Text before image 1

S&aelig;ddonation har v&aelig;ret en mulighed i flere &aring;rtier, men etiske sp&oslash;rgsm&aring;l om anonymitet, &oslash;konomisk kompensation og altruisme eksisterer fortsat. Udviklingen i samfundet samt lov&aelig;ndringer i nogle lande bidrager til, at s&aelig;ddonorernes karakteristika er under konstant forandring. En betydelig &aelig;ndring er den stigende anvendelse af udvidet b&aelig;rerscreening af k&oslash;nscelledonorer. Disse &aelig;ndringer kan have en indflydelse p&aring; tidligere donorer men ogs&aring; p&aring; rekrutteringen af nye donorer. De fleste lande k&aelig;mper med at d&aelig;kke behovet for s&aelig;d og im&oslash;dekomme manglen p&aring; donorer. Med dette in mente er det vigtigt at afd&aelig;kke s&aelig;ddonorernes holdninger til forskellige aspekter af processen.

Cryos nurse talking to a potential sperm donor.

image

Image 1

Text after image 1

Den nye unders&oslash;gelse foretaget af Cryos unders&oslash;gte s&aelig;ddonorers holdninger til afkom, anonymitet og udvidet genetisk screening. Unders&oslash;gelsen blev udf&oslash;rt som et onlinesp&oslash;rgeskema sendt til s&aelig;ddonorer i Danmark og USA i september 2020. Skemaet skulle m&aring;le adskillige demografiske s&aring;vel som psykosociale parametre og sammenligne Non-ID Release (anonyme) donorer med ID Release (ikke-anonyme) donorer. I alt 233 donorer (37 i USA og 196 i Danmark) udfyldte sp&oslash;rgeskemaet.
<h2 class="p1"> Demografiske og psykosociale aspekter</h2>
ID Release og Non-ID Release donorer blev sammenlignet systematisk p&aring; alle punkter. Hovedparten af donorerne (~78%) havde ikke egne b&oslash;rn p&aring; donationstidspunktet og gennemsnitsalderen var 28,6 &aring;r. Omkring halvdelen af respondenterne havde v&aelig;ret donorer i under et &aring;r. De mest hyppige besk&aelig;ftigelser/stillingsbetegnelser blandt donorerne var studerende, fagl&aelig;rt arbejder og akademiker.&nbsp;&nbsp;
Der var en n&aelig;sten ligelig fordeling mellem donorer, som havde en partner, og donorer, som ikke havde en partner. ID Release donorer var betydeligt &aelig;ldre end Non-ID Release donorer og havde st&oslash;rre tilb&oslash;jelighed til at have en partner. ID Release donorer havde desuden i h&oslash;jere grad informeret deres partner om deres status som donor. Der var dog ikke forskel p&aring; de to grupper, n&aring;r det kom til i hvilken grad, partneren havde haft indflydelse p&aring; beslutningen om at blive donor, og heller ikke med hensyn til partnerens f&oslash;lelser i forhold til at v&aelig;re k&aelig;rester med en s&aelig;ddonor. Omkring 86% havde fortalt deres partner om deres donorstatus, og deres partners indflydelse p&aring; beslutningen var begr&aelig;nset. St&oslash;rstedelen af partnerne (~84%) var positive over for donationen (if&oslash;lge donorerne).&nbsp;&nbsp;
ID release donorer var betydeligt mere tilb&oslash;jelige til at fort&aelig;lle deres egne b&oslash;rn om deres donationer, eftersom 57.5% angav, at de havde intentioner om at fort&aelig;lle det til deres b&oslash;rn mod kun 21,2% af Non-ID Release donorer? Med hensyn til at fort&aelig;lle andre om at v&aelig;re s&aelig;ddonor, havde 51% n&aelig;vnt det for udvalgte personer, mens ~32% var helt &aring;bne om det. Ved disse to sp&oslash;rgsm&aring;l var der ingen v&aelig;sentlig forskel mellem ID Release og Non-ID Release donorer.&nbsp;

Table

<h2> Motivationsfaktorer for at donere</h2>
Tabel 2. S&aelig;ddonorers &aring;rsager til at donere&nbsp;
&nbsp;
<table style="border-collapse: collapse; width: 100%; height: 156px;" border="1">
<tbody>
<tr style="height: 20px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 20px;">&Aring;rsager til at donerea</td>
<td style="width: 19.2735%; text-align: left; height: 20px;">n</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 20px;">%</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">At tjene penge&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">146</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">62.6</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">Kun at tjene penge&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">11</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">4.7</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">At hj&aelig;lpe barnl&oslash;se personer&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">210</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">90.1</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">Kun at hj&aelig;lpe barnl&oslash;se personer&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">53</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">22.7</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">At tjene penge + at hj&aelig;lpe barnl&oslash;se personer&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">126</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">54.0</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">At f&aring; et sundhedstjek&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">43</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">18.5</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">Nysgerrighed&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">53</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">22.7</td>
</tr>
<tr style="height: 17px;">
<td style="width: 62.8588%; height: 17px;">Andet&nbsp;</td>
<td style="width: 19.2735%; height: 17px;">4</td>
<td style="width: 17.8676%; height: 17px;">1.7</td>
</tr>
</tbody>
</table>
a Donorerne kunne angive mere end &eacute;n &aring;rsag til at donere.&nbsp;

