Interview med Cryos sygeplejerske: "Man skal være dedikeret som donor"

Vi har spurgt Jeanett, hvem den typiske donor er, hvad deres motivationer er, hvilke tanker og bekymringer donorerne kan have i valget om at blive donor, og hvordan hun hjælper dem i processen om at blive donor.

Hvem er sæddonorerne hos Cryos? 

"Donorerne er meget forskellige. Vi har 20-årige universitetsstuderende og 40-årige mænd, som allerede har deres egne børn. Så der er stor forskel på dem.

I forhold til beskæftigelse kan donorerne være alt fra sportsudøver til hårdtarbejdende IT-specialist, kontorarbejderen eller ham, der har en pause fra arbejdslivet for at finde ud af, hvad han virkelig vil i livet. Jeg vil dog sige, at mange af vores donorer er universitetsstuderende mellem 20-30 år, som ikke selv har fået deres egne børn endnu. Men der er stadig et godt miks af alle typer mennesker."

Hvad er deres motivation for at donere? 

"Mange tror, at donorernes eneste motivation er at tjene lidt ekstra penge. Selvfølgelig er kompensation en del af det. Men faktisk er de, der kommer hele vejen gennem nåleøjet til den sidste kliniske undersøgelse og godkendelse, virkelig klar over hvad vi gør hos Cryos – hjælper barnløse.

Selvfølgelig er nogle af de mænd, der sender en ansøgning, motiveret af at tjene lette penge til at starte med. Men de finder hurtigt ud af, at der er mere i det, og at du skal gennem en del for at få lov til at donere. Er de kun motiveret af pengene, vil de ikke klare den igennem til godkendelse. Du skal være ret dedikeret som sæddonor.

Jeg er af den stærke overbevisning at de donorer, vi undersøger og godkender til den sidste kliniske test, er meget seriøse omkring det. De ved, hvad det hele handler om, nemlig at de hjælper mennesker, som ikke kan få børn uden hjælp fra donorsæd. Herfra er det kun en ekstra bonus at modtage den kompensation, man får som sæddonor."

Har donorerne nogen bekymringer før de begynder at donere?

"Ja, der er mange ting at forholde sig til før man vælger at blive sæddonor. Hvis man ønsker at blive sæddonor, sker der en omfattende screening af sæddonorene for at vurdere sædkvaliteten og det medicinske helbred. For nogle er dette en stor ting. ‘Hvad hvis jeg ikke er god nok?’ og ‘Hvad hvis jeg er bærer af en arvelig sygdom?’. Men så har vi en dialog med dem omkring det at bruge den viden på en konstruktiv måde i fremtiden, og det gør dem oftest okay med det.

Hvis man ønsker at blive donor, skal man også indsamle en stor mængde information omkring sin baggrund og familiehistorie. Det kan være besværligt for nogen, men når vi fortæller dem, at det er en nødvendighed, og hvorfor vi har brug for den viden, giver det mening for dem. Og så er det heldigvis ikke så stort et problem.

Sæddonorerne, som vælger at være ID Release donor har lagt mange overvejelser i det, at der potentielt vil være donorbørn, som kontakter dem i fremtiden. Det er en situation, de skal tænke godt igennem. Nogle tænker også over det, at deres egne gener bliver givet videre, og det kan være en underlig tanke. Men når alt kommer til alt, har alle vores sæddonorer affundet sig med tanken om, at de er her for at hjælpe andre med at få deres drøm om et barn til at gå i opfyldelse."

Hjælper I sæddonorerne med deres valg og overvejelser? 

"Ja, det gør vi. For eksempel har vi altid en dialog med donorerne omkring deres valg mellem at være en Non-ID Release eller ID Release donor. Jeg spørger dem, hvilke overvejelser de har gjort sig, og om de ved, hvad deres valg betyder. Nogle har allerede taget en beslutning på forhånd, og andre har brug for at snakke om det, før de tager den endelige beslutning.

Der er mange ting at overveje som sæddonor, og jeg er deres direkte kontaktperson. Donorerne kan altid ringe, hvis de har spørgsmål eller bekymringer. Det er meget vigtigt for os, at donorerne føler sig trygge og i gode hænder hos Cryos."