PrivatBlogAt bruge en gratis sæddonor: Grunde til, hvorfor du bør tænke dig om en ekstra gang
Sæddonorer

At bruge en gratis sæddonor: Grunde til, hvorfor du bør tænke dig om en ekstra gang

Kvinde og barn i omfavnelse

Selvom det kan virke som en god løsning rent økonomisk at finde en gratis sæddonor til fertilitetsbehandling online, er det vigtigt at overveje de risici og mulige omkostninger, der kan være forbundet med det. Sæddonorer, der bliver fundet online via Facebook-grupper og lignende, er ikke blevet testet i samme omfang som donorer fra autoriserede sædbanker, hvilket kan føre til uforudsete helbredsmæssige og juridiske problemer. Læs videre for at finde ud af, hvorfor du måske bør tænke dig om en ekstra gang, før du vælger en gratis donor.

Hvorfor tilbyder nogle mænd deres sæd gratis? 

På trods af mulige juridiske og helbredsmæssige risici vælger nogle mænd stadig at donere deres sæd gratis. Nogle mænd donerer deres sæd gratis af uegennyttige årsager, da de ønsker at hjælpe andre med at opfylde deres drøm om et barn. Andre donerer sæd på grund af en eventuel økonomisk kompensation. 

Kan man få en sæddonor gratis? 

Ja, det er muligt at finde en sæddonor gratis. Vi anbefaler dog at tænke dig om en ekstra gang, da der er gode grunde til at bruge en autoriseret sædbank som Cryos for at sikre din og dit fremtidige barns sikkerhed. At bruge en sædbank er ikke så dyrt, som man skulle tro.

Mange tror, at det er dyrt at bruge en sæddonor. Men hos Cryos koster donorsæd til én omgang fertilitetsbehandling fra 144 EUR (ekskl. moms). Ud over donorsæden skal der også tages højde for behandlingsomkostningerne. I Storbritannien må det forventes, at omkostningerne ved IUI med donorsæd koster fra 1.150 EUR, og at IVF med donorsæd koster fra 3.500 EUR.

Følg linket for at se vores priser på donorsæd.

  Lad os hjælpe dig på din rejse mod at blive forælder

Hos Cryos giver vi dig fuld adgang til at se alle donorprofiler, herunder billeder, stemmeoptagelser, håndskrevne breve m.m. Du skal blot oprette en konto ved at angive dit navn, din e-mailadresse og dit land. Det er gratis og uforpligtende at oprette en konto hos Cryos.

Start her

 

Fem grunde til, hvorfor du bør tænke dig om en ekstra gang, før du vælger en gratis sæddonor

Vi har hjulpet tusindvis af mennesker med at opfylde deres drøm om et barn, og vi forstår, at nogen ser fertilitetsbehandling med donorsæd som en dyr løsning. Der er dog mange gode argumenter for at bruge en autoriseret sædbank frem for en gratis donor, der kan findes på internettet eller i grupper på de sociale medier. Forhåbentlig vil du overveje at bruge en autoriseret sædbank frem for en gratis sæddonor efter at have læst vores fem grunde. 

1. Korrekt screening af sæddonor 

En fordel ved at bruge en autoriseret sædbank er screeningsprocessen, som alle donorer skal bestå for at blive godkendt til at donere. Screeningsprocessen giver dig tryghed i forhold til potentielle sundhedsrisici for dig og dit fremtidige barn. Alle donorer skal gennemgå en grundig screeningsproces for at sikre, at de er raske og har høj sædkvalitet. Vi gennemgår også deres familiehistorie med henblik på at identificere potentielt arvelige psykiske eller fysiske sygdomme.

På grund af den grundige screeningsproces er risikoen lav for, at en donor giver genetiske varianter, der forårsager sygdomme, videre til barnet. Bruger man en gratis sæddonor, kan man aldrig kan opnå samme sikkerhed i forhold til sit eget og sit fremtidige barns helbred.

Læge, der screener en potentiel donor

2. Afkald på faderskab 

Når du bruger en autoriseret sædbank, behøver du ikke bekymre dig om juridiske spørgsmål vedrørende donoren. Alle potentielle sæddonorer underskriver et juridisk dokument, hvori de giver afkald på den forældremyndighed, de har over børn, der fødes som følge af deres donationer. Selvom du ønsker at bruge en ven som kendt sæddonor, anbefaler vi stadig, at du bruger en autoriseret sædbank for at sikre, at alle juridiske spørgsmål bliver løst.

Sædbanker og private personer, der opererer uden for de officielle regler, overholder ikke nødvendigvis de samme kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Det betyder f.eks., at der er en betydelig risiko for mindre eller ingen screening af donoren, hvilket igen giver en øget risiko for, at der videregives sygdomme til dig selv eller dit barn. Der er desuden ingen chance for at vide, hvor mange donationer, disse donorer distribuerer. 

3. Garanteret høj sædkvalitet 

Kun donorer med sæd af høj kvalitet kan donere hos autoriserede sædbanker. Sæden skal være af høj kvalitet for at overleve nedfrysningsprocessen, bevare evnen til at befrugte ægget og bidrage til at skabe en graviditet. Nedfrysnings- og optøningsprocessen påvirker sædcellerne, hvilket fører til en forringelse af kvaliteten, som kan gøre det svært for sæden at befrugte ægget. Ved at bruge en autoriseret sædbank kan du stole på kvaliteten af den donorsæd, du har bestilt, da vi tester alle donationer, vi modtager.

4. Større chance for succes på grund af korrekt vejledning 

Når du bestiller donorsæd fra Cryos, modtager du vejledning fra vores Customer Care Team, der står klar til at besvare alle spørgsmål vedrørende processen. Konsulenterne er tosprogede og er vant til at rådgive kunder om love og regler for fertilitetsbehandling i dit land. Vi har mere end 35 års erfaring, og vi bruger erfaringen hver dag for at sikre, at vores kunder får en god oplevelse, når de bestiller donorsæd hos os.

5. Vælg mellem mere end 1000 sæddonorer 

Endnu en grund til at vælge en autoriseret sædbank er udvalget af donorer. I vores sæddonorsøgning har vi mere end 1000 donorer tilgængelige på verdensplan. Vælger du en autoriseret sædbank, er det desuden muligt at lære donoren at kende på forhånd. Nogle donorer har udvidede profiler, der indeholder personlige breve, stemmeoptagelser og billeder af donorerne som voksne og som børn. Vælg blot dit behandlingsland og brug filtrene til at finde den perfekte sæddonor til dig. Du kan lave filtre baseret på donorens fysiske udseende eller personlighed – det er helt op til dig. 

Andre relevante artikler

Loading chat...