Sæddepot

    Hos Cryos har du mulighed for at få nedfrosset og deponeret din sæd til senere brug. Der kan være mange grunde til at nedfryse sin sæd, men fælles for alle er ønsket om at bevare muligheden for at få børn senere i livet.


      Cryos tilbyder at nedfryse og opbevare din sæd, så du kan bruge den på et senere tidspunkt. Når først sæden er frosset, vil den kunne opbevares resten af dit liv (der er ingen “udløbsdato”). Nedfrysning og opbevaring af sæd kaldes for sæddeponering.

      Hvad er nedfrysning af sæd?

      Nedfrysning og opbevaring af sæd er en måde at bevare din fertilitet på, så du kan blive far gennem fertilitetsbehandling engang i fremtiden. Her kan du lære mere om, hvornår nedfrysning af sæd er relevant, og hvordan det fungerer.

      Sæddeponering kan være en mulighed, hvis du:

      • Overvejer at lade dig sterilisere.
      • Står overfor en medicinsk behandling af fx kræft eller andre sygdomme, der kan gøre dig steril*.
      • Er under behandling for infertilitet, men ikke kan være til stede på det planlagte behandlingstidspunkt pga. udlandsrejse, erhvervsfiskeri eller andet.
      • Ikke kan levere en sædprøve på kommando, når fertilitetsbehandlingen skal finde sted
        arbejder med farlige kemiske stoffer, som du frygter, kan skade din sæd.
      • Ønsker at sikre din forplantningsevne på længere sigt.

      *) Vigtigt: Deponering i forbindelse med kemo-/strålebehandling kan IKKE ske, hvis behandling er påbegyndt. I tilfælde af påbegyndt behandling skal du rådføre dig med henvisende læge.

      Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at lave 2-3 sædprøver for at sikre tilstrækkeligt med sæd til depotet. Ved hver sædprøve anbefaler vi, at du undgår sædudtømning i de forudgående 2-3 dage. 

      Akut hjælp

      Hvis du har akut behov for sædnedfrysning af sæd udenfor normal åbningstid (for eksempel før en medicinsk eller kirurgisk behandling), kan du kontakte vores tilkaldevagt på: 

      Telefon: (+45) 69 15 13 38

      OBS: Ved kontakt til vores tilkaldevagt beregnes et gebyr på 3.700 DKK / 500 EUR inkl. moms. Brug derfor kun denne service ved akut behov.

       

       

      Sådan opretter du et sæddepot 

      Hvis du ønsker at få oprettet et sæddepot hos Cryos, kan du kontakte os og aftale en tid i vores afdelinger  i Aarhus, Aalborg, København eller Odense. Du vil blive bedt om at udfylde en formular, når du møder op, eller få formularen tilsendt til underskrift på forhånd.

      Sæden kan udtømmes hos Cryos eller hjemme hos dig selv. Vi skal blot have sædprøven senest 1 time efter udtømning. Sædglas kan afhentes hos Cryos - husk at skrive dit navn og personnummer på glassets mærkat.

      Alle, der opretter et sæddepot, vil høre under kategorien ’partnerdonorer’ i Sundhedsstyrelsens Vejledning, idet man formoder, at sæden på et givent tidspunkt skal doneres til en partner. Ifølge vejledningen skal alle partnerdonorer, herunder deponenter, testes for anti-HIV-1/2, HBsAg, anti-HBc, samt anti-HCV. Disse tests er obligatoriske. Se  Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9356 pkt.  4.1 af 26.05.2015 for partnerdonerer.

      Værd at vide, før du indleverer din sæd 

      • Det kan være nødvendigt at lave 2-3 sædprøver for at sikre tilstrækkeligt med sæd til depotet. 
      • Når sæden skal opsamles, anbefales det, at du undgår sædudtømning i de forudgående 2-3 dage.  
      • Hvis sæden ikke udtømmes hos Cryos, er det vigtigt, at sæden opbevares ved stuetemperatur (20-30° C).  
      • Inden udtømning bør penis afvaskes med vand og uden brug af sæbe. 
      • Sæden udtømmes direkte i sædglasset. Forsøg at undgå spild og vær opmærksom på, at de første dråber af din sæd ofte har den bedste kvalitet.  
      • Der må ikke anvendes kondom til opsamling af sæden på grund af sæddræbende midler i kondomet. 
      • Afbrudt samleje kan ikke anbefales i forbindelse med opsamling af sæden på grund af risiko for spild. 

