PrivatBlogRegnbuefamilie – en FAQ om den moderne familie
Forældre til donorbørn, LGBT

Regnbuefamilie – en FAQ om den moderne familie

En regnbuefamilie på tur i skoven

Ordet regnbuefamilie er en relativt ny måde at beskrive familier, der ikke består af mor, far og børn. Her svarer vi på nogle af de spørgsmål, du kunne have om regnbuefamilier.

Hvad er en regnbuefamilie?

En regnbuefamilie kendetegnes ved, at de biologiske forældre ikke er – og heller ikke har været – sammen som et par. Regnbuefamilien er altså ikke den ”typiske” familie, der består af to heteroseksuelle forældre, der er gift eller kærester, og som har fået børn sammen – heller ikke, hvis forældrene ender med at blive skilt.

Det er altså alle andre typer af familiekonstellationer, der kan kategoriseres som en regnbuefamilie. De forskellige typer af familiekonstellationer kan for eksempel være:

Tidligere blev begrebet regnbuefamilie primært brugt til at beskrive familier, hvor en eller flere forældre definerede sig som LBGT+. I dag bruges det mere bredt, for eksempel også om familier, hvor en mor har valgt at få et donorbarn med hjælp fra en sæddonor, eller hvor to eller flere personer har valgt at stifte en familie sammen uden at være romantisk involveret.

For eksempel kan en heteroseksuel kvinde og en homoseksuel mand danne en familie gennem deres fælles kærlighed og ønske om at få et barn – og så vil deres familie gå under betegnelsen regnbuefamilie.

Statistik om regnbuefamilier i Danmark

I 2021 findes der 1623 danske familier, hvor forældrene lever i et registreret partnerskab eller har indgået ægteskab med en person af samme køn (Dansk Statistisk). Tallet inkluderer ikke familier, som består af en selvvalgt singlemor med børn eller familier, hvor to eller flere personer er gået sammen om at skabe en familie. Derfor er det også sandsynligt, at det reelle antal regnbuefamilier er langt større.

I løbet af de sidste mange år har antallet af regnbuefamilier været stødt stigende. Hos Cryos er vi stolte af at kunne hjælpe en del af disse familier med at få opfyldt drømmen om et barn.

Selvvalgt singlemor med sin datter

Hvordan er lovgivningen for regnbuefamilier?

Ifølge Susanne Branner Jespersen, der er generalsekretær hos foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, har børneloven været en afgørende faktor i stigningen af danske regnbuefamilier. Før 2007, hvor Børneloven blev vedtaget, var det ulovligt for lesbiske og singlekvinder at blive insemineret af en læge. Det betød, at kvinder, der forsøgte at opnå graviditet gennem insemination, kunne blive stævnet af staten. Efter vedtagelsen af Børneloven, fik kvinder bl.a. ret til at vælge fertilitetsbehandling med donorsæd, hvilket resulterede i en naturlig stigning i antallet af regnbuefamilier.

Selvom der er sket store fremskridt, bliver mange danske regnbuefamilier mødt af udfordringer på rejsen mod drømmen om et barn. Udfordringerne kommer ofte på baggrund af regnbuefamiliens mange forskellige konstellationer.

Hvis en familie med flere end to forældre vælger at få et barn sammen, vil hele familien sjældent være juridisk sikret på samme måde som familier med to forældre. Dette kan give udfordringer i forhold til rettighederne for både forældre og børn.

Hvordan hænger regnbuefamilier og LGBT+ sammen?

Ifølge foreningen LGBT+ Danmark, dækker betegnelsen LGBT+ over personer som er lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner eller definerer sig udenfor normen af køn og seksualitet. Derfor hænger regnbuefamilier og LGBT+ unægtelig sammen, da en stor del af de danske regnbuefamilier består af én eller flere LGBT+ personer. Regnbuefamilier og LGBT+-samfundet deler mange af de samme værdier omkring kærlighed og accept af mennesker og familier, som de er.

I Helga og Marias familie er det netop kærlighed og accept, der fungerer som nogle af grundstenene i opdragelsen af både deres og andres børn:

”I vores egne jobs som pædagoger, gør vi meget ud af at fortælle, at familier kan se forskellige ud, og at de handler om kærlighed, og at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. Vi vil gerne være med til at give alle børn et nuanceret syn på, at familieformer kan være forskellige. Børn er jo ikke på samme måde som voksne fordomsfulde, så de er lettere at præge med indsigter og ny viden. Det er så vigtigt at vi voksne, ikke kommer til at definere overfor børn, hvad der er det rigtige, og hvad der er forkert.” – Helga og Maria, mødre til fire børn

Regnbuebørn

Ordet ”Regnbuebørn” bliver brugt til at beskrive børn, der vokser op i regnbuefamilier. Regnbuebørn er ofte planlagte ønskebørn, da en eller flere forældre har haft et brændende ønske om at kunne give sin kærlighed videre til et barn og har fået hjælp fra eksempelvis en donor eller en ven, for at dette kunne lykkes.

Er du interesseret i at læse mere om regnbuebørn og -familier, så kan du i dette blogindlæg få et indblik i, Annas opvækst i en familie med to mødre og én bror.

Cryos’ vision er at hjælpe mennesker med at opfylde drømmen om et barn - uanset civilstand og seksuel orientering. Kontakt Cryos, hvis du har en drøm om at blive forælder – vi er klar til at hjælpe dig.