PrivatBlogVigtige ting at vide inden du føder
Graviditet

Vigtige ting at vide inden du føder

By Cryos | 12/13/2021
Find ud af hvad du skal forberede dig på inden du føder

At føde et barn er en stor oplevelse og er noget som du altid vil huske og sikkert vil fortælle andre om i mange år efterfølgende. Selvom kvindekroppen er skabt til at føde, er det ikke så nemt og ligetil. Det kræver at man sætter sig godt ind i, hvad en fødsel egentlig er for at kunne forberede sig selv bedst muligt.

Hvad betyder det egentlig når jeg er 10 cm åben? Hvordan føles veer? Hvad kommer der til at ske undervejs og er der noget som er vigtigt at vide? Hvornår ringer jeg til fødegangen og starter en fødsel altid med vandafgang?

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at forberede dig bedst muligt på, hvad du kan forvente af dig selv og af din jordemoder i et helt normalt, ukompliceret fødselsforløb.

Hvad er en fødsel egentlig?

En normal fødsel til termin kan starte fra uge 37+0 frem til uge 42+0 og betegnes som et barn i hovedstilling, normal graviditet, spontane veer/vandafgang, normal fremgang under fødslen og uden brug af medicinsk smertelindring eller intervention.

Helt fysiologisk sker der det under en fødsel, at din livmoder skaber sammentrækninger, også kaldet veer, som modner og åbner livmoderhalsen og til sidst presser barn, fosterhinder, fostervand og moderkage ud. Så simpelt er det faktisk. Og dog…

I løbet af latensfasen vil lægen undersøge dig

Hvordan foregår fødslen?

Selve fødslen består af fem faser, som jeg vil beskrive i den næste del af blogindlægget:

Første fase: Latensfasen

Den første fase af fødslen er latensfasen, som varierer fra kvinde til kvinde. For nogle kvinder strækker latensfasen sig over flere dage og for nogle tager det kun nogle timer. Begge dele er helt normalt og desværre ikke noget vi selv kan styre. Latensfasen begynder når de første rigtige og regelmæssige veer starter og indtil livmodermunden er ca. fire centimeter åben. Kun cirka 10% af alle fødsler starter med vandafgang og efterfølgende veer. Det betyder derfor at størstedelen af alle fødsler begynder med veer, hvorefter vandet vil gå på et tidspunkt under fødslen eller til allersidst i fødslen.

I latensfasen oplever de fleste, at der kan komme en del klart/rosafarvet slim fra skeden, hvilket stammer fra slimproppen. Slimproppen er en samling af slim, som har siddet i livmodermunden for at beskytte barnet mod udefrakommende bakterier. Slimproppen kan gå flere uger inden fødslen, uden at det nødvendigvis betyder at fødslen er i gang. Du kan ligeledes, i denne fase, opleve at der kommer tegnblødning, hvilket opstår når livmodermunden begynder at åbne sig og små blodkar brister - det er helt normalt.

Veerne vil typisk være milde (men stadig smertefulde), uregelmæssige og der kan være længere pauser imellem dem. I latensfasen er du som regel hjemme i eget hjem og kan anvende smertelindring såsom en varmepude, massage eller en varm bruser på lænden eller fortil over skambenet alt efter hvor smerterne sidder.

Når veerne bliver kraftigere, mere smertefulde og regelmæssige med tre til fire minutters interval (fra den ene ve starter til den næste ve starter), er det på tide at kontakte din jordemoder eller fødegangen for at få et tjek. Typisk vil du blive inviteret ind til undersøgelse, hvor der lyttes hjertelyd på barnet, vurderes veer, laves udvendig undersøgelse, måles blodtryk og undersøges hvor meget livmodermunden har åbnet sig. En indvendig undersøgelse foretages ved at jordemoderen fører to fingre ind i skeden og undersøger, hvor meget din livmodermund har åbnet sig. Hun undersøger også om fosterhinderne er intakte og hvordan barnets hoved står roteret. Alt sammen for at få en indikation af, hvor langt du er i fødslen. Det kan, for nogle, virke ubehageligt og grænseoverskridende og det er helt okay. Fortæl gerne din jordemoder hvordan du har det, så hele undersøgelsen kan gøres stille og roligt i et passende tempo.

Nogle steder laves også en CTG (to målere som placeres på maven, hvor den ene måler barnets hjertelyd og den anden registrerer veer). Dette er for at se, hvordan barnet reagerer på veerne og for at kunne få et bedre overblik over, hvor regelmæssige og hyppige veerne er.

Hvis din livmodermund er omkring fire centimeter. åben vil du formentligt blive inviteret til at blive på fødegangen, da du nu vil være i aktiv fødsel. Hvis du fortsat er i latensfasen og alt andet viser sig at være ukompliceret, kan du tage hjem og afvente kraftigere og hyppigere veer.

Husk at du altid skal kontakte din jordemoder eller fødegangen hvis fostervandet går, du oplever kraftig blødning eller mærker barnet mindre end normalt.

Anden fase: Aktiv fødsel

I fødslens aktive fase intensiveres veerne, hvilket for mange fødende er den hårdeste del af fødslen. I denne fase skal livmodermunden åbne sig fra fire til ti centimeter, så barnets hoved kan passere videre ned i fødselskanalen.

Veerne kommer regelmæssigt med to til fem minutters interval og har en varighed af et til halvandet minut. Efterhånden som veerne bliver kraftigere, er det en god ide at koncentrere dig om din vejrtrækning. Den er på mange måder dit vigtigste redskab under fødslen til at finde styrke og håndtere smerterne. Der findes forskellige vejrtrækningsteknikker, som kan bruges under fødslen og du bestemmer helt selv, hvilken teknik du vælger at bruge eller forbereder dig på.

Hvis du ikke har forberedt dig i forvejen, er mit råd at trække vejret dybt ind igennem næsen og puste langsomt ud igennem munden igennem hele veen. Forsøg at slappe af i kroppen og tænk gerne på at slappe af i pande, hænder og skuldre.

Hvis kroppen spænder op under en ve, kan det forværre smerterne og kan i sidste ende trække fødslen ud. Det er vigtigt at holde fokus på en rolig vejrtrækning og forsøge at holde kroppen helt afslappet – selvom det kan være svært! Nogle kvinder bruger også visualisering under veerne, for at få tankerne væk fra smerterne.

Du kan forestille dig en blomst, der åbner sig eller at du går på stranden i det varme sand. Det kan altså være en god ide at forberede dig på både vejrtrækning, afslapning og visualiseringen inden fødslen begynder, så du ved hvad du skal gøre og hvordan du bedst muligt håndterer veerne.

Når du er i aktiv fasen, skal du gerne være på hospitalet

Tredje fase: Overgangsfasen

Overgangsfasen starter, når din livmoder er helt åben (ti centimeter) og indtil barnets hoved står på bækkenbunden, dvs. indtil du skal begynde at presse. I denne fase skal barnets hoved bevæge sig ned igennem fødselskanalen og samtidig rotere korrekt. Det kan tage alt fra et par minutter til flere timer. Nogle kvinder oplever, at veerne ændrer karakter eller aftager en lille smule i denne fase og det er helt normalt.

Det handler om at kroppen skal samle kræfter inden det for alvor går løs i pressefasen. Generelt er bevægelse og oprejst position under fødslen en god ting. Det hjælper baby med at rotere korrekt og kan være med til at lindre smerterne. Du kan også opleve en begyndende pressetrang i takt med, at babyens hoved kommer længere og længere ned. Du må endnu ikke presse aktivt med, da det kan forlænge pressefasen og udmatte dig og baby.

