PrivatFor familierVores Mirakel – en børnebog af Cryos

    Vores Mirakel – en børnebog af Cryos

    Vores Mirakel er en simpel og illustrativ fortælling om, hvordan et donorbarn bliver til.  Bogen er lavet af Cryos for at hjælpe forældre til donorbørn med at tale med deres børn om, hvad det vil sige at komme til verden med hjælp fra en sæddonor. 


      Det er vigtigt, at du taler med dit barn om, hvad det vil sige at være donorbarn, og hos Cryos vil vi gerne hjælpe dig i gang med samtalen med dit barn fra en tidlig alder. Derfor har vi lavet vores helt egen børnebog ’Vores Mirakel’/’Mit Mirakel’ – hvor et trygt og legende univers danner rammen for fortællingen om at få barn med hjælp fra en sæddonor. Bogen er lavet med hjælp fra Cryos’ donorbarnskonsulent, Emma, som også selv er donorbarn. Bogen findes i tre udgaver tilpasset forskellige familieformer, da dette er de tre primære familieformer, der gør brug af en sæddonor fra Cryos: Selvvalgt singlemor, lesbiske forældre og heteroseksuelle par.

      Når du registrerer en graviditet med en Cryos sæddonor, skal du ikke betale for bogen - kun for levering.

      Køb børnebogen fra Cryos her

      Mor og barn læser Cryos' børnebog om at være donorbarn

      Sæddonation forklaret i børnehøjde

      Vores Mirakel er en historie om, hvad der skal til for at lave en baby, hvordan man kan mangle en central del – en livlig sædcelle – og om, hvordan den kan doneres af en rar mand, der gerne vil hjælpe andre. Men først og fremmest er det en historie om, hvordan forældre med et stærkt ønske om at få et barn fik deres mirakel, og al den kærlighed og glæde der fulgte med. Historien tager udgangspunkt i donorbarnet og hans/hendes vej til verden.
      Historien er fortalt gennem detaljerede illustrationer, og minimal tekst, og med en legende kanin som en trofast følgesvend, der dukker op gentagne gange igennem bogen. Det gør bogen relevant og engagerende for børn i alle aldre.

      Baseret på personlige erfaringer som donorbarn

      Bogen er lavet af Cryos med hjælp fra Cryos’ donorbarnskonsulent, Emma, som selv er kommet til verden ved hjælp af en Cryos donor. Da Emma var helt lille, lavede hendes forældre en bog, der forklarede, hvordan og hvorfor de fik hende med hjælp fra en sæddonor. Familien læste bogen som godnathistorie, og i takt med at hun blev ældre, forstod Emma mere og mere. Takket være bogen har Emma altid vidst, at hun var donorbarn – og hendes forældres helt eget mirakel. I arbejdet med Cryos’ børnebog, Vores Mirakel, har Emma trukket på sine egne erfaringer og den bog, hendes forældre i sin tid lavede til hende.

      Læs et blogindlæg om donorbarnet Emma her

      Sådan får du et eksemplar af Cryos’ børnebog

      Børnebogen er et nyt tilbud til forældre, der har fået hjælp af en sæddonor fra Cryos, og når du registrerer en graviditet med en Cryos sæddonor, skal du ikke betale for bogen - kun for levering. 

      Hvis du gerne vil have fingrene i bogen, men ikke er omfattet af vores tilbud om et gratis eksemplar, kan du i stedet købe bogen via linket nedenfor.

      Bogen er tilgængelig i tre udgaver og forskellige sprogversioner, så du kan vælge den, der passer bedst til din familie.

      Bestil et eksemplar af bogen her

      Du kan også finde inspiration i vores blogindlæg om andre børnebøger om sæddonation her.

      Det er vigtigt at fortælle dit barn om donoren

      fra en tidlig alder. I de seneste år har den generelle anbefaling til forældre til donorbørn været at være åbne omkring barnets biologiske oprindelse, og dét bakkes op i en ny rapport, der antyder, at det er gavnligt for både familierelationer og tilpasningen at fortælle børn om deres biologiske ophav før de starter i skole (eller før 7 års-alderen). Konklusionen er baseret på et kvalitativt studie udført over en 20-års periode, hvor man har fulgt 65 familier med børn, der er kommet til verden gennem fertilitetsbehandling. Studiet antyder også, at det at være donorbarn ikke har indflydelse på den psykologiske tilpasning eller mor/barn forholdet, så længe børnene får det fortalt fra en tidlig alder.

      Støtte af donorbørn og deres familier

      Som verdens største sæd- og ægbank har vi et stort ansvar, som vi tager meget seriøst. At hjælpe donorbarnsfamilier i deres planlægning, graviditet, forældreskab og mulig donorkontakt er en vigtig del af det, vi laver.

      Udover børnebogen tilbyder vi forskellige ressourcer til både donorbørn og deres forældre. Vi håber, disse ressourcer kan bidrage til et ærligt, forstående og kærligt miljø for børnene og de familier, der bliver til med vores hjælp.

      Overvejer du at få barn med hjælp fra en sæddonor?

      Hvis ikke du allerede er forælder, og du overvejer muligheden for at bruge en sæddonor, så kontakt endelig Cryos – vi vil med glæde hjælpe dig på vej. Få personlig vejledning fra vores dedikerede Customer Care Team, eller kom i gang allerede nu ved at oprette en gratis konto og få fuld adgang til vores sæddonorsøgning. Du kan også starte med en generel introduktion til at blive gravid med donorsæd her.

      Opret konto  

      Loading chat...