PrivatBlogTips til at blive gravid med lavt sædcelletal
Infertilitet og behandling

Tips til at blive gravid med lavt sædcelletal

Mand, der ser håbefuld ud

Forsøger du og din partner at opnå graviditet, men kæmper med det på grund af lavt sædcelletal? Hvis ja, så er I ikke alene. Lavt sædcelletal er et almindeligt problem, som ofte påvirker evnen til at opnå graviditet. Den gode nyhed er, at der er flere ting, man kan gøre for at øge chancerne for at opnå en vellykket graviditet. I dette blogindlæg får du tipstil hvordan du kan øge antallet af sædceller, samt hvorfor det måske er en god ide at besøge en psykolog, når sædcelletallet er lavt.

Hvad er lavt sædcelletal, og hvordan påvirker det fertiliteten?

Sædcelletallet henviser til det antal sædceller, der findes i et ejakulat. Man diagnosticeres med lavt sædcelletal, hvis sæden indeholder mindre end 15 millioner sædceller pr. milliliter sæd. Sædcelletallet påvirker fertiliteten, da et lavt antal aktive sædceller gør det sværere at opnå graviditet på naturlig vis.

Test af dit sædcelletal

Den eneste pålidelige måde at fastlægge en mands sædcelletal på er ved at udføre en sædkvalitetstest, også kaldet en sædanalyse. Ved denne test laves en sædprøve, som undersøges med et mikroskop for at fastlægge antallet af sædceller og deres form og motilitet. Resultatet af sædkvalitetstesten kan give svar på, hvorvidt I har brug for fertilitetsbehandling eller ej, samt hvilken type behandling I skal vælge. 

Illustration af forskellen mellem normalt og lavt sædcelletal

Illustration af forskellen mellem normalt og lavt sædcelletal

Tre tips til at øge sædcelletallet

Livsstilsfaktorer spiller en afgørende rolle, når det kommer til sædcelletallet. Mange undersøgelser viser, at en usund livsstil påvirker sædcelletallet negativt. Derfor er en af de oftest anbefalede måder at øge sædcelletallet på at fokusere på en sund og afbalanceret livsstil. Her er nogle tips, du kan følge for at øge sædcelletallet:

1. Motion og søvn

Overvægt kan påvirke testosteronniveauet, hvilket kan reducere antallet af sædceller. Omvendt kan undervægt også skade fertiliteten. Forsøg at bibeholde en sund vægt ved hjælp af en afbalanceret kost og regelmæssig motion.

Et af de vigtigste elementer i en sund livsstil er søvn. Søvnmangel kan påvirke hormonniveauerne og reducere sædproduktionen. Stil efter at få mindst syv timers søvn hver nat for at bidrage til at forbedre din fertilitet.

2. Mad og kosttilskud

Som nævnt tidligere er det afgørende med en sund og afbalanceret kost, når man forsøger at opnå graviditet. Kosten kan bestå af frugt, grøntsager og antioxidanter, som alt sammen kan øge antallet af sædceller. Forsøg at undgå fedtholdig mad, da det er dokumenteret, at det kan skade fertiliteten. Andre typer fødevarer, som kan forbedre fertiliteten, er:

  • Kylling
  • Fuldkornsprodukter
  • Frugt
  • Grøntsager
  • Nødder
  • Kerner
  • Avocado

Kilde: https://www.sciencedirect.com

En anden måde at øge sædcelletallet på er via vitaminer og kosttilskud såsom C-vitamin, B12-vitamin og zink. Før du føjer kosttilskud til din kost, anbefaler vi, at du taler med din læge for at opnå maksimal effekt på sædcelletallet.

3. Begræns mængden af cigaretter og alkohol

Undersøgelser viser, at cigaretter og alkohol skader fertiliteten. Det er dokumenteret, at cigaretter reducerer antallet af sædceller og deres motilitet, og at alkohol reducerer testosteronniveauet, hvilket skader sædproduktionen. Når man stopper med at ryge og drikke alkohol, stiger sædcelletallet ofte inden for få måneder.

Par, der laver sund mad

Behandlingsmuligheder for mænd med lavt sædcelletal

Hvis en livsstilsændring ikke gør en forskel, kan man forsøge sig med fertilitetsbehandling. Når man kæmper med lavt sædcelletal, er der to relevante typer fertilitetsbehandling: IVF (in vitro fertilisering) og ICSI (intracytoplasmisk sædinjektion). I dette afsnit gennemgår vi de forskellige typer fertilitetsbehandling, og hvordan mænd med lavt sædcelletal kan benytte sig af dem på rejsen mod forældreskabet.

ICSI-behandling – den mest effektive type fertilitetsbehandling for mænd med lavt sædcelletal

Forskellen på ICSI og IVF er den måde, hvorpå sædcellen befrugter ægget. Ved ICSI-behandling injiceres en enkelt sædcelle direkte i ægget med en tynd nål for at øge chancerne for befrugtning. Forskellen i måden, befrugtningen sker på, gør ICSI til den optimale metode for mænd med lavt sædcelletal eller næsten ingen sædceller, da det kun kræver én god sædcelle pr. æg, og da alle forhindringer, som sædcellen kan møde på sin vej mod ægget, er fjernet.

