PrivatBlogTo mødre og fire donorbørn: Her er Helga og Marias historie
Forældre til donorbørn, LGBT

To mødre og fire donorbørn: Her er Helga og Marias historie

De lesbiske mødre Helga og Maria

De danske kvinder Helga og Maria vidste fra starten af deres forhold, at de ville have børn sammen, og at de gerne ville føde to børn hver. Hvad de ikke vidste fra start var, hvordan de kunne gøre den drøm til virkelighed. Her kan du læse historien om, hvordan det lesbiske par Helga og Maria skabte deres regnbuefamilie bestående af to mødre og fire børn med hjælp fra en sæddonor.

En avisartikel gav liv til drømmen

“Vi har begge altid haft lysten til at få børn. Vi arbejdede sammen i en vuggestue i Oslo, hvor vi blev bekræftet i tanken om, at vi hver især gerne ville have børn – og at det skulle være med hinanden. På det tidspunkt, vidste vi dog ikke, hvordan vi skulle få børn. Det var først senere, at Helga faldt over en artikel med et par, som havde været på en fertilitetsklinik. Artiklen gav os drømme om fremtiden, og vi fik der håbet om at kunne realisere vores egen drøm om en stor familie.”

De to mødres graviditeter blev planlagt

“Lige fra starten havde vi et stort ønske om, at vi gerne ville føde to børn hver. Vi var overbeviste om, at Maria ville føde to piger og Helga to drenge.

I sommeren 2001 tog vi en tur til København for at se fertilitetsklinikken. Vi kan huske, at vi gik forbi klinikken, og lige efter gik vi ind på Rådhuspladsen. Der fandt vi en kalender frem og planlagde vores liv de næste mange år. Hvem skulle være gravid, og hvornår ville det passe bedst i forhold til orlov fra studiet?”

Sæddonoren blev valgt

“Vi havde efterhånden kendt hinanden nogle år og ville egentlig bare gerne i gang med projekt baby. Vi besluttede hurtigt, at det var Maria, som skulle bære vores første barn. Vi fik arrangeret et møde med fertilitetsklinikken, og da vi gik derfra, havde vi truffet beslutningen om valg af sæddonor og tidspunktet for inseminering. Tilbage i 2001, var det kun muligt at blive insemineret med sæd fra en anonym sæddonor (ed. Non-ID Release Sæddonor). Vi havde mulighed for at have indflydelse på højde, vægt og hårfarve. Vi valgte en donor, som matchede Maria.”

Gravid i første forsøg

“Vi var klar over, at det kunne blive en lang proces. Vi havde forberedt os så godt vi kunne, havde læst et utal artikler om graviditeter osv. Maria blev insemineret i oktober 2001, ugen efter vi var sprunget ud som lesbisk par overfor vores forældre. Det var vildt, men samtidig føltes det utrolig rigtigt.

Dagene gik, og vi tog rigtig mange graviditetstests. Maria blev gravid i første forsøg, og vi var så lykkelige. Vi var nogle af de første blandt vores venner, som snart blev en lille familie. Opbakningen var enorm, og det var en helt fantastisk lykkefølelse.

Månederne gik, graviditeten forløb planmæssigt, men fødslen gik knap så godt. Lille Ida var en stjernekigger, så det endte med akut kejsersnit og 16 dages indlæggelse.”

Kunne samme sæddonor bruges til søskende?

“Efter Ida var kommet til verden, begyndte vi at tænke på, om der mon fandtes mere donorsæd fra vores donor? Vi kunne jo ikke give vores børn en far, men vi kunne give dem et fælles ophav, og det synes vi var vigtigt. Vi tænkte, at det senere i livet ville have betydning for vores børns samhørighed, at de havde lighedstræk f.eks. i forhold til tanker, interesser og væremåde.

Heldigvis var der mere donorsæd fra samme donor, og held i uheld havde vi lige fået en ordenligt check tilbage fra vores forsikringsselskab efter en vandskade, så vi brugte hver en krone på sæd fra vores donor. Hele 28 strå lå nu og ventede på os – vi havde jo ingen garanti for, at de følgende insemineringer ville gå som den første, så det var godt at have lidt på lager.”

Gravid igen i første forsøg

“Efter godt et års tid kiggede vi igen i vores kalender og kunne se, at det nu var ved at være tid til, at Helga skulle insemineres. Denne gang var det en smule mere besværlig, da logistikken var vanskelig, når togtider til København og ægløsning skulle hænge sammen. På klinikken fik vi besked om, at vi jo havde været meget heldige første gang, og at kvinder ofte må insemineres både 5, 6 og måske flere gange.

Efter insemineringen tog vi et utal af graviditetstest, og igen var der to streger. Det var igen lykkes at blive gravid i første forsøg. 9 måneder senere fødte Helga vores søn Elias. Planen holdt – to børn med to års mellemrum.”

