Fertilitetsklinikken Trianglen udfører fertilitetsbehandling med Cryos donorsæd
Fertilitetsklinikken Trianglen udfører fertilitetsbehandling med Cryos donorsæd
Fertilitetsklinikken Trianglen udfører fertilitetsbehandling med Cryos donorsæd

Få behandling med Cryos donorsæd på Fertilitetsklinikken Trianglen


Når du er i fertilitetsbehandling hos Fertilitetsklinikken Trianglen, får du 10% rabat på donorsæd, når du vælger en sæddonor fra Cryos. Derudover har du mulighed for at spare penge på leveringen.
Du vælger selv, om du ønsker en ID Release eller Non-ID Release sæddonor, og om det skal være en donor med Basis eller Udvidet Donorprofil. Vi tilbyder også muligheden for at tilkøbe billeder af sæddonorerne som voksne eller donoreksklusivitet. Du kan nemt og hurtigt bestille donorsæd fra Cryos online til levering hos Trianglen i København. Opret en bruger hos Cryos og start din donorsøgning i dag.

Opret bruger  Søg efter sæddonor

 

Fertilitetsklinikken Trianglen logo

Om Fertilitetsklinikken Trianglen


Fertilitetsklinikken Trianglen ligger i København og er en af Nordens største fertilitetsklinikker. Klinikken blev grundlagt i 1993 og er dermed en af de ældste fertilitetsklinikker i Danmark. Hos Trianglen kan du modtage fertilitetsbehandling, uanset om du er fra Danmark eller tilrejsende.

Trianglen tilbyder fertilitetsbehandling med donorsæd fra Cryos, herunder IUI (insemination), IVF (reagensglasbehandling) og ICSI. Derudover tilbyder Trianglen hjælp til ægdonation.

 Trianglen er en af Cryos’ gode samarbejdspartnere, og vi tilbyder rabat på donorsæd ved fertilitetsbehandling hos Trianglen Fertilitetsklinik. Læs mere om fertilitetsbehandling med donorsæd hos Fertilitetsklinikken Trianglen længere nede.

 

Sådan bestiller du donorsæd til Fertilitetsklinikken Trianglen:

  • Opret dig som bruger på cryosinternational.com
  • Vælg en sæddonor i vores donorsøgning
  • Bestil strå til din behandling (Trianglen anbefaler IUI MOT20)
  • Under Kliniklevering kan du indtaste henvisningskode TRIANG10 og få 10% rabat
  • Ved leveringsform anbefaler vi, at du vælger ’Foretrukket levering’, hvis det passer med din behandling. Dermed sendes din ordre som del af en samlet levering på en onsdag. Denne løsning er billigst for dig og skåner samtidig miljøet. Ved hasteordrer bør du vælge ’Separat levering’.
  • Vælg betalingsmetode og indtast dine oplysninger
  • Du modtager en mail med ordrebekræftelse, når ordren er gennemført.

Hvis du har spørgsmål til valg af sæddonor eller bestilling af donorsæd, er du meget velkommen til at kontakte Cryos’ Customer Care Team. Du kan kontakte os på +45 8676 0699 eller [email protected]

Du kan også læse mere om hvornår og hvilke donortyper, du kan vælge mellem, nedenfor.

Husk at benytte henvisningskoden:

TRIANG10

for at få 10% rabat på donorsæd hos Fertilitetsklinikken Trianglen

 

3 tips til din donorsøgning

  • Opret en bruger og begynd din donorsøgning i god tid inden fertilitetsbehandlingen. Markér løbende dine favoritdonorer, så du er klar til at bestille, når du er tilmeldt behandling.
  • Brug filtrene til at indsnævre din søgning. Markér for eksempel, om du ønsker en Non-ID Release eller ID Release donor, om du ønsker Basis eller Udvidet Profil, og hvis du f.eks. ønsker en donor med dansk etnicitet, en bestemt øjenfarve eller med voksenbilleder.
  • Hav gerne 3-5 favoritter klar, inden du tilmelder dig fertilitetsbehandling. I sidste ende skal du naturligvis kun bruge én donor, men har du flere favoritter, er du klar med et alternativ, hvis din foretrukne donor uheldigvis ikke er på lager, når du skal bestille.

Fertilitetsbehandlinger med donorsæd hos Fertilitetsklinikken Trianglen


Trianglen foretager årligt mere end 1.500 inseminationsbehandlinger og 1.200 IVF/ICSI-behandlinger og medvirker til ca. 500 fødsler om året. Personalet har dermed stor erfaring og fokus på at sikre en optimal behandling af alle patienter – bl.a. gennem løbende optimering af processer og udstyr.

Er du i tvivl om, hvilken fertilitetsbehandling, der er den rette for dig?

