PrivatBlogSådan fik vi et barn: Vores erfaringer med Cryos International Sædbank
Forældre til donorbørn

Sådan fik vi et barn: Vores erfaringer med Cryos International Sædbank

Aaron og Kayla foran et juletræ

Vi hedder Aaron og Kayla Capener, og vi er glade for at få lov til dele vores historie om, hvordan vi fik børn. Jeg hedder Aaron og er transmand, og min dejlige hustru, Kayla, er en ciskønnet kvinde. Vores rejse sammen har været fyldt med lykkelige øjeblikke, udvikling og udfordringer, der skulle overkommes. Et af de mest betydningsfulde og hjertevarme kapitler i vores historie er vores beslutning om at få barn, som er en rejse, der førte os til Cryos International Sperm Bank. 

Starten på vores drøm

Allerede da jeg var barn, var tanken om at få børn drivkraften, der fik mig igennem min vanskelige barndom. Kayla og jeg mødte hinanden i 8. klasse og blev hurtigt venner på grund af vores fælles humor, interesser og drømme. Hun tryllebandt mig med sin smukke sjæl, og jeg vidste, at der var et særligt sted til hende i mit hjerte - jeg vidste bare ikke, hvor særligt det var. Efter gymnasiet udviklede vores forhold sig, og efterhånden som vores kærlighed til hinanden fik mere dybde, begyndte vi at forestille os en fremtid sammen, der inkluderede børn. Vi vidste, at det at få børn ville have sine helt egne udfordringer, da jeg er en transkønnet mand. Jeg frygtede, at det ville være en kompliceret, medicinsk proces for hende at få børn med mig, og at forløbet ville betyde, at jeg skulle afsløre min kønsidentitet for flere mennesker, end jeg havde lyst til. Jeg var også bekymret for, hvad prisen for at skabe en familie for sådan en som mig ville være mere, end vi nogensinde kunne få råd til.

Vores brændende ønske om børn aftog dog aldrig, og vi håbede på og bad til, at det rigtige tidspunkt ville komme. Med landvindingerne inden for moderne medicin og de rette ressourcer vidste vi, at vores drøm kunne blive til virkelighed - det ville blot kræve lidt flere skridt. En aften begyndte jeg at søge på internettet efter mere information om, hvordan vi kunne blive forældre, og samtidigt opleve så lidt kønsdysfori som muligt. Dette håb gjorde, at vi undersøgte forskellige muligheder og til sidst fandt Cryos International Sædbank. 

Da vi fandt Cryos International Sædbank

Jeg ønskede at bruge en sædbank, der var åbenlyst imødekommende over for personer i LGBTQ+-miljøet - og jeg faldt tilfældigt over et lesbisk par på TikTok, der brugte #cryosinternational i deres video. For os var Cryos mere end blot en serviceudbyder; virksomheden udgjorde et lys i mørket for os i miljøet, som ikke plejede at blive taget godt imod. Cryos International er kendt for at være en af de største sædbanker i verden og tilbyder en bred vifte af sæddonorer og servicer. Vi blev tiltrukket Cryos, ikke alene på grund af virksomhedens omfattende donorkatalog, men også som følge af dens inkluderende og støttende tilgang til familier som min. Med en hurtig søgning på Google vidste jeg, at jeg havde fundet et udgangspunkt for, at min hustru og jeg kunne få et barn.

Lad os hjælpe dig på din rejse mod at blive forælder

Kontakt os for at få personlig hjælp og vejledning fra vores dedikerede Customer Care Team. Vi er her for at hjælpe dig med alt, såsom hvordan du vælger en sæddonor, hvor du får din fertilitetsbehandling, eller hvornår du bestiller donorsæd.

Kontakt os

 

Udvælgelsesprocessen

Valget af den rette donor var et dybt personligt og afgørende skridt for os. Jeg fortalte min hustru, at jeg ønskede at gøre denne del selv. Jeg ville finde nogen, der lignede mig af udseende så meget som muligt, og jeg tænkte, at det ville være mere traumatisk for mig at gøre i selskab med andre. Hun stolede på mig, og jeg viste hende mine søgeresultater, hvor vi fandt en, der havde den profil, vi var på udkig efter!

Selvom jeg ville elske mit barn, uanset hvordan hun så ud, var det primære træk, jeg ledte efter, brunt, krøllet hår - så det ligner mit. Jeg brugte utallige timer på at gennemse donorprofiler, overveje forskellige faktorer såsom fysiske egenskaber, sygdomshistorik og personlige interesser. Den omfattende information, som Cryos giver, gjorde det muligt for os at træffe et informeret valg, hvilket sikrede, at vi valgte en donor, der passede til vores værdier og håb for vores fremtidige barn. 

