Hvordan du taler med dit barn om donor

Børn vil som regel stille spørgsmål om, hvem de er, og hvor de kommer fra. Den viden hjælper dem med at forme historien om, hvem de selv er, og hvad det betyder at være en familie. For donorbørn er historien lidt anderledes end den konventionelle historie om blomsterne og bierne. Når du får et barn via sæddonation, er det derfor en god idé at gøre sig tanker om, hvordan du vil snakke med dit barn om at være donorbarn.

Hvorfor fortælle sit barn, at han/hun er donorbarn? 

Eftersom du læser dette, har du med stor sandsynlighed allerede besluttet dig for at tale med dit (fremtidige) barn om, at han/hun er kommet til verden med hjælp fra en donor. Men hvis du stadig overvejer, om det er det rigtige at gøre – eller du blot ønsker at få bekræftet din beslutning – kan du nedenfor læse en række grunde til, hvorfor du bør dele det med dit barn. 

• Med de muligheder, der i dag findes indenfor DNA-test, sociale netværk, osv., har det aldrig været nemmere at undersøge sin families historie. Derfor anbefales det at fortælle sit barn sandheden. Han/hun finder højst sandsynligt ud af det under alle omstændigheder, og det er bedre at få det at vide direkte af sine forældre end af andre personer. 
• Ærlighed og respekt er altid et godt udgangspunkt for et forhold – også i forholdet mellem forældre og børn. 
• Det er nemmere at forstå og forklare eventuelle væsentlige forskelle mellem barnet og forældrene. 
• Barnet kan integrere det at være donorbarn i sin egen historie og selvopfattelse, mens han/hun vokser op. 
• Du kan give læger den fulde sygdomshistorik (eller manglen på samme) for barnets genetiske ophav, hvis det skulle blive relevant.

Hvornår skal man fortælle sit barn om donoren?

Nogle forældre begynder allerede, imens barnet stadig er baby, at nævne donor og fortælle historien om "en rar mand, der hjalp os med at få vores største drøm opfyldt". Andre foretrækker at vente lidt. Hvordan og hvornår det bliver relevant, er selvfølgelig meget individuelt og kan bl.a. afhænge af jeres familiestruktur. Børn, der vokser op med lesbiske forældre eller en selvvalgt singlemor, begynder måske tidligt at stille spørgsmål, når de indser, at nogle børn har en far. Heteroseksuelle forældre med donorbørn må derimod selv tage initiativ til samtalen på et tidspunkt. Generelt anbefales det at starte samtalen så tidligt som muligt, hvilket bl.a. bakkes op af Susan Golombok, der er professor i familieforskning.

At starte samtalen tidligt har flere fordele for både dig og dit barn, såsom: 

• Du får styr på fortællingen. I starten ved du sikkert ikke præcist, hvad du vil sige, eller hvordan du foretrækker at tale om donoren. Hvis du begynder at sætte ord på det, imens dit barn stadig er baby, har du mulighed for at øve dig fortællingen, inden dit barn begynder at vise interesse og stille spørgsmål.
• Du undgår hemmeligheder. Ifølge det engelske the Donor Conception Network bør dine børn ideelt set vokse op uden at kunne huske, hvornår de fandt ud af, at de kom til verden ved hjælp af en donor. Hvis du er åben og ærlig om donoren fra start, bliver fortællingen nærmere en proces end en begivenhed, og dit barn får ikke oplevelsen af, at noget er blevet holdt hemmeligt. 
• Jeres forhold vil sandsynligvis blive bedre. Studier fra Susan Golombok, der er professor i familieforskning, viser, at børn som kender sandheden fra en tidlig alder (før de når skolealderen og gerne endnu tidligere) har et tættere forhold til deres forældre under deres opvækst. De har samtidig flere positive følelser omkring det at være donorbarn.  

Personlige historier - at tale med sit barn om donoren 

Forældre og donorbørn bruger ofte kreative måder til at forklare og tale om sæddonoren, og hvordan deres familie blev til. I nedenstående TED-talk deler filosof og samfundsforsker Veerle Provoost eksempler fra sine interviews med donorbørn og deres forældre.

Er du i tvivl om, hvordan du skal fortælle dit barn om donoren? Så kan det måske være en hjælp at vide, hvordan andre forældre taler med deres børn om at være donorbarn. De følgende blogindlæg indeholder historier fra forældre, der har brugt en sæddonor. De deler her deres erfaringer og råd til, hvordan du kan fortælle dit barn om donoren:

• Singlemor om vigtigheden i at dele historien
• At være den ikke-biologiske mor til et donorbarn – Lisas historie
• At være far til et donorbarn

Hvilken reaktion skal du forvente fra dit barn? 