Sidste brik i puslespillet faldt på plads

“Derefter holdt vi en lang pause med graviditet, fødsel og amning. Det var ikke en del af planen, da vi ønskede os 2 år mellem alle børnene. Det var dog ikke tidspunktet for os, så vi lagde det lidt på hylden. Der gik faktisk 6 år før vi følte os klar igen. Nu havde vi vores to piger og en dreng – så manglede vi bare den sidste dreng ifølge vores kalender.

I 2012, blev Helga insemineret, og denne gang var der også gevinst i første hug. I januar 2013 sad vi med den sidste brik i vores puslespil – vores lille efternøler Emmelie.”

De lesbiske mødre Helga og Maria

Åbenhed og ærlighed overfor børnene

“Helt fra børnene var små har vi talt med dem om, at vi synes, at det er vigtigt, at vi kan have en åben og ærlig dialog om, hvordan det er for dem at voksne op med to mødre.

Til vores førstefødte Ida skrev vi en hel bog med tanker og refleksioner over vores valg i forbindelse med at stifte familie samt andre tankevækkende og følelsesmæssige fortællinger fra graviditeten. Vi tænkte, at hun senere i livet, ville være interesseret i at læse om, hvilke tanker vi gjorde os fra hun var på “tegnebrættet”, til vi stod med hende i vores arme.”

Hvorfor har Ida to mødre?

“Da børnene var mindre, hjalp vi dem med at fortælle deres historier, når der f.eks. dukkede spørgsmål op fra deres venner i børnehaven. Børn er så umiddelbare og siger, hvad de ser. Vi har rigtig mange gange fået spørgsmålet “hvorfor har Ida to mødre?”  Vi har forklaret vores situation, ofte flere gange, da børn kan have brug for gentagelser for at få det hele til at falde på plads.”

Familie handler om kærlighed

“I vores egne jobs som pædagoger, gør vi meget ud af at fortælle, at familier kan se forskellige ud, og at de handler om kærlighed, og at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. Vi vil gerne være med til at give alle børn et nuanceret syn på, at familieformer kan være forskellige. Børn er jo ikke på samme måde som voksne fordomsfulde, så de er lettere at præge med indsigter og ny viden. Det er så vigtig at vi voksne, ikke kommer til at definere overfor børn, hvad der er det rigtige, og hvad der er forkert.”

Et rørende besøg på fertilitetsklinikken

“Da børnene var mindre, deltog vi hvert år i et træf for donorbørn på fertilitetsklinikken. Her kunne børnene møde andre børn med to mødre.

Sidste sommer var vi alle en tur forbi fertilitetsklinikken. Det var et bevægende møde for os, da vi kunne mærke, hvordan det også havde betydning for vores tre ældste børn. De havde flere spørgsmål undervejs og følte sig i den grad, som en del af noget større.

Os mødre blev meget rørte over at se dem, som sad i venteværelset, spændte og forventningsfulde på vej til at stifte familie, som vi selv var for 17 år siden. Nu sad vi der med vores skønne børn og vores fantastiske regnbueliv. Kvinden som viste os rundt på klinikken måtte også knibe en tåre, da det også for hende blev et betydningsfuldt møde.”

Det er okay at tale om frustrationer

“Efter at vores børn er blevet større, har vi sagt til dem, at det er helt legalt at tale åbent om, hvis de oplever frustrationer i forhold til det at vokse op i en regnbuefamilie. Det har været vigtig for os, at vores børn altid har vidst, at vi har en åbenhed, hvor det er 100 procent tilladt at sige præcis, hvordan de har det med den beslutning, som vi tog. Vores oplevelse er, at vores børn har fundet det meget naturligt. De har ikke følt sig anderledes eller forkerte, og de har ikke oplevet tidspunkter i deres liv, hvor de har ønsket sig noget andet. Som de indimellem siger: ”vi har jo ikke prøvet andet.”

Særligt vores søn, som er ene hane i kurven, er vi gået til. Det er jo lidt specielt for ham at vokse op blandt fem tøser. Han synes dog ikke, at han har manglet noget, siger han. Vi har dog indimellem sendt Elias på herretur med sin onkel, fordi der bare er nogle ting, som er lettere at tale med en onkel om. 

Vores ældste datter, kom forleden og fortalte, at hun havde meldt sig ind i Sex og Samfund, da hun har stor interesse for at komme rundt og fortælle andre om, hvordan det har været for hende at vokse op i en regnbuefamilie. Vi er lidt stolte af, at det har betydning og værdi for hende.”

Helga & Maria

En stor tak til Helga, Maria og deres børn for at dele deres dejlige historie med os.

Hvis du kunne lide denne historie, kunne du måske også være interesseret i at læse om, hvordan det lesbiske par Lisa og Lynsey blev mødre.