Eloises historie: Hvordan donorsæd ændrede hendes og hendes mands liv

’Måder at afsløre for din mand, at du er gravid’

”Min mand og jeg havde været gift i tre år før vi begyndte at prøve at få en baby. Vi plejede at have dybe snakke om, hvad de skulle hedde, og hvordan de mon ville være. Omkring maj 2015 tænkte vi ’Nu er det tid til at komme i gang!’. Vi delte følelser af både spænding og forventning om hvorvidt vi ville blive gravide den første måned. Jeg plejede at Google ’måder at afsløre for din mand, at du er gravid’.

Månederne gik uden graviditet

Månederne gik, og jeg begyndte at track’e min cyklus og sidde med spænding i kroppen og regne ud, hvornår terminen ville være. Efter seks måneder uden graviditet var jeg utrøstelig, hver gang min menstruation kom. Min mand sagde ’Bare slap af der er kun gået seks måneder’. Men, jeg er en der bekymrer mig, og selvom der ikke var gået så lang tid, sagde jeg ’Lad os få lavet en fertilitetstest’. Så kom testdagen.

Den knusende nyhed om azoospermi

Jeg lagde mig nervøst på briksen for at få lavet en indvendig scanning. De bekræftede med det samme, at min livmoder så ’normal’ ud, og at min ægbeholdning svarede til min alder. Så jeg tog på arbejde og var lettet over, at alt så fint ud. Det blev frokosttid, og jeg vidste at min mand var ved at blive testet. Jeg kiggede på mit ur og tænkte, at det var var underligt, at jeg endnu ikke havde hørt fra ham. Til sidst hørte jeg fra ham… og med ét fik jeg den knusende nyhed om, at han har azoospermi (nul sædceller). Vores verden brød sammen.

MICTO-Tese og IVF

De næste par uger var fyldt med følelser. Efter uger med tests stod det klart, at min mand skulle gennemgå en meget smertefuld operation for at se, om de kunne finde sædceller. Denne procedure kaldes MICRO-Tese, og vi fandt hurtigt en kirurg i New York, der havde den bedste succesrate. Jeg skulle gennemgå IVF i New York for udtagning af mine æg efter min mands operation for at blive klar til befrugtning. Hele processen ville tage tre uger. Med en dato i dagbogen skrev jeg en meget detaljeret tidsplan, og jeg holdt mig selv beskæftiget med de store forberedelser til vores tur til USA.

Valg af sæddonor

Vi brugte to udfordrende måneder på at vælge en sæddonor (i tilfælde af, at min mands operation mislykkedes). Den skræmmende og følelsesmæssige hårde proces blev dog gjort nemmere ved hjælp af de detaljerede oplysninger, som sædbanken var i stand til at give for at hjælpe os i vores valg. Der var både oplysninger om fysiske træk, donors familiebaggrund, en fuld helbredsrapport, fotos og et brev fra donoren. Til sidst, efter mange overvejelser, havde vi fundet vores donor.

Vi blev guidet gennem forsendelsesprocessen af sædbanken og hospitalet i forhold til, hvilke formularer og underskrifter, der skulle udfyldes.

Donorsæd som en back-up plan

Da vi landede i New York, var det med blandede følelser. Efter at være blevet forlovet i New York føltes det trist, at vi var tilbage for at prøve at få en baby på denne måde. IVF-stimuleringen startede. Der blev sat en dato for min mands operation på baggrund af datoen for min ægudtagning, idet hans skulle ske dagen før. Kirurgen havde sagt, at hans operation ville tage omkring to timer, men den endte med at tage 5. Kirurgen kom ind med hovedet hængende lavt og fjernede hans ansigtsmaske for at bekræfte vores værste frygt for, at operationen ikke havde være succesfuld på trods af, at de havde kigget på vævet natten over (for en sikkerheds skyld). Vi var naturligvis ødelagte efter at have været så optimistiske, beslutsomme og stærke, og min mand var i store smerter.

Vi vidste først ti minutter før jeg fik beroligende medicin til min ægudtagning, at min mands sæd ikke var levedygtig, og at den vej vi nu var nødt til at tage, var med donorsæd. Vi var triste, men også taknemmelige for at have en back-up plan, der forhåbentligt ville give os den familie, vi så desperat længtes efter.

