PrivatSådan gør duSådan vælger du en sæddonor

    Sådan vælger du en sæddonor

    Hos Cryos har vi verdens største udvalg af donorer. Det store udvalg er selvfølgelig godt - men vi forstår også, hvis det er en smule overvældende. På denne side leder vi dig derfor gennem de vigtigste ting, du skal overveje, når du vælger en sæddonor.


      Fertilitetsbehandling med donorsæd starter typisk med at vende de forskellige behandlingsmuligheder med en læge eller en anden sundhedsperson. Herefter vil det næste skridt ofte være at vælge en sæddonor til dit kommende donorbarn.

      Når du skal vælge sæddonor, er der forskellige ting, du bør tage med i dine overvejelser. For at hjælpe dig på vej har vi nedenfor samlet en række spørgsmål, du kan stille dig selv for forhåbentlig at gøre processen lettere.

       

       

      Sådan vælger du en sæddonor til fertilitetsbehandling

      Skal dit barn kunne kontakte donoren?

      En af de første ting, du skal overveje, når du vælger en sæddonor, er, hvorvidt du ønsker, at dit barn skal have mulighed for at få udleveret oplysninger om donors identitet fra Cryos.

      Hvis du vælger en Non-ID Release donor, kan dit barn ikke få udleveret oplysninger om donors identitet. Hvis du vælger en ID Release donor, har barnet mulighed for, når han eller hun er fyldt 18 år, at få oplysninger om donorens identitet udleveret fra Cryos.

      Valget mellem en Non-ID Release og ID Release sæddonor er komplekst og meget individuelt, da der kan være forskellige årsager til at vælge den ene eller den anden type. Inden du vælger, anbefaler vi, at du læser mere om donoridentifikation og forskellen på de to donortyper via ovenstående link.

      Hvor meget ønsker du at vide om donoren?

      Ønsker du at vide så meget som muligt om donoren, eller foretrækker du kun at kende helt grundlæggende oplysninger? Svaret på dét spørgsmål kan hjælpe dig i valget mellem de to forskellige sæddonorprofiler: Basisprofil og Udvidet Profil. En Udvidet Profil indeholder en lang række personlige oplysninger inkl. babybilleder og et lydklip med donorens stemme. En sæddonor med Basisprofil indeholder derimod kun helt basale oplysninger såsom etnicitet, fysiske træk og uddannelse/job.

      Hvis du ønsker at vide så meget som muligt om, hvordan donoren ser ud, kan du også vælge en profil, hvor det er muligt at se billeder af sæddonoren som voksen.

      Skal din donor være eksklusiv?

      Hvis du foretrækker en donor, der ikke er donor til børn i andre familier, kan du overveje at vælge en eksklusiv donor. Med donoreksklusivitet vil det kun være dig og din eventuelle partner, der kan få et barn med denne donors donationer.

      Læs mere om donoreksklusivitet her.

      Flere gode råd inden du bestiller

      • Selvom du i sidste ende kun har brug for én sæddonor, kan det være en god idé at begrænse din søgning til 3-5 donorer og markere dem som "Favoritter". Dét gør du ved at klikke på hjerte-ikonet i donorsøgningen.
      • Når du er klar til at bestille donorsæd online, anbefaler vi, at du samtidig overvejer at reservere ekstra strå. Reservation af strå kan være med til at sikre, at du har nok donorsæd til hele din fertilitetsbehandling – og til eventuelle fremtidige søskende. Læs mere om reservation af donorsæd her.
      • Vi anbefaler også, at du undersøger lovgivningen i dit behandlingsland, da nogle lande kun tillader behandling med visse donortyper (Non-ID Release og ID Release). Din klinik eller sundhedsperson kan rådgive dig om dette. Du kan også kontakte Cryos' Customer Care, der altid er klar til at hjælpe dig.

       

      Mere inspiration til at vælge en sæddonor

      Se vores webinar om valg af sæddonor her.

      Klar til at vælge en sæddonor?

      Opret en konto, og få gratis adgang til at se alle vores sæddonorers profiler. Brug forskellige filtre til at afgrænse dine søgeresultater, og vælg en sæddonor, der føles helt rigtig for dig.