Insemination med donorsæd (IUI-D)

Intrauterin Insemination (IUI) er den mest enkle form for fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken Trianglen. Ved IUI koordineres ægløsningstidspunktet og inseminationen, så der er stor chance for, at æg og sædceller møder hinanden. Ved insemination sprøjtes sædcellerne op i livmoderen, så langt flere sædceller når frem til ægget, end hvis sædcellerne selv skulle svømme hele vejen. Inseminering foregår med et lille tyndt plastikrør, er som regel helt smertefri og tager kun få minutter. Denne behandlingsform er ofte førstevalget for især lesbiske og singlekvinder.

IUI behandling hos Fertilitetsklinikken Trianglen

IVF/ICSI med donorsæd

IVF er det, der på dansk også kaldes reagensglasbehandling. Ved IVF og ICSI gives der normalt hormonstimulering, så der er flere æg, der modnes. De modne æg tages ud fra æggestokkende og befrugtes herefter med donorsæd i en plastikskål i et laboratorium. Hvis æggene befrugtes og udvikler sig, som de skal, vil man efter nogle dage kunne lægge et embryon op i livmoderhulen. ICSI adskiller sig en smule fra IVF, idet der ved denne behandlingsform sprøjtes en enkelt sædcelle ind i hvert af æggene.

IVF/ICSI hos Fertilitetsklinikken Trianglen

 

Fertilitetsklinikken Trianglen - åbningstider og kontakt


Fertilitetsklinikkken Trianglen ligger i den nordlige del af København. Tæt ved Tuborg Havn, Eksperimentariet, Lyngbyvej og Hellerup Station. Parkering er gratis. Find Fertilitetskliniken i Google Maps.

Fertilitetsklinikken Trianglens åbningstid

Klinikken er åben alle ugens dage, inklusiv weekender og helligdage, hele året - på nær 1. januar.

Mandag - torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 15.00
Weekender og helligdage: kl. 8.00 - 12.00

Telefonerne er åbne:
Alle hverdage i tidsrummet 09.00 - 12.00 og 13.30 - 15.00
Weekend og helligdage dog i tidsrummet 9.00 - 12.00

Tel: +45 39 40 70 00

Gå til Fertilitetsklinikken Trianglens hjemmeside

 


Cryos – en dansk sædbank med fokus på kvalitet

Cryos blev grundlagt i Aarhus i 1987 og er i dag verdens største sæd- og ægbank. Vi har i alt fire afdelinger i Danmark, hvor vi tager imod sæddonorer af mange forskellige etniciteter, personligheder og erhverv. Hos Cryos udfører vi en omfattende screening af alle sæddonorer, inden de kan godkendes til at donere. Når du bestiller donorsæd til behandling i Danmark, tilføjer vi desuden automatisk en kvotereservation til din ordre. Kvotereservationerne er med til at sikre, at den nationale grænse for, hvor mange familier/børn, én donor må bidrage til, ikke overskrides. Vi er certificerede i hht. den internationale standard for kvalitetsledelse, ISO 9001:2015 og har generelt stort fokus på, at det skal være sikkert, trygt og ligetil at vælge en sæddonor hos os.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med fertilitetsbehandling med donorsæd, sidder vi klar.

Kontakt Cryos

 

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om fertilitetsbehandling med donorsæd hos Fertilitetsklinikken Trianglen

 

Hvordan bestiller jeg donorsæd med rabat til Fertilitetsklinikken Trianglen?

Når du er i fertilitetsbehandling hos Fertilitetsklinikken Trianglen, skal du selv bestille donorsæd til din behandling. Cryos har en samarbejdsaftale med Trianglen, der giver dig 10% rabat på donorsæd. Brug henvisningskoden TRIANG10 ved check out for at opnå rabat.

Hvilken type sæddonor kan jeg vælge til behandling hos Trianglen?

Du kan frit vælge mellem vores sæddonorer, når du skal i fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken Trianglen. Du skal først og fremmest beslutte, om du vil have en ID Release (har sagt ja til, at identificerende oplysninger kan udleveres, når dit barn fylder 18) eller Non-ID Release sæddonor (foretrækker at forblive anonym)? Dernæst skal du vælge, om du foretrækker en Basis profil (få oplysninger såsom højde, etnicitet og øjenfarve) eller den Udvidede Profil med børnebilleder, håndskrevet besked, personprofil, osv. 

Hvad koster det at komme i fertilitetsbehandling hos Fertilitetsklinikken Trianglen?

Hos Trianglen kan du bruge en henvisning fra din egen læge til udredning og behandling. Inseminationsbehandling er dækket af sygesikringen. Der er dog egenbetaling for medicin og for brug af donorsæd, men hvis du bestiller med henvisningskode hos Cryos, får du 10% rabat på donorsæden. Det er altid en lægefaglig vurdering, om inseminationsbehandling er det rette for netop dig.

IVF-behandling er egenbetaling på privatklinikker. Du kan se de aktuelle priser hos Fertilitetsklinikken Trianglen her.