PrivatBlog48-årige Uffe er donorbarn: ”Jeg har altid haft en far, selvom vi ikke deler gener”
Donorbørn

48-årige Uffe er donorbarn: "Jeg har altid haft en far, selvom vi ikke deler gener"

Forfatter Cryos | 2/3/2021
Uffe fandt som 10-årig ud af, at han var donorbarn. Her ses han med sin egen søn

Uffe fik som 10-årig at vide, at hans far ikke var hans biologiske far, men at han var kommet til verden ved hjælp af en Non-ID Release (anonym) sæddonorI dag er Uffe 48 år, far til to børn og direktør for et kommunikationsbureau. Her fortæller han om sin opvækst og sine tanker om at være donorbarn.

”Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og lillebror. Mine forældre er gift på 56. år, og min bror har sin egen familie med tre børn. Min (”sociale”) far, der i dag er 76 år, arbejder deltid i mit firma ved siden af sin pensionisttilværelse.

Hvornår fik du at vide, at du var kommet til verden ved hjælp af en donor?

”Jeg har vel været omkring 9-10 år, da mine forældre fortalte min bror og mig, at vores ”far” ikke er vores biologiske far, fordi han som teenager fik fåresyge i testiklerne og derved blev steril. Derfor er min bror og jeg kommet til verden via sæddonation fra anonyme donorer. Da jeg lige fik det at vide, kan jeg huske, at jeg blev ked af det og lidt forvirret over det. Men det gik hurtigt over.” 

Hvordan var det for dig at vokse op som donorbarn? 

”Jeg har jo ikke prøvet andet. Men jeg har haft en god og tryg opvækst med to forældre, der har holdt af mig og min bror. Jeg har en teori om, at jeg som barn måske har fået lige rigeligt med opmærksomhed. Måske fordi jeg var et ønskebarn. Jeg har ikke altid været så god til at sætte mine egne behov til side og give andre plads. Men om den teori holder, ved jeg ikke.”  

Uffe kom til verden ved hjælp af en sæddonor fordi hans far var steril

Uffe sammen med sin familie.

Hvordan har du snakket med dine forældre om det? 

”Vi har faktisk aldrig talt særlig meget om det – bortset fra da mine forældre fortalte os om det omkring 1980. Jeg tænker egentlig også, at det måske er et lidt sårbart tema for min far. Så jeg har heller ikke selv taget initiativ til en masse samtaler om det.

Hvordan har I talt om donoren i din familie? 

”Vi har faktisk ikke brugt nogen nævneværdig energi på at tale om donoren. Jeg tror seriøst ikke, jeg har talt med mine forældre om ham, siden jeg var 10 år.”  

Ville du ønske, at dine forældre havde håndteret det på en anden måde? 

”Nej, egentlig ikke. Det er, hvad det er. Og jeg har egentlig ikke haft behov for at tale specielt meget om det. Jeg har jo altid haft en far, selvom han og jeg ikke deler biologisk arvemateriale.” 

Fakta: ID Release og Non-ID Release donor

  • ID Release betyder, at donorbarnet kan få donorens kontaktoplysninger, når han eller hun fylder 18 år
  • Non-ID Release betyder at hverken barn eller forældre kan få andre informationer om donoren end de, der er oplyst i hans donorprofil
  • I Danmark var det frem til 2006 kun lovligt at bruge Non-ID Release donorer, og dermed havde donorbørn ikke mulighed for at opsøge donoren
  • Der gælder forskellige regler fra land til land i forhold til brugen af ID-Release og Non-ID Release donorer. I nogle lande er kun det ene eller det andet tilladt
  • I Danmark er det i dag muligt selv at vælge, om man ønsker en ID Release eller Non-ID Release donor.

Har det haft en stor betydning i dit liv, at der var en donor? 

”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det tema har aldrig fyldt specielt meget for mig. Jeg har aldrig savnet en biologisk far, da jeg jo altid har haft en far. 

Tanken har selvfølgelig strejfet mig mange gange i løbet af mit liv, at min personlighed ikke ligner hverken min mors eller min fars. Så ud over miljøpåvirkningen har jeg formentlig fået noget med fra min biologiske far, som jeg ikke har nogen som helst faktuelle informationer om. Men det er der også noget positivt ved.

Nogle gange har jeg måske fyldt hullerne i min viden om min biologiske far ud med ønsketænkning. Så har jeg forestillet mig, at min biologiske far har været en knivskarp hjertekirurg eller en klog professor på Rigshospitalet. Jeg forestiller mig, at de fleste daværende donorer på Rigshospitalets fertilitetsklinik har været medicinstuderende. Det har min mor fortalt mig. Men jeg ved reelt ikke, om det er sandt.”   

Er dit forhold til dine forældre blevet påvirket af, at du er kommet til verden ved hjælp af en donor? 

”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Men jeg har selvfølgelig heller ikke prøvet andet. Jeg ved ikke, hvordan det føles at kunne spejle sin egen personlighed i sin fars personlighed. Min far og jeg er meget forskellige, selvom vi altid har haft et godt forhold.” 

Kendte du andre donorbørn da du var barn? 

”Kun min lillebror. Og jeg tror aldrig, at vi har ført en egentlig samtale om det faktum, at vi begge er donorbørn – og at vi højst sandsynligt er børn af to forskellige anonyme donorer. Vi ligner nemlig ikke hinanden.

Har du ønsket at få kontakt til din donor?

"Hvis det havde været muligt, tror jeg gerne, at jeg ville have mødt ham. Men eftersom der dengang kun var anonyme donorer, og det derfor aldrig har været en mulighed, har jeg ikke brugt mange ressourcer på at overveje det." 

Har du på noget tidspunkt ønsket at få kontakt til donorsøskende? 

"Nej, egentlig ikke. Det har jeg faktisk ikke tænkt over."

Ville du selv bruge en donor, hvis det var nødvendigt? 

"Ja, det ville jeg da. Det har heldigvis ikke været nødvendigt for min kone og jeg."