Fjerde fase: Pressefasen

Pressefasen begynder når din livmodermund er helt åben og barnets hoved står på bækkenbunden - du er nu klar til at presse. Mange kvinder oplever en stor pressetang og har svært ved at holde igen. Det kan for nogle virke som en fantastisk fornemmelse endelig at kunne få lov til at gøre noget aktivt, også selvom det gør ondt. Pressefasen kan tage fra få minutter og op imod to timer. Som regel siger man, at en førstegangsfødende presser i omkring én time.

Det kan kræve en speciel teknik at presse på den rigtige måde. Det kan komme bag på nogle at det føles som om, at barnet kommer ud af det ”forkerte” hul, men det er faktisk helt normalt. Du skal presse, som om du sidder på toilettet og skal af med noget meget stort. Det lyder måske fjollet, men det er sådan, det er. Du skal være ligeglad med, at der måske kommer andet med ud – det er jordemoderen vant til og det er ikke flovt. Det er normalt og ikke noget man kan styre. Tværtimod kan det være til gene, hvis du er bange og holder igen, for barnet skal jo ud og pressefasen skal helst ikke trækkes for meget i langdrag.

Din jordemoder vil guide dig i, hvordan du skal presse, hvornår du skal presse og hvornår du skal gispe. Det er vigtigt, at du og din jordemoder har et godt samarbejde og fastholder en god kontakt mellem jer. Når jordemoderen beder dig om at gispe, betyder det, at du er tæt på at føde barnets hoved. I fagsprog kaldes det at hovedet ”kroner” og ”the ring of fire” – hvilket giver lidt sig selv. Barnets hoved er på vej ud og det føles som om, at det brænder. Her vil jordemoderen typisk holde varme klude på dit mellemkød, hvilket gøres for at mindske chancen for bristelse.

Når hovedet er født, er det hårdeste arbejde gjort og kroppen fødes enten i samme ve eller i veen efter med et enkelt pres. Det er et stort øjeblik når barnet er forløst og smerterne forsvinder. Barnet vil enten blive lagt direkte op på dit bryst, hvor det bliver tørret af og dækket over med en dyne eller tages med over på Sechers bord for at blive tjekket, tørret af og pakket ind. Det kan være forskelligt alt efter hvilken procedure, der er på hospitalet. Det vigtigste er, at du nu har født din guldklump og alt det hårde arbejde og smerterne er væk.

Femte fase: Efterbyrden

Efter pressefasen og barnets forløsning følger efterbyrden. Det er her moderkagen skal forløses. For langt de fleste foregår det helt ukompliceret og smertefrit. Mange beskriver fødslen af moderkagen som en varm klump der kommer ud og derefter lettelse. Jordemoderen beder dig om at presse eller hoste, hvorefter moderkagen hurtigt forløses. Herefter holder jordemoderen formentlig en hånd på din mave for at mærke om livmoderen har trukket sig ordentligt sammen og kontrollerer, at du ikke bløder for meget. Du får, hvis du ønsker det, en injektion i låret med medicin, som får din livmoder til at trække sig sammen, så blødningen aftager. Herefter skal jordemoderen undersøge, hvorvidt du er bristet og om du skal syes.

De fleste fødende som skal syes, har fået ukomplicerede bristninger som jordemoderen stille og roligt syer på fødestuen, imens du ligger med din baby i armene. Det er helt normalt, at briste når du føder. Rent faktisk brister op til 80% af alle førstegangsfødende, men det er langt fra alle, som skal syes. Hvis bristningen er stor og omfatter endetarmsmusklen kræver det tilsyn af en læge, hvorefter du muligvis vil blive kørt på en operationsstue, så lægen har ordentlige forhold til at kunne sy bristningen korrekt. Kun omkring fire procent af alle fødende vil få en større bristning, der inkluderer endetarmsmusklen.

En illustration af livmoderen og hvad der sker under fødslen

En illustration af livmoderen og hvad der sker under fødslen

Hvordan føles en ve og hvad er det egentlig?

