De fleste mennesker drømmer om at blive forældre på et tidspunkt i deres liv. Desværre er det ikke alle, der er i stand til at få børn uden hjælp. Ved at donere din sæd hjælper du andre mennesker med at blive forældre. Desuden får du et gratis sundhedstjek og kompensation for din indsats og evt. udgifter til transport.
Læs med nedenfor for at lære mere om, hvorfor det er vigtigt at være sæddonor - eller se vores krav til sæddonorer her og ansøg om at blive sæddonor med det samme.
Hvorfor blive sæddonor?
Gennem årene har tusindvis af mænd doneret deres sæd hos Cryos. At blive sæddonor er en beslutning, der kræver overvejelse, og det kan dermed være en hjælp for dig at høre andre sæddonorers grunde og erfaringer. Læs et par citater fra donorer nedenfor, eller læs videre for at lære mere om vores sæddonorers grunde til at donere deres sæd.
1. Gør en forskel som sæddonor
En vigtig motivationsfaktor for sæddonorer er at hjælpe andre. Mange sæddonorer har nære venner eller familie, som selv har fået hjælp til at blive gravide eller få børn, og de vil gerne hjælpe andre med at opleve den samme glæde.
De mennesker, du primært hjælper som sæddonor, er:
- Heteroseksuelle par, hvor mandens sædkvalitet ikke er god nok
- Lesbiske par, der ønsker at blive mødre
- Enlige kvinder, der endnu ikke har fundet den rigtige partner
Fælles for dem alle er et stort ønske om at få et barn, hvilket kun er muligt med hjælp fra en sæddonor. Disse familier har massevis af kærlighed at give, men har brug for sund sæd for at få det barn, de drømmer om.
Der er med andre ord ingen tvivl om, at din hjælp vil blive yderst værdsat. Her kan du læse en række taknemmelige beskeder fra mennesker, der er blevet forældre med hjælp fra en sæddonor.
2. Kompensation for din tid
At være sæddonor kræver, at du møder op i en af vores afdelinger under screeningsprocessen og efterfølgende for at donere. Du vil modtage økonomisk kompensation for din tid. For mange sæddonorer er den største belønning dét at kunne hjælpe andre. Men vi ved, at økonomisk kompensation også er værdsat. Læs mere om din kompensation som sæddonor her.
3. Gratis og regelmæssige sundhedstjek
Alle mennesker har sygdomme, som vi ikke kender til, og for at sikre, at du er så rask som muligt, vil du gennemgå en screeningsproces, før du kan blive godkendt som donor hos Cryos. I løbet af denne proces vil vi teste dit blod og din urin for smitsomme sygdomme såsom HIV, hepatitis B og C, klamydia, gonoré, syfilis og HTLV (human T-celle lymfotropisk virus).
Vi tester også for de mest almindelige genetiske varianter, der forårsager genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose, koagulationsforstyrrelser, spinal muskelatrofi og Tay Sachs sygdom. Disse er de hyppigst forekommende alvorlige arvelige sygdomme på verdensplan.
De genetiske tests udføres kun én gang, mens testen for smitsomme sygdomme udføres hver tredje måned, så længe du er aktiv donor. Det betyder, at du løbende bliver tjekket for seksuelt overførte sygdomme, hvilket mange af vores donorer sætter pris på.
4. Test af sædkvalitet
Som sæddonor får du testet din sædkvalitet både i starten, når du har tilmeldt dig, og løbende. Hvis du ønsker det, kan du altid blive informeret om kvaliteten af din sidste prøve, når du besøger os. På den måde bliver du bevidst om din egen fertilitet og muligheden for at blive gravid, hvis du en dag selv ønsker at blive far. Læs mere om sædkvalitet, hvordan vi tester den, og hvordan du kan sikre dig en god sædkvalitet her.
Hvorfor donere sæd hos Cryos?
Cryos har mere end 35 års professionel erfaring med sæddonation, og vi er stolte af at kunne kalde os verdens største sædbank. Vi har ingen ventelister, og vores donorkoordinatorer er altid klar til at hjælpe dig eller svare på eventuelle spørgsmål. Vi har fokus på sikkerhed og åbenhed, og vi sørger for, at du som donor føler dig tryg gennem hele processen. Det er vigtigt for os, at vores donorer er velinformerede, når de beslutter sig for at blive sæddonor, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.