Første forsøg mislykkedes

Den næste morgen kom, og det blev bekræftet, at 12/12 af mine æg var blevet befrugtet med donorsæd. To uger efter indsættelsen af to tre-dage-gamle embryoner var vi tilbage i England på Påskedag. På trods af at sygeplejerskerne havde sagt, at vi skulle vente på blodprøven, testede vi selv tidligt. Vi sad nervøst og kiggede på det blinkende ikon og ventede på resultatet… Så dukkede det op: ”IKKE GRAVID”.

Efter vores første mislykkede forsøg var jeg helt overbevist om, at det ikke ville komme til at virke. Få måneder senere i New York overførte vi to embryoner. Endnu engang var vi tilbage i England og ventedtiden på to uger var svær. Jeg gik hos en hypnoseterapeut for at bedre min mentale tilstand, og det fik mig til at føle mig mere afslappet. Min mand ville ikke have, at jeg skulle tage en graviditetstest hjemme, fordi det første mislykkede forsøg var så forfærdeligt.

DET VIRKEDE!

Da dagen for min blodprøve kom, måtte jeg vente seks timer på resultaterne via telefonen. Jeg tog telefonen med rystende hænder og udbrød straks: ’Det har ikke virket, har det?’, hvortil sygeplejersken svarede ’JO, DET HAR!’. Derefter vi fik graviditeten bekræftet ved en scanning efter 6 uger, og vi fik at vide, at det ikke var tvillinger. Endelig, i februar 2017, blev vores første datter født. Hun fylder snart tre, og hun beriger vores verden hver dag.

Ønske om søskende

Da hun var næsten et år gammel, besluttede vi at prøve at lave flere embryoner, da vi ikke havde nogen tilbage til søskende, men vi havde flere strå med donorsæd tilbage til netop det formål. Jeg brugte 4 måneder op til den nye IVF-cyklus på at forberede min krop.

I januar 2018 startede IVF-stimuleringen igen tilbage i sneklædte, stormfulde New York. Denne gang med færre æg, og jeg var bekymret, men jeg mindede mig selv om, at det var kvalitet og ikke kvantitet, der var vigtigt.

Dagen for opsætningen af embryonerne kom, og på mirakuløs vis så tre ud af otte befrugtede embryoner flotte ud i blastocyststadiet på dag 5. Jeg antog, igen, at de ikke ville fungere med friske embryoner, fordi det ikke var lykkedes første gang med vores datter. Vores specialist havde ringet og rådgivet os til, at overføre to embryoner, fordi det ene klarede sig bedre end det andet. Vi blev enige om at følge hendes råd (inderst inde håbede jeg virkelig på tvillinger). De næste ti dage, hvor vi ventede på testen står stadig som et sløret minde: Jeg vågnede en morgen klokken 04 og løb ind på badeværelset og greb nød-graviditetstesten.

To MEGET tydelige streger

BANG! To MEGET tydelige streger dukkede øjeblikkeligt op! Derefter bekræftede en blodprøve, at jeg var gravid. Denne gang følte jeg det anderledes, mine HCG-hormonniveauer var fire gange højere end ved min forrige graviditet, og jeg blev fysisk syg i 4 uger samtidig med, at jeg vågnede op om natten hundesulten. Efter 9 lange og ekstremt varme måneder under den britiske hedebølge i 2018, blev vores tvillinger født i uge 37,5, både sunde og smukke. Jeg tager stadig mig selv i at tænke, at det ikke kan være rigtigt det her.

Hvis du også går med drømmen om at få tvillinger, kan du læse vores blogindlæg om de faktorer der kan øge chancen for at få tvillinger.

En fertilitetsplatform til at støtte andre på deres fertilitetsrejse

Under vores rejse ville min mand og jeg ønske, at vi havde kunne finde nyttige og pålidelige ressourcer, støtte og information. Så efter at have oplevet den svære vej til at blive forældre på egen krop, besluttede jeg mig for at lave Fertility Help Hub. Det er en fertilitets- og livstilsplatform for par der forsøger at blive forældre og kvinder der forsøger at blive selvvalgte singlemødre. Gennem mit arbejde med Fertility Help Hub vil jeg gerne hjælpe med at bryde stigmatiseringen så folk ikke behøver lide i stilhed, bruge timevis på Google og føle sig overvældede som vi gjorde. Du kan tjekke det ud her og se, hvad vi laver på Instagram og Facebook.”

Eloise X

Tusind tak til Eloise for at dele sin rørende, personlige historie med os, som vi håber vil være en inspiration for andre. Hvis du kunne lide dette indlæg, er du måske også interesseret i at læse historien om, hvordan Toyah og hendes mand fik 3 drenge med hjælp fra en Cryos sæddonor.