Fredrik kom til verden med hjælp fra en donor: " Det har altid været en del af min fortælling "

Frederik er 31 år gammel og arbejder som specialskolelærer på en skole i Aarhus. Han er forlovet med sin kæreste Charlotte, og sammen har de en dejlig søn, Viggo Tom, på 2 år. Måske kender du den lille familie fra Tv-programmet Nybyggerne? 

Her kan du læse Fredriks personlige fortælling om at vokse op som donorbarn. 

”Jeg har en mor, en far og en storebror. Min storebror Alexander er også donorbarn. Vi var nogle af de første børn, der kom til verden med en anonym donor (Non-ID Release). Mine forældre Peter og Birgit er helt fantastiske – og vidt forskellige. Den ene tror på alting, og den anden tror på ingenting. Den ene elsker sociale sammenhænge, og den anden nyder sit eget selskab. De er på mange måder som nat og dag, og de har samtidig dannet ramme om min trygge og kærlige opvækst.” 

Født under en heldig stjerne 

”Jeg var omkring 5 år gammel, da min bror og jeg fik historien fortalt af min mor. Min bror var to år ældre, og havde været nysgerrig på emnet i den periode. Derfor besluttede de at fortælle os det sammen. 

Den dag vores mor fortalte os det, tog hun os med ned på stranden (vi voksede op i et sommerhus ved vandet) og sagde, at hun skulle fortælle os en historie; en historie om, at vi var født under en heldig stjerne. Hun fortalte os det, som det var, at da mor og far gerne ville have børn, var det svært for dem, og derfor skulle de have hjælp. Vi reagerede begge to med et træk på skulderen og spiste videre af de medbragte snacks. Der kom efterfølgende nogle opklarende spørgsmål i årene, som vi blev ældre, da der var forskellige teknikaliteter, som vi var i tvivl om; hvordan var det foregået, hvordan var han udvalgt osv. 

Mine forældre kunne ikke have forklaret det på en bedre måde. Det har altid været en del af min fortælling, og jeg har altid snakket åbent om det, da der er mange, som er nysgerrige.”  

Åbenheden har givet et tæt forhold 

”Dét at jeg ved at jeg er kommet til verden med hjælp fra en donor, og dermed sagt at mine forældre har fortalt mig om hele processen og været åbne om forløbet, har givet mig et, hvis muligt, endnu tættere forhold til dem. De står ved, hvad der er sket og har fortalt om deres rejse sammen, og det de har været igennem.”  

En anonym donor fra universitetet 

”Vi har altid snakket om, hvordan vi kom til verden, og at vi var født under en heldig stjerne. Tænk at det kunne lade sig gøre.   

Jeg er kommet til verden med hjælp fra en anonym donor, og jeg ved derfor ingenting om ham. Jeg ved at mine forældres læge på daværende tidspunkt selv gik ud og fandt en donor på Odense Universitet og spurgte, om han ville tjene 250 kr. og samtidig hjælpe en familie med at få et barn. Det ville han jo som bekendt gerne. På daværende tidspunkt testede man ikke personen eller frøs sæden ned, hvilket også var et ønske fra min mor, da hun ikke ville have, at hendes baby havde været frossen… Det var forresten hende, der var den føromtalte ”tror på alt”-type.  

 I mit voksne liv har det altid været en stående joke, at jeg har kostet 250 kr. Og det har jo været et rent røverkøb!” 

Ikke noget specielt ved at vokse op som donorbarn 

”For mig har der ikke været noget specielt i at vokse op som donorbarn. Men da min bror og jeg har hver sin donor og af den grund har fået hver vores meget forskellige udseende (min bror er 185 cm og har ingen skæg, og jeg er 202 cm og har fuldskæg), så har der altid været mange spørgsmål og stor interesse for vores ophav fra andre. Det har især jeg altid talt åbent om og fortalt andre, hvordan det hænger sammen.  

 Selvom det ikke har været specielt for mig at vokse op som donorbarn, har det jo bragt mig til verden, at der i 1988 var en mand, som havde et ønske om at hjælpe en familie med deres drøm om et barn. Den tanke gør mig virkelig glad og taknemmelig for at være i live.”  

Hjælper børn med lignende historier  

Jeg bruger det også i min undervisning, hvis vi taler om familiesammenhænge, familietyper, opdragelse, adoption osv. Det åbner helt automatisk op for en stor og vigtig debat, hvor de elever, som har samme eller lignende historie som jeg, kan fortælle om den, og vi kan lære af hinanden.” 

Om kontakt til donoren og genetiske søskende 

”Jeg har aldrig haft lyst til at møde min donor. Jeg har dog i mine senere år både tilmeldt mig DNA-registeret og været i GO-aften Danmark og snakke om det. Jeg har tilmed skrevet om det i forbindelse med vores deltagelse i Tv-programmet Nybyggerne. Men da jeg gennem DNA-registret fandt ud af, at jeg havde et slags match (en meget lille procentdel, men nok til, at det kunne være noget), kunne jeg mærke, at det skulle jeg ikke. Det føltes forkert. Min donor havde gjort sin del og havde valgt at være anonym, så jeg kunne mærke, at det på en måde føltes som et overgreb at bryde ind i hans liv på den måde.  

Gennem hele denne rejse, hvor stamtræer osv. har vækket en ekstra interesse i mig, har både min mor, far og bror været helt okay med det og sagt, at jeg bare skulle gøre det. Men nu er det altså afsluttet igen, og jeg har afmeldt mig DNA-registeret.  

Jeg har heller ikke rigtig haft lyst til at opsøge donorsøskende. Måske fordi jeg ikke tror, at der er en særlig stor sandsynlighed for, at han lige har doneret igen. Men det kunne da helt sikkert været sjovt at se dem eller vide, hvad de lavede i dag. Jeg ville dog ikke have et behov for at have et forhold til dem, da vi blot har genetik som fællesnævner. 

Min helt klare overbevisning er, at størstedelen af det, som former os som mennesker, er det miljø og de omgivelser, vi vokser op med. Genetikken kan bestemme din krops fysik og udseende, men jeg mener ikke, at det bestemmer, hvem man bliver som menneske.  

Med det sagt har jeg jo en nysgerrighed i forhold til min donor; om han ligner mig eller tilfældigvis har et lignende job eller spiller basketball som jeg.” 

Overvejelser om at bruge en donor 

”Jeg tror ikke, at jeg ville have noget imod at bruge en donor for at få et barn. Nu har vi så ikke haft problemer med graviditet indtil videre, men det er skønt at have en sådan mulighed, hvis behovet og ønsket skulle opstå.” 

Fredriks råd til forældre til børn, der er kommet til med hjælp fra en donor 

”Mit råd til forældre er at være ærlige overfor jeres børn. Få dem tidligt inddraget i fortællingen om deres tilblivelse som donorbarn. Det skal ikke være noget, som man er bange for at fortælle, for det hele er sket af ren og skær kærlighed og ønsket om at møde lige præcis jeres børn.  

Min far var selv bange for, hvordan vi ville modtage beskeden, men intet kan jo ændre på, hvem ens forældre er. Forældre er lig med kærlighed, og en donor har blot været et hjælpende skridt til en families lykke.” 

Hvis du fandt Fredriks historie inspirerende, kan vi anbefale dig at læse Annas historie, hvor hun beskriver, hvordan det var at vokse op med to mødre i et heteronormativt samfund.