder. Mellem 20 og 30 år er risikoen for en spontan abort lavest. Efter 35 år øges risikoen for at arbotere markant. For en 40-årig kvinde er risikoen omkring 50%.
  • Hormonelle årsager: Hormonel ubalance kan også være en af årsagerne til spontan abort. Dette kan f.eks. skyldes "corpus luteum", som producerer progesteron, der er et nødvendigt hormon, så graviditeten kan udvikle sig. Corpus luteum er en cellemasse, som dannes i æggestokkene og producerer progesteron i løbet af graviditetens første uger.
    Hvis corpus luteum ikke fungerer optimalt eller kun producerer lidt progesteron, kan det føre til en spontan abort. Nogle patienter i fertilitetsbehandling med donorsæd eller patienter, der var oplevet flere spontane aborter, får medicin, der indeholder progesteron, som hjælper kroppen med "at holde på graviditeten".
  • Celleforandringer: Hvis du er blevet behandlet for celleforandringer i livmoderhalsen, kan det øge risikoen for spontan abort.
  • Alkohol og rygning: Hvis du drikker alkohol eller ryger i den første del af graviditeten, øges risikoen for at abortere. Selv 1 eller 2 glas alkohol om ugen kan øge risikoen. Læs mere om kost og graviditet, hvor vores jordmoder Julie forklarer hvilke madvarer du bør spise og hvilke du bør undgå.
  • Andre sygdomme: Nogle kroniske sygdomme kan øge risikoen for en spontan abort. Kroniske sygdomme kan f.eks. være: overvægt, diabetes, lavt stofskifte, nyresygdom og lupus. Smitsomme sygdomme som CMV, listeria og malaria kan også medføre en spontan abort.
  • Andre råd: Undgå natarbejde og tunge løft (over 20 kg) under graviditeten, da disse faktorer øger risikoen for at abortere.
Det er vigtigt at tale med din partner, familie og venner, når du oplever en spontan abort

Symptomerne på en spontan abort – og hvordan de håndteres

En spontan abort viser sig oftest i form af kraftige menstruationskramper og blødning. Hvis du oplever dette under graviditeten, bør du altid kontakte en læge eller din jordemoder.

Ved ankomsten til lægen eller hospitalet foretages der en gynækologisk undersøgelse for at se, om livmoderen er åben eller lukket. Lægen vurderer blødningen og laver måske en ultralydsscanning for at se, om det er en spontan abort eller kun en blødning i den tidlige graviditet. Hvis aborten allerede er i gang, er der ingen behandling, der kan forhindre det. Det sker som regel uden komplikationer, og du kan tage smertestillende mod smerterne og kramperne. I de fleste tilfælde klarer kroppen selv aborten, men i nogle tilfælde kan der stadig være væv i livmoderen, som skal fjernes af lægen. Dette gøres under fuld narkose, hvor lægen fjerner alt det væv, der er tilbage i livmoderen.

Efter en spontan abort kan graviditetshormonet HCG stadig være til stede i blodet i op til 8 uger. Det betyder, at en graviditetstest stadig vil være positiv, selvom du ikke længere er gravid.

Hvad er en "missed abortion"?

En "missed abortion" er en anden type abort, hvor fosteret rent faktisk ikke er blevet udstødt. Det betyder, at fosteret er dødt, men bliver i livmoderen et stykke tid, inden det udstødes. Dette konstateres med ultralydsscanning. Det døde foster skal derfor fjernes fra livmoderen, hvilket gøres enten medicinsk eller med en udskrabning.

Medicinsk behandling vil medføre blødning og kraftige menstruationskramper, mens medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen og udstøde det resterende fostervæv. Det kan strække sig over flere dage, og efter cirka en uge bliver man tilbudt en kontrolscanning for at se, om alt væv er udstødt fra livmoderen. Hvis der stadig er væv tilbage i livmoderen, skal der foretages en udskrabning for at fjerne resterne. En udskrabning foretages, som beskrevet ovenfor, under fuld narkose. Ved begge metoder gives smertestillende.

Par, der sørger over en spontan abort

Hvornår kan jeg blive gravid igen efter en abort?

Hvis du har aborteret, vil fremtidige graviditeter for det meste gå godt. Efter en spontan abort kan du blive gravid igen i den næste cyklus - hvis du ønsker det. For nogle er det bedst at vente en cyklus, og andre har brug for at komme i gang med det samme. Det vigtigste er, at du lytter til dig selv og gør det, du mener er bedst for dig.

Jeg hedder Julie, er uddannet jordemoder og arbejder hos Cryos Customer Care. Jeg har arbejdet som jordemoder i seks år og har erfaring fra mange forskellige fødeafdelinger – inklusiv et ophold i Uganda. Jeg bidrager til Cryos’ blog med min ekspertviden om fertilitet, graviditet og fødsel. Jeg håber på at være med til at bringe dig et skridt tættere på at gøre drømmen om en baby til virkelighed.

Julie
Julie
Cryos