Min rejse: Sådan fik jeg opfyldt min drøm om at blive mor via IVF og donorundfangelse
Annmaree har drømt om at blive mor, siden hun var barn. Hendes rejse mod moderskabet var fyldt med oplevelser, udfordringer og til sidst den ultimative glæde, da hun kunne byde sin søn Hudson velkommen til verden. I dette blogindlæg beskriver hun sine oplevelser med at vælge IVF og sæddonor, forløbets følelsesmæssige og praktiske udfordringer samt den dybe tilfredsstillelse i at blive singlemor.
Hvis der var en ting, jeg som barn var sikker på, jeg ville være, når jeg blev stor, så var det at blive mor. Jeg havde selvfølgelig mange andre drømme, som ændrede sig over tid – børnehaveklasselærer, frisør, sanger, danser osv. Men den ene drøm, der altid var der, var ønsket om at have mine egne børn.
Da jeg var i begyndelsen af fyrrerne, havde jeg stadig ikke fået børn. Mit liv havde været fyldt med gode og sjove ting, og jeg fortrød ingenting. Jeg flyttede fra New Zealand til London, da jeg var i begyndelsen af tyverne. Jeg rejste verden rundt, fik fantastiske venner og strakte ungdommen længere, end mange andre på min alder, som forlængst var faldet til ro og havde stiftet familie.
Men nu stod jeg der, 41 år gammel, og følte en konstant tomhed. Brunch, frokost og vindates var ikke længere spændende. Selvom det er skønne ting, så giver de kun tilfredsstillelse på kort sigt, og jeg følte, at jeg ikke havde et formål med livet. Jeg vidste i mit hjerte, at det var meningen, at jeg skulle være mor.
Lad os hjælpe dig på din rejse mod forældreskabet
Hos Cryos giver vi dig fuld adgang til at se alle donorprofiler, herunder billeder, stemmeoptagelser, håndskrevne breve m.m. Du skal blot oprette en onlinekonto ved at angive dit navn, din e-mailadresse og dit land. En Cryos-konto er gratis og uforpligtende.
Beslutningen
Og pludselig havde jeg taget beslutningen. Jeg ville have et barn, og jeg ville bruge en donor. Jeg troede aldrig, at jeg rent faktisk ville gøre det. Det hele virkede så surrealistisk, og jeg kendte ingen, der havde gjort det samme. Derfor er jeg meget taknemmelig for at bo i en verden, hvor Google kan give mange svar, når man har mange spørgsmål! Via forskellige søgninger blev jeg medlem af fora, læste blogs, undersøgte klinikker og deltog i Zoom-møder og velkomstaftener for at forsøge at forstå den vej, der potentielt lå foran mig, nemlig at bruge en sæddonor til at få et barn.
Jeg blev hurtigt bekendt med IVF-sproget, der ellers var fremmed for mig, da jeg begyndte min rejse. Jeg opnåede en grundlæggende forståelse af de forskellige IVF-processer og fik styr på de spørgsmål, jeg ville stille til både IVF-klinikker og sædbanker.
Ud over at skulle vælge IVF-klinik – hvilket blev gjort mere kompliceret af, at det var i 2020, og hele verden var nedlukket pga. coronavirus – skulle jeg også vælge sæddonor, og det var en STOR beslutning at tage! Jeg har ikke overblik over, hvor mange timer jeg har brugt på at gennemgå den ene donorprofil efter den anden i forskellige sædbanker. Alle håbefulde mødre har et unikt sæt kriterier, som de leder efter i en donor, og alle har forskellige krav til, hvor mange oplysninger om donor de har brug for, før de føler sig klar til at tage et valg. Personligt ville jeg have så mange oplysninger som muligt, og jeg ønskede en donor, som er åben over for at få kontakt, når mit potentielle barn bliver 18 år gammel (ID Release Donor). Det er ikke min beslutning at tage, hvorvidt der skal tages kontakt til donor, så det at vælge en anonym donor var slet ikke en mulighed for mig. Valget om kontakt eller ikke kontakt skal mit barn selv have lov at tage. En dag gennemgik jeg en donorprofil på Cryos’ hjemmeside, og jeg kunne mærke, at det føltes rigtigt. Jeg kunne godt lide hans svar på de spørgsmål, der blev stillet, samt kommentarerne fra klinikken, og så gjorde det da heller ikke noget, at jeg på børnebillederne kunne se, at han havde været en meget sød baby.
