Oplevelser og holdninger hos danske mænd, som var sæddonorer for mere end 10 år siden: en kvalitativ interviewundersøgelse
En kollaborativ undersøgelse mellem Cryos International og universiteterne i Aarhus, Aalborg, Gent og Sheffield har udforsket, hvad tidligere sæddonorer tænker og føler angående deres status som tidligere sæddonorer.
Nysgerrighed omkring, hvad tidligere donorer tænker om det faktum, at de engang har doneret sæd, gjorde, at denne undersøgelse blev sat i værk for at belyse Cryos Internationals tidligere donorers perspektiver. De tidligere donorer er anonyme, og deres seneste donation ligger mere end 10 år tilbage.
Årsagerne til at donere sæd er veldokumenterede, men de bekymringer, der på længere sigt er forbundet med at være sæddonor, synes underrepræsenterede i den publicerede litteratur. Det at stifte familie, finde en partner og blive ældre samt ændringer i samfundets opfattelse af donorer er faktorer, som kan ændre donorens holdning eller oplevelse. Hvordan påvirker det donorernes nuværende liv, at de tidligere har doneret sæd – hvis det overhovedet gør det? Ændrer deres holdning til donation sig over tid? Disse spørgsmål kaster undersøgelsen lys over.
Læs den fulde undersøgelse her
23 tidligere sæddonorer hos Cryos International i Danmark, for hvem det gælder, at sidste donation ligger mere end 10 år tilbage, har deltaget i et individuelt, kvalitativt interview. Interviewene var semistrukturerede, hvilket betyder, at interviewerne var åbne over for at gå dybere ind i eventuelle emner, som deltagerne bragte på bane på eget initiativ.
Undersøgelsen viste, at de fleste respondenter fandt det uproblematisk, at de tidligere har været sæddonorer. På det tidspunkt var det meningsfuldt og belejligt for dem at donere, men nu er det et lukket kapitel. De fleste deltagere kunne sagtens skelne mellem faderskab og genetisk ophav og oplevede således ingen moralske eftervirkninger af donationerne. Årsagerne til, at donationerne blev bragt til ophør, var ofte af praktisk karakter såsom beskæftigelse eller flytning væk fra donationsstedet og var ikke relateret til fortrydelse. Nogle donorer nævnte dog, at deres koner er ”lidt kede af”, at deres mænds genetik ikke kun er delt med dem. Deltagerne valgte at være anonyme, hvilket de værdsætter. De fleste var ikke interesserede i at modtage oplysninger om eller blive kontaktet af deres potentielle afkom.
Undersøgelsen understreger således, at de interviewede tidligere donorer så deres donationstid som noget, de er stolte af, og som nu er et uproblematisk, lukket kapitel. Det at have været tidligere donor påvirkede således ikke deres nuværende liv.