ProfessionelForskningVores videnskabelige forskningSæddeponering under en global pandemi

    Sæddeponering under en global pandemi

    Under pandemien i 2020 oplevede Cryos International en stigning i antallet af mænd, der ønskede at deponere deres sæd. På samme tid var der fokus på, hvilken påvirkning COVID-19 havde på den mandlige fertilitet. Dette gjorde, at der blev igangsat en undersøgelse af motivationen hos deponenter under COVID-19-pandemien. Undersøgelsen viste, at pandemien ikke havde en effekt på deponenternes motivation for at deponere deres sæd.


      Den gennemsnitlige alder for, hvornår mænd og kvinder bliver fædre og mødre, er steget gennem de seneste årtier. Når man udskyder forældreskabet til en senere alder, kan det være forbundet med ugunstige reproduktionsomstændigheder. Mødre har eksempelvis en øget risiko for abort, børn har en øget risiko for kræft i barndommen og for mentale sygdomme, og mænd kan opleve en nedgang i deres sædparametre samt en øget risiko for genetiske mutationerne i deres sæd. Cryokonservering af gameter kan beskytte, forlænge og tilsyneladende bevare fertilitetspotentialet. Dette kan foretages af medicinske årsager, eksempelvis hos mænd, som er i kræftbehandling, i militærtjeneste eller skal steriliseres. Cryokonservering uden medicinsk årsag, også kaldet social freezing, er steget i popularitet.

      Sædstrå opbevaret i flydende nitrogen hos Cryos International.

      Under COVID-19-pandemien oplevede Cryos International en stigning i antallet af mænd, der ønskede at deponere deres sæd. En spørgeskemaundersøgelse blev iværksat for at undersøge motivationen for at deponere sæd hos disse mænd. Undersøgelsen viste, at deponenterne hovedsageligt valgte at deponere af medicinske årsager såsom kræft og kønsskifte, og at COVID-19-pandemien således ikke var en væsentlig faktor i beslutningen om at deponere sæd.

      Se den fulde undersøgelse