Veer er sammentrækninger i livmoderens muskulatur som blødgør, modner og åbner livmodermunden og til sidst hjælper med at presse barnet ud af skeden. Forestil dig en ballon som er pustet op. Den er stor og spændt og har en lille ”tap” for neden. Den lille ”tap” kaldes for livmodermunden. Den har til formål at holde barnet sikkert og beskyttet under graviditeten. Når livmoderen laver veer vil ”halsen” på den lille tap (livmoderhalsen) trække sig opad og tappen (altså livmodermunden) vil begynde at åbne sig. Det er livmoderens muskulatur, som laver veerne og lader livmodermunden åbne sig. På billedet herover kan du se, hvordan livmoderhalsen forsvinder og livmodermunden gradvist åbner sig.

Når livmoderen trækker sig sammen i starten af fødslen, vil du mærke det som kraftige menstruationssmerter over skambenet eller i lænden. Smerten kan flytte sig, alt efter hvor langt du er i fødslen. Smerterne vil blive kraftigere og mere intense jo længere du kommer i fødslen. På et tidspunkt kan du ikke koncentrere dig om andet end veen og at komme igennem den. Her er vejrtrækningen dit vigtigste redskab. Det kan være svært at beskrive, hvordan en ve føles, da det kan føles forskelligt fra kvinde til kvinde, men fælles for de fleste er følelsen af smerte.

Smertelindring

Der er forskellige former for smertelindring, som du kan få tilbudt under din fødsel. Der findes både naturlige former for smertelindring og medicinsk smertelindring.

Det kan være en god ide at sætte dig ind i, hvilke former for smertelindring hospitalet tilbyder inden fødslen samt at gøre dig overvejelser om, hvad du godt kunne tænke dig. Herunder er de forskellige former for smertelindring listet op.

Ikke-medicinsk:

  • Vejrtrækning
  • Berøring og massage
  • Visualisering
  • Vand (badekar eller bruser)
  • Varme (fx i form af en varmepude)
  • Ingefær eller chiliplaster
  • Bevægelse
  • Akupressur eller akupunktur
  • Steriltvandspapler

Medicinsk smertelindring:

  • Panodil
  • En ”sovecocktail” (kun i latensfasen)
  • Morfin (kun i latensfasen)
  • Lattergas
  • Epiduralblokade
  • Pudendusblokade (virker godt imod for tidlig pressetrang eller syning af bristning)
En kvinde der holder sit barn efter en fødsel

Hvad kan min partner gøre?

Det kan på mange måder være svært at være partner til en fødende kvinde. At se sin partner have ondt over mange timer eller måske dage uden at kunne ”tage smerten væk” kan være ekstremt hårdt og man kan føle sig magtesløs. Partneren skal på bedste vis forsøge at udfylde dine behov. Om du har brug for massage, kolde klude, noget at drikke eller en hånd at klemme i. Det er ikke en let opgave. Igen, kan det være en god ide at forventningsafstemme inden fødslen, hvad den gravide forventer af dig under fødslen.

Massér, nus og støt hele vejen igennem og husk at være nærværende og anerkendende. Nogle kvinder har brug for sin partner helt tæt på og andre vil helst klare veerne selv. Begge dele er helt okay og det vigtigste er bare, at du bakker din partner op.

Husk, at I er sammen om det her og at I er begge to vigtige under fødslen af jeres barn. Du er ikke til besvær, du står ikke i vejen og du har lige så meget ret til at være her som din fødende partner.

Hvis du har fundet dette blogindlæg interessant, kan vi anbefale dig at læse vores indlæg om familiedannelse og kost under graviditeten.

Jeg hedder Julie, er uddannet jordemoder og arbejder hos Cryos Customer Care. Jeg har arbejdet som jordemoder i seks år og har erfaring fra mange forskellige fødeafdelinger – inklusiv et ophold i Uganda. Jeg bidrager til Cryos’ blog med min ekspertviden om fertilitet, graviditet og fødsel. Jeg håber på at være med til at bringe dig et skridt tættere på at gøre drømmen om en baby til virkelighed.

Julie
Julie
Cryos