Vi var imponerede over det detaljeniveau og den gennemsigtighed, Cryos gav. Hver donorprofil omfattende en omfattende sygdomshistorik, personlige beretninger, baby-/voksenfotos (hvis man ønskede at se dem) og endda lydoptagelser med interviews, der gav os følelsen af en forbindelse med vores potentielle donor. 

Aaron og Kayla, da de blev gift

Den følelsesmæssige rejse og de første skridt mod forældreskab

Processen med at få et barn var både spændende og nervepirrende for os. Vi oplevede hele følelsesregisteret fra glæde og forventning til angst og usikkerhed. Gennem hele forløbet brugte vi hinanden, når vi havde brug for støtte, og fandt styrke i vores ubetingede kærlighed og forpligtende fællesskab.

Da donoren var valgt, og Kayla nøje fulgte sin ægløsning, tog vi de første skridt mod forældreskab og bestille vores første hætteglas. VI VAR SÅ SPÆNDTE. Vi valgte hjemmeinsemination, hvilket indebar, at vi var hjemme og kunne planlægge, hvornår der var størst chance for ægløsning ved hjælp af strips, der monitorerede kulminationen på hendes ægløsning. Med den metode kunne jeg være en aktiv del af processen. Jeg var så priviligeret, at jeg kunne give min hustru et smukt barn, og det var ikke blot bekræftende for mig, men det var også en vidunderlig gave at kunne være så involveret - endda for en person, der biologisk set ikke selv kan få børn. Med omhyggelig timing forsøgte vi at øge chancerne for en vellykket graviditet på enhver mulig måde.

Ventetiden efter vores første forsøg var fyldt med forventning og håb. Vi fandt trøst i at dele vores rejse med vores tætte venner, som vi kun fik ubetinget støttet og opbakning fra.

Brug filtre til at indsnævre din søgning


I vores sæddonorsøgning kan du bruge forskellige filtre, så du kun får vist en donor, som matcher dine præferencer. Klik på knappen nedenfor for at oprette en gratis konto og se alle tilgængelige donorer i vores donorsøgning.

Opret en gratis konto  

 

Glæden ved graviditeten

Øjeblikket, hvor vi fandt ud af, at Kayla var gravid, var kendetegnet af uforfalsket glæde. Hun overraskede mig ved at løbe ind på kontoret og råbe: ”Den er positiv!!”, hvor vi oprindeligt havde planlagte at teste nogle dage senere. Jeg kunne endda blive overrasket over, at jeg var far - et andet øjeblik jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve. Glædestårer, latter og dybtfølte omfavnelser markerede begyndelsen på et nyt kapitel i vores liv. Vores drøm om at få et barn var endelig ved at blive en realitet, og vi kunne ikke vente på at byde vores lille skat velkommen til verden.

Gennem hele graviditeten delte vi vores historie i håbet om at inspirere andre LGBTQ+-par, der stod med samme udfordringer. Vi ønskede at vise, at med kærlighed, beslutsomhed og de rette ressourcer kunne alle få et barn. Også selvom du tror, det er uopnåeligt. 

Tiden fremover

Mens vi fortsat byder vores nu 6-måneder gamle baby velkommen til verden, reflekterer vi over vores rejse med taknemmelighed og fryd. Cryos International Sædbank spillede en afgørende rolle i at hjælpe os med at realisere vores drøm ved at stille de ressourcer og den støtte til rådighed, som vi havde brug for til at navigere på vores unikke vej mod forældreskabet.

Vores historie er en vidnesbyrd om kærlighedens kraft og vigtigheden af inklusion inden for familieplanlægningsområdet. Vi håber, at vores rejse vil inspirere utallige andre og bevise, at med beslutsomhed, støtte og lidt mod, kan drømmen om at få et barn blive opfyldt for alle, uanset deres baggrund eller omstændigheder.

Ved at dele vores historie håber vi at sætte andre trans- og ciskønnede par i stand til at forfølge drømmen om forældreskab. Vi symboliserer håb og ukuelighed og minder os alle om, at enhver familie, uanset hvordan den er opstået, er smuk og fortjener at blive fejret.

Flere historier fra folk med donorbørn

Hvis du nød at læse Aarons og Kaylas historie om, hvordan Cryos International hjalp dem med at få et barn, vil du måske også finde disse tre andre historier relevante og interessante.

Loading chat...