      Dit sæddepot kan forlænges online 

      Ved oprettelse af et sæddepot skal du angive en forventet periode for opbevaring af sæden. Minimumsperioden er på 3 måneder – se de forskellige muligheder i tabellen nedenfor. Et sæddepot kan altid forlænges online med brug af det brugernavn og password, som du får udleveret ved oprettelse af depotet. 

      Vi sender dig en påmindelse i god tid, inden depotperioden udløber. 

      Du modtager den første påmindelse pr. e-mail, og hører vi ikke fra dig, sender vi endnu en påmindelse pr. brev. 

      Ønsker du ikke at modtage påmindelser pr. e-mail, sender vi dem pr. anbefalet brev mod et gebyr på DKK 250 (ekskl. moms). 

      Sådan får du udleveret din sæd fra sæddepotet

      Via din online konto hos Cryos kan du anmode om at få leveret dine sædprøver til en klinik efter eget valg. Du kan også vælge at udfylde en udleveringserklæring, som sendes til Cryos pr. brev eller fax sammen med en kopi af billedlegitimation (pas eller kørekort). Når vi har modtaget udleveringserklæringen, behandler vi din anmodning. Vi sender derefter sæden i en nitrogentank, der holder sædprøverne frosne, og som beskytter dem under transporten. Hvis du ønsker at få udleveret samtlige sædprøver, du har tilbage på dit depot, anbefaler vi, at leveringen for en sikkerheds skyld opdeles i to separate forsendelser på to forskellige datoer. Hvis du ikke ønsker, at vi opdeler leveringen, skal du informere os om dette på skrift i en email inden forsendelsen afsendes fra Cryos.

      Vælg venligst nitrogentank som forsendelsesmetode til din levering. Du kan se vores leveringspriser her. Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt vil blive opkrævet for to leveringer, hvis du bestiller levering af alle dine resterende sædstrå, jf. ovennævnte.

      Sådan opsiger du dit sæddepot

      Dit sæddepot kan opsiges online vha. dit brugernavn og password. Alternativt kan du udfylde en opsigelseserklæring, som sendes til Cryos pr. brev eller fax sammen med en kopi af billedlegitimation (pas eller kørekort). Herefter vil sæddepotet blive opsagt og sædstråene destrueret.

      Du kan overdrage rettighederne til dit depot til din partner

      Rettighederne til dit sæddepot kan overdrages til en navngiven partner i tilfælde af din død. Det medfører, at din partner kan få depotet udleveret til brug for fertilitetsbehandling efter din død. Overdragelse kan alene ske ved forudgående gyldig testamentarisk disposition, skriftligt samtykke eller tilsvarende gyldig skriftlig dokumentation. Du kan også vælge at underskrive en dispositionsretserklæring, som skal sendes til Cryos.

       

      Priser for sæddepot (inkl. moms)

      Du kan betale kontant, med betalingskort eller Mobilepay (i Odense og Aalborg dog kun kontant eller med Mobilepay).

      Service 

      Pris 
      Sædanalyse pr. prøveDKK 740
      Nedfrysning pr. prøveDKK 1.850
      Obligatorisk sygdomstest (engangsbeløb)* DKK 1.684
      Ved tilkaldevagt uden for normal åbningstid (pr. prøve) DKK 3.700

      * Det er obligatorisk for partnerdonorer af sæd at blive testet for anti-HIV-1/2, HBsAg, anti-HBc, samt anti-HCV. Se Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9356 pkt. 4.1 af 26.05.2015 

       

      Priser for depotperiode (inkl. moms)

      PeriodePris
      3 månederDKK 740
      6 månederDKK 1.249
      1 årDKK 1.942
      3 år DKK 4.856
      5 år DKK 6.799
      10 år DKK 12.349

       

      Medmindre du er henvist fra et sygehus, der har indgået en betalingsaftale med Cryos, skal du selv betale udgiften i forbindelse med sæddeponering. Der er ingen tilskud fra Sygesikringen eller Sygekassen Danmark.

       
      Vores almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder ved deponering. Se i øvrigt også vores informationsfolder til deponenter.

      Loading chat...