Text after table

Ved sp&oslash;rgsm&aring;let om motivationen for at donere s&aelig;d kunne respondenterne v&aelig;lge en eller flere af f&oslash;lgende muligheder: &rsquo;nysgerrighed&rsquo;, &rsquo;at tjene penge&rsquo;, &rsquo;at f&aring; et sundhedstjek&rsquo;, &rsquo;at f&aring; testet min s&aelig;dkvalitet&rsquo; og &rsquo;at hj&aelig;lpe barnl&oslash;se personer&rsquo;. Der blev ikke konstateret en v&aelig;sentlig forskel mellem donortyperne og &aring;rsagerne til at donere. Der blev heller ikke konstateret en forskel mellem disse grupper, hvad ang&aring;r intentionen om at stoppe med at donere, hvis man som donor ikke l&aelig;ngere ville modtage &oslash;konomisk kompensation for sine s&aelig;ddonationer ville ~21% forts&aelig;tte med at donere, ~45% ville stoppe, og ~34% vidste ikke, hvad de ville g&oslash;re.&nbsp;&nbsp;
<h2 class="p1"> Holdning til b&oslash;rn og anonymitet</h2>
De fleste donorer (~65%) ville gerne informeres, hvis deres donation resulterede i en graviditet. Hvad ang&aring;r information om b&oslash;rnene, ville de fleste donorer gerne kende antallet af b&oslash;rn og h&oslash;re om deres helbred, herunder arvelige sygdomme. Tilvejebringelsen af information fra donor til b&oslash;rn afh&aelig;nger af donorprofilen. ID Release donorer var mere tilb&oslash;jelige til at have en Udvidet Donorprofil (~79%), og de var v&aelig;sentligt mere tilb&oslash;jelige til at ville have information om potentielle donorundfangede b&oslash;rn. Donorer med Udvidet Profil viste dermed, at de accepterede, at mange informationer om dem ville blive delt med modtagerne og deres b&oslash;rn.&nbsp;&nbsp;
Omkring halvdelen (~54%) af Non-ID Release donorer ville stoppe med at donere, hvis deres valg af ID-status ikke l&aelig;ngere var tilg&aelig;ngeligt, dvs. hvis de ikke l&aelig;ngere kunne v&aelig;re anonyme. Blandt ID Release donorerne ville ~74% forts&aelig;tte som Non-ID Release donorer, og kun ~9% ville stoppe med at donere, hvilket indikerer, at deres status som ID Release donorer ikke var en n&oslash;dvendig betingelse for at donere.&nbsp;&nbsp;
Muligheden for at identificere donorer via store genetiske databaser giver anledning til en r&aelig;kke problemer, hvad ang&aring;r anonymitet. N&aring;r man sammenligner med ID Release donorer, underst&oslash;ttes Non-ID Release donorers &oslash;nske om at forblive anonyme af deres afvisning af muligheden for, at eventuelle b&oslash;rn kan finde deres donorophav, f.eks. via en genetisk database (73,9% vs. 28,8%).&nbsp;
<h2 class="p1"> Positiv holdning til genetiske tests</h2>
S&aelig;ddonorer testes for de mest almindelige og de mest alvorlige arvelige sygdomme. Generelt set har donorerne en positiv holdning til genetiske tests. Kun 6% foretr&aelig;kker ikke at f&aring; en genetisk test. Et stort flertal (~87%) forholder sig ogs&aring; positivt til udvidet b&aelig;rerscreening. Den positive holdning til genetiske tests kommer til udtryk i accepten af flere tests i fremtiden. &Eacute;n ud af seks (14%) ved dog stadig ikke, hvad de ville g&oslash;re, hvis genetiske tests blev udvidet i fremtiden. De fleste donorer (~82%) &oslash;nskede at f&aring; alle resultater, og f&aelig;rre end 10% ville l&aelig;gge restriktioner p&aring; de informationer, de &oslash;nskede at modtage. Der er imidlertid brug for flere unders&oslash;gelser af donorkandidaters holdning til og is&aelig;r ogs&aring; deres forst&aring;else af konsekvenserne af genetisk screening.

Udstyr til Genetisk Matching anvendt hos Cryos International

Image 2

Text after image 2

<h2>Resum&eacute;</h2>
Denne unders&oslash;gelse er unik og den f&oslash;rste af sin slags, da vi ikke har kunnet finde andre unders&oslash;gelser, hvor man sammenligner donorer, som har f&aring;et valget mellem anonymitet og identificerbarhed. Den systematiske sammenligning af de to donortyper viser, at der er tale om to grupper donorer med meget forskellige holdninger til diverse aspekter i relation til s&aelig;ddonation.&nbsp;
Resultaterne tyder p&aring;, at det er usandsynligt, at Non-ID Release donorer vil skifte status til ID Release donorer. Muligheden for at v&aelig;lge mellem ID Release og Non-ID Release muligg&oslash;r s&aring;ledes, at der kan rekrutteres flere donorer, end hvis kun &eacute;n donortype blev accepteret. Unders&oslash;gelsen viste, at st&oslash;rstedelen af donorerne var positivt stemte over for genetiske tests generelt. De var ogs&aring; positivt stemte over for den udvidede b&aelig;rerscreening, som anvendes hos Cryos.

Donormotivation

Headline

Danske og amerikanske sæddonorers holdning til afkom, anonymitet og udvidet genetisk screening

I 2021 foretog Cryos en unders&oslash;gelse &ndash; den f&oslash;rste af sin slags &ndash; som sammenlignede ID Release og Non-ID Release donorers holdninger til forskellige emner.&nbsp;