Afhængig af barnets alder og den måde, du fortæller om situationen på, kan reaktionen være alt fra ”jeg er sulten” til ”hvordan ser en sædcelle ud?”. Yngre børn bekymrer sig sjældent om genetik, mens ældre børn ofte er mere reflekterende. Hvis sidstnævnte gør sig gældende, er det vigtigt at støtte barnets ønsker og spørge igen senere, om barnet vil tale om det, når han/hun har haft tid til at vænne sig til tanken, og der måske er opstået flere spørgsmål. 

Børnebøger om at have en donor

Når tiden er inde, kan det måske være en hjælp at bruge en børnebog, der handler om donorbørn eller forskellige familieformer. Nedenfor har vi samlet en række af disse bøger på engelsk, men der findes gode børnebøger om emnet på mange sprog. Det er også en mulighed at lave en personlig bog om dit barn, og hvordan han eller hun blev til. Personlige bøger kan laves som en scrapbog eller en personlig fotobog, som du og dit barn kan læse sammen.

Andre råd til at snakke om donoren med sit barn

Det er helt naturligt at søge efter råd og anbefalinger til, hvordan man kan fortælle sit barn, at han eller hun er donorbarn. Det kan ofte være en stor hjælp at få inspiration fra andre. Men husk på, at som forælder er du den, der kender dit barn bedst. Derfor er det også dig, der bedst kan vide, hvordan du skal tale med dit barn om dette emne. Nedenfor har vi samlet nogle generelle råd til, hvordan du kan tale med dit barn om at være donorbarn.

• Vær stolt af din familie, og hvordan den blev til
• Hold samtalen åben
• Husk, at du altid vil være dit barns forælder
• Respektér, at det er dit barns historie

Vær stolt af din familie, og hvordan den blev til

I dag bliver forældre til donorbørn anbefalet at være åbne og stolte af deres familie. Du behøver ikke gøre et stort nummer ud af det, men når du normaliserer sæddonation og taler åbent med dit barn og andre om at få hjælp fra en donor, bliver dit barn også mere tilpas og stolt over sin historie. At vide hvor man kommer fra, er en stor del af, hvem man er. Gør det tydeligt for dit barn, at han eller hun var meget ønsket. At det var en drøm, der gik i opfyldelse, takket være en donation fra en mand med hjertet på rette sted, som også ønskede, at der skulle komme et barn til verden med hans hjælp. Dét er noget at være stolt af.

Hold samtalen åben 

Det er en løbende proces at fortælle dit barn om donoren. I takt med at barnet bliver ældre, opstår der måske nye spørgsmål eller følelser, og det er vigtigt, at du hjælper dit barn med at tale om det. Det er ikke sikkert, at du kan svare på alle spørgsmålene, men hvis du holder dialogen åben og ærlig, er der større sandsynlighed for, at dit barn føler sig tilpas og tryg ved at komme til dig med sine spørgsmål eller bekymringer. Del den information, du har, og tal åbent og positivt om donoren. Men pas på ikke at overdrive, så dit barn får urealistiske forventninger til donoren. Husk på, at dit barn måske vil forsøge at kontakte donoren en dag.

Husk, at du altid vil være dit barns forælder

Nogle forældre er bekymrede for, hvordan deres børn vil reagere, når de finder ud af, at de ikke deler gener. Det kan meget vel give anledning til spørgsmål, frustrationer, osv., især hvis barnet ikke får det at vide allerede som lille. Men husk, at det, der gør jer til en familie, ikke er genetik men det sociale bånd - traditioner og ritualer, kærligheden mellem jer, og at I er der for hinanden. Dine børn er ikke i tvivl om, hvem der er deres familie. Heller ikke, selvom deres nysgerrighed måske får dem til at opsøge donoren eller donor-relaterede søskende. Dine børn vil ikke forlade dig eller elske dig mindre, bare fordi de bliver klogere på deres donor.

Respektér, at det er dit barns historie 

I barnets første leveår, er det op til dig som forælder at fortælle dit barn, hvordan han eller hun blev til. Det kan desuden være værdifuldt at dele historien med barnets lærer, så også denne vinkel kan inddrages, når klassekammeraterne skal lære om blomsterne og bierne. På et tidspunkt er dit barn dog gammelt nok til selv at kunne beslutte, hvem og hvornår nogen skal kende til donoren. Når det tidspunkt kommer, er det barnets historie at dele - ikke din. Som forælder må du derfor respektere og anerkende den historie, dit barn former og vælger at fortælle.

Hvis du gerne vil have flere tips til at fortælle dit barn, hvordan han eller hun kom til verden, kan du læse dette blogindlæg om, hvordan I kan tale med jeres barn om at være donorundfanget.