Der er desuden forskel på prisen, idet ICSI-behandling er dyrere end IVF-behandling. Derudover skal nogle mænd med azoospermi gennemgå sædudtagning, før ICSI-behandling er mulig, hvilket lægges oven i prisen. Vi anbefaler derfor, at I taler med en læge, inden I beslutter jer for typen af fertilitetsbehandling.

Azoospermi og sædudtagning

Totalt fravær af sædceller i ejakulatet kaldes azoospermi, hvilket er en tilstand, som gør det svært, hvis ikke umuligt, at blive gravid på naturlig vis. Det er muligt at opnå graviditet på trods af azoospermi, da problemet enten kan opstå i forbindelse med ejakulationen eller kan ligge i sædkvaliteten. Hvis problemet opstår under ejakulationen, er det muligt at udtage sæd via et indgreb ved navn TESE, også kaldet sædudtagning. Ved dette kirurgiske indgreb tager fertilitetslægen sæd ud af testiklerne. Forhåbentlig er de sædceller, der udtages, af så god kvalitet, at de kan injiceres i et æg og højne chancen for befrugtning. Hvis problemet ligger i sædkvaliteten, og der ingen sædceller er i hverken ejakulatet eller testiklerne, er der ingen chance for befrugtning, og der må tages andre metoder i brug.

IVF-behandling for mænd med lavt sædcelletal

En anden mulighed for mænd med lavt sædcelletal er IVF-behandling. Her opnås stor chance for befrugtning, idet sædceller og æg placeres sammen i et kontrolleret miljø. Når sæden er placeret ved siden af ægget, og der forhåbentlig forekommer befrugtning, flyttes det til en rugemaskine, hvor det kan fortsætte sin udvikling. Hvis befrugtningen lykkes, lægges embryoet tilbage i kvindens livmoder.

Succesrater for fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling er ofte en effektiv løsning for par, som kæmper med at opnå graviditet. Men succesraten for de forskellige typer behandling er forskellig og afhænger af adskillige faktorer såsom alderen og det generelle helbred hos de involverede parter, årsagen til infertiliteten og behandlingstypen. Nedenfor kan du læse om de forskellige succesrater ved fertilitetsbehandling:

  • Ifølge NHS har 32 % af IVF-behandlinger udført på kvinder på under 35 år resulteret i fødsler. Denne procentdel falder, når kvinden bliver ældre.
  • Ifølge HFEA ligner succesraten for ICSI-behandling succesraten for IVF-behandling, men i nogle tilfælde har den vist sig at være en smule højere ved ICSI end ved IVF.

Husk på, at succesrater er et gennemsnit af forskellige kvinder og fertilitetsbehandlingsprocesser. Hvis du er interesseret i succesraten for hver behandling, kan du kontakte en fertilitetsklinik og spørge dem, hvad du kan forvente.

Par, der er gravide med barn nummer to

Fertilitetsbehandling med donorsæd

Hvis fertilitetsbehandling med din egen sæd ikke resulterer i en graviditet, er det muligt at anvende sæd fra en donor. Når man benytter en sæddonor, får den kvindelige part stadig mulighed for at bære og have en genetisk relation til barnet. Det er måske ikke den måde, du påtænkte at blive forælder på, men gennem årene har donorsæd hjulpet mange par med at få opfyldt deres drøm om et barn. Hvis du vil vide mere, kan du læse andre mænds historier om det at blive far via sæddonation:

Den følelsesmæssige og psykologiske påvirkning, som infertilitet har

Rejsen gennem fertilitetsverdenen kan være svær og følelsesladet, og den mentale sundhed og trivsel kan blive påvirket. De følelser, man oplever, når man kæmper med infertilitet, kan sammenlignes med det, man føler, når man mister nogen, man holder af. Det at anerkende og forstå de fem sorgstadier kan hjælpe dig til bedre at kunne håndtere dine følelser, for det pres, du føler, når du forsøger at opnå graviditet sammen med din partner, kan skade dit og din partners forhold. Nogle par føler sig isolerede, da mange kæmper med infertilitet i stilhed. De føler måske, at infertilitet er tabubelagt, hvilket gør det svært for dem at dele deres følelser med andre.

Hvis I kæmper med infertilitet, anbefaler vi, at I opsøger hjælp hos venner, familie, en støttegruppe eller en psykolog. Det at tale med nogen, som forstår det, I gennemgår, kan give trøst og hjælpe jer til bedre at kunne håndtere infertiliteten. Det er vigtigt at huske at passe på sig selv og sit velbefindende.

Hos Cryos er vi her for jer, hvis I beslutter jer for at få et barn med hjælp fra en sæddonor. Vores Customer Care Team står klar til at besvare de spørgsmål, I måtte have. Desuden kan I blive medlem af Facebook-gruppen Family Dreams, hvor I kan møde andre mennesker, som har eller overvejer at få børn med hjælp fra en sæddonor.

Hvis I er nysgerrige på, hvilke oplysninger I kan få om sæddonorerne, kan I klikke på knappen nedenfor for at gå til vores donorsøgning. 

Gratis sæddonorsøgning