Jeg tog beslutningen, bestilte, og så var den sidste brik i puslespillet på vej med fly fra Danmark til Storbritannien, så jeg kunne begynde min IVF-rejse.
Det sande singlemoderskab
Min søn Hudson Sidney Scout blev født den 11. september 2021 ved akut kejsersnit på et hospital i London, og min drøm om at blive mor var endelig gået i opfyldelse.
Nu er han næsten tre år gammel, og selv på dage, som føles lidt længere og hårdere end andre, er han den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Han lyser både min og andres verden op.
Når jeg tænker tilbage på dengang, jeg besluttede at gennemgå IVF-behandling med donorsæd, kan jeg tydeligt huske de spørgsmål, den tvivl og de bekymringer, der fløj rundt i mit hoved. Min familie bor på den anden side af jorden, så jeg kunne ikke få så meget støtte som andre mødre. Jeg havde ikke en karriere, der gjorde, at jeg ikke behøvede bekymre mig om økonomien – tværtimod. Jeg kan huske, at jeg græd en dag i et øjebliks tvivl, hvor jeg tænkte på, hvordan jeg overhovedet skulle få råd til et par sokker til mit barn!
Jeg fortalte nogle få udvalgte mennesker, at jeg ville gå i gang med denne proces, og det var nok støtte for mig, for på den måde følte jeg, at jeg havde nogen at dele min angst og mine bekymringer med, og det gjorde mig sikker nok til at gå videre med at få min drøm til at gå i opfyldelse. Og nu står jeg her med min søn Hudson, som trives, og jeg har lyst til at råbe til hele verden, at det er muligt at være selvvalgt singlemor, du skal nok få det til at fungere, og du bliver mere ressourcestærk, end du nogensinde har været før.
Vi får det til at fungere: Oplevelser og taknemmelighed
Vi har allerede haft mange oplevelser sammen. Oplevelser, som, jeg ikke troede, var mulige. Jeg ønskede at vise Hudson glæden ved at rejse, så vi fik det til at fungere ved at tilmelde os på en housesitting-hjemmeside. Vi har allerede rejst til USA to somre, hvor vi boede i andre folks hjem og tog os af deres hus og kæledyr. Det er en fantastisk og økonomisk overkommelig oplevelse, og Hudson er en omstillingsparat tumling, fordi han er så vant til at være ude at rejse og bo nye steder.
Hjemme i London passer vi – ud over mit arbejde – også hunde i vores eget hjem. Det giver os begge en stor glæde at passe kæledyr, men det giver os også lidt ekstra midler til de ting, vi har brug for. Jeg køber tøj på udsalg hvert år og køber to størrelser større til Hudson, så vi altid har tøj liggende parat. På den måde betaler jeg væsentligt mindre for det, end hvis jeg først købte det til fuld pris, lige når vi havde brug for det.
Der er ofte mulighed for økonomisk støtte fra staten, hvis man opfylder kravene i det land, man bor i. Det kan være et godt bidrag til økonomien og leveomkostningerne. Du skal nok få det til at fungere, selvom der vil være dage, hvor du vil bekymre dig om, hvordan du skal få enderne til at mødes. Det lykkes altid. Også i de svære øjeblikke er det det hele værd. Jeg er evigt taknemmelig for den donor, jeg valgte, og hans beslutning om at blive donor hos Cryos. På grund af ham er jeg den stolte mor til den mest glade, frække, sprudlende og omsorgsfulde dreng, jeg kunne ønske mig. Hudson er magisk, og Cryos har spillet en stor rolle i at skabe den magi.
Hvis du overvejer at gå denne vej, skal du vide, at du vil opleve tvivl, frygt og bekymringer. Det er helt normalt. Disse tanker og følelser er et bevis på, hvor meget det betyder for dig, at det lykkes, og at du bliver den bedste mor, du kan være, for dit potentielle barn. Acceptér uvisheden og tag af sted på rejsen mod at få din drøm opfyldt et skridt ad gangen.
Kærlig hilsen Annmaree