Livet som den ikke-biologiske mor
Mange lesbiske par bruger fertilitetsbehandling med donorsæd til at få opfyldt deres drøm om et barn. Da kun én af kvinderne kan være genetisk beslægtet med barnet, kan der for nogen opstå bekymringer om den fremtidige relation til barnet, og hvorvidt den bliver magen til deres partners. Vi har spurgt en lesbisk kvinde, der er mor til to børn, som hendes partner har født.
Mange lesbiske kvinder der bruger donorsæd til at blive forældre bekymrer sig om relationen med deres børn, indtil de rent faktisk står med barnet i hænderne og indser, at kærligheden og tilknytningen mellem forælder og barn opstår helt naturligt og instinktivt. Vi har spurgt Mette, der er mor til to donorbørn, hun ikke deler gener med, om relationen og forholdet til hendes børn. Mette ønsker at være anonym og fremgår derfor kun ved fornavn.
Bekymringer og tanker inden fødslen
Havde du nogle bekymringer omkring jeres relation, inden børnene blev født?
”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var en lille smule spændt. Men jeg har altid været virkelig glad for babyer og børn generelt, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet den helt rigtige at dele både liv og børn med – så mest af alt glædede jeg mig vist bare virkelig meget. Vi havde også snakket alting igennem, før vi blev forældre, og så landede vi vist bare stille og roligt i det.
Det er faktisk ikke nogen bekymringer, jeg har tænkt over siden.”
Relationen i dag
Hvordan er relationen mellem dig og dine børn?
”Jeg føler, at jeg har en rigtig god relation til begge vores børn. Helt fra fødslen af vores ældste har vi haft en meget tæt relation - på grund af efterfødselskomplikationer var jeg primær omsorgsperson den første uge af vores første barns liv. Derefter havde jeg en kort barsel efterfulgt af en lang ferie, i alt 6 uger. Det tror jeg har haft stor indflydelse på, at vi fik en super god start og dermed en god relation.
Vi har altid prioriteret at putte begge børn på skift og har været meget opmærksomme på at dele opmærksomheden mellem os og samtidig også mellem vores børn for netop at sikre, at vi begge fik en lige god relation.”
Er relationen anderledes, end den dine børn og din partner har?
”Vores relation til børnene er god, men den er forskellig, og om det handler om biologi, er svært at sige. Vi har en idé om, at min kone lettere bliver 'trigget' af børnene, fordi de ligner hinanden så meget, hvilket nogle gange kan virke gensidigt, altså at børnene også bliver 'trigget' af hende. Her bliver jeg ofte den af os med den største tålmodighed, selvom jeg egentlig ville synes, det var anderledes set ud fra vores personligheder – men lige i relation til børnene er det ofte sådan, det er.
Da vores andet barn var nyfødt, syntes jeg, det var svært 'at komme til' – men det skyldtes primært en ked-af-det-lille-fyr, som bare ville have moren med maden i brysterne. Herfra er det gået virkelig fint. Hele vores familie deler glæden ved sport, hvilket har givet rigtig mange hyggestunder med børnene – og stadig gør.”
På hvilke områder mener du, at dine børn ligner dig?
”Det ville nok være nemmere for venner at vurdere, men jeg føler, at de ligner mig i væremåde. De elsker begge to at være sociale og ude blandt folk. Og de har begge stor interesse for samt lyst til at dyrke sport. Jeg har selv dyrket sport hele mit liv og har derfor også sat en ære i at lære dem vigtigheden af især det fællesskab, som holdsport giver. At være en del af en gruppe, der løfter i flok. At lære dem, at man kan blive rigtig god til det, man øver sig på.”
Rollen som ikke-biologisk mor gennem opvæksten
Har du nogensinde følt dig ekskluderet?
”Nej, jeg har ikke følt mig ekskluderet. Tværtimod synes jeg, det er fantastisk, at begge vores børn har så mange træk fra min kone, deres biologiske mor. Jeg kan huske, at vi til samtalen omkring valg af sæddonor blev spurgt, hvilken øjenfarve vi ønskede, at sæddonor skulle have. Her valgte vi helt naturligt min kones øjenfarve. De ligner hende dog rent fysisk på mange andre måder end kun øjnene.”
Har det været et tema i løbet af børnenes opvækst, hvem der er deres biologiske mor?
”Nej, det har ikke været et tema, men der har altid været stor åbenhed omkring det, og vi har ofte talt om, at de fysisk ligner deres biologiske mor og hendes familie generelt. Vores ældste barn har dog altid syntes, at han lignede mig mere, men for mig at se, så er det mere møntet på personlighed.”
Råd til andre kvinder i forhold, der overvejer at blive mødre til børn, de ikke deler gener med
”Til jer, der endnu ikke har børn, men overvejer at blive 'medmor': kast jer ud i det. Og til alle jer medmødre derude – jeg er sikker på, at I er lige så taknemmelige som jeg for at have en kone, der har født børn til jeres familie. Vi har aldrig mødt modstand på at være to mødre, tværtimod har vi oplevet, at det har været en inspiration til at omdanne 'far-mor-børn-leg' til 'mor-og-mor-leg', til stor glæde for pædagogerne i institutionen.
Prioritér at have tiden med jeres baby fra starten – det gør en forskel på den lange bane.
Jeg både håber og tror, at det er en generel tendens, at det er blevet mere acceptabelt og 'nemmere' at være to mødre med børn.”
Personlige historier fra andre kvinder i lesbiske forhold
Hvis du synes, at Mettes historie var interessant, kan vi anbefale dig at følge linkene herunder for at læse flere historier fra kvinder i lesbiske parforhold, der har brugt donorsæd til at realisere drømmen om et barn: