ProfessionelSådan gør duCryos Face Matching

    Cryos Face Matching

    Cryos Face Matching er et gratis donorsøgningsværktøj, som hjælper dig med at finde donorer, der ligner en bestemt person (f.eks. din patient eller dennes partner).


      Med Cryos Face Matching kan du uploade et billede af din patient eller dennes partner og lade Face Matching-værktøjet vise dig de donorer, som ligner denne person mest. Det er gratis og nemt at bruge.

      Prøv Cryos Face Matching

       

      Kvinde finder sæddonor med Cryos Face Matching

      Brug Cryos Face Matching med få klik

      Find ud af, hvilke sæddonorer der ligner din patient mest ved at følge disse trin:

      1. Gå til Cryos Face Matching
      2. Upload et billede af den person, som du ønsker, at donoren skal ligne (f.eks. din patient eller dennes partner).
      3. Tilføj andre filtre såsom øjenfarve, hårfarve, etnicitet osv.
      4. Se donorerne og deres Face Matching-score.

      Bemærk venligst følgende: Det billede, du uploader, gemmes ikke i vores system. Det betyder, at Face Matching-resultaterne kun er tilgængelig for den igangværende donorsøgning.

      Hvordan fungerer Cryos Face Matching?

      Cryos Face Matching er en automatiseret proces baseret på avanceret AI-teknologi. Når du uploader et billede, registrerer og måler vores Face Matching-værktøj bestemte ansigtstræk og strukturer ud fra det uploadede billede (f.eks. størrelsen og placeringen af næsen, øjnene og læberne) og sammenligner automatisk disse mål og strukturer med billederne af de donorer, der er tilgængelige for Face Matching. Jo flere ligheder værktøjet finder mellem ansigtstrækkene på et donorbillede og det billede, du uploader, desto højere er Face Matching-scoren.

      De donorbilleder, der anvendes af Face Matching-værktøjet, anvendes kun til denne tjeneste. Det betyder, at billederne forbliver private og ikke er tilgængelige på donorprofilerne.

      Begrænsninger

      Face Matching-værktøjet kan ikke skelne mellem forskellige hud-, hår- og øjenfarver. For at få vist resultater, der matcher med patientens ønsker til disse parametre, skal du sørge for også at inkludere disse filtre i din donorsøgning.

      Face Matching-scoren er et estimat af den overordnede lighed og angiver ikke, ved hvilke ansigtstræk der er størst lighed.

      Billedkrav til Face Matching

      Sørg for, at billedet opfylder følgende krav:

      • Vælg et beskåret nærbillede i høj kvalitet
      • Filformat: JPEG, PNG, GIF eller BM
      • Filstørrelse: Maks. 6 MB
      • Billedet må kun vise én person – fra skuldrene til toppen af håret. Personen skal se lige frem, have øjenkontakt og ikke bære briller eller lignende genstande, som skjuler ansigtstrækkene. Undgå desuden ekstreme ansigtsudtryk såsom et meget stort smil, da det kan “flytte” ansigtsstrukturen.
      • Portrættet skal vende den rigtige vej (roterede billeder kan være en udfordring i forhold til ansigtsregistrering).



      Ofte stillede spørgsmål om Cryos Face Matching

      Er alle donorer tilgængelige for Face Matching?

      Cryos Face Matching er ikke begrænset til en bestemt type sæddonorer. Både ID Release- og Non-ID Release-donorer med en Basisprofil eller Udvidet Profil kan være tilgængelige for Face Matching. Det er imidlertid ikke alle donorer, der er tilgængelige for denne tjeneste, da nogle donorer ikke har et billede eller ikke har givet tilsagn til Face Matching. Du kan se, hvorvidt en donor er tilgængelig for Face Matching, på hans donorprofil.

      Er Face Matching-billederne tilgængelige?

      De donorbilleder, der anvendes af Face Matching-værktøjet, anvendes kun til denne tjeneste og er ikke tilgængelige på donorprofilerne.

      Hvis du vil se billeder af en donor, skal du begrænse din søgning til Udvidede Profiler med børnebilleder eller købe adgang til at se voksenbilleder af ID Release-donorer (hvis dette er en mulighed i dit land).

      Beholder I billedet?

      Nej. Det billede, du uploader, gemmes ikke i vores system. Det betyder, at Face Matching-resultaterne kun er tilgængelige for den igangværende søgning og derefter automatisk fjernes.

      Kan jeg uploade mere end ét billede?

      P.t. er det kun muligt at uploade ét billede ad gangen i Cryos Face Matching-værktøjet. Hvis du gerne vil finde en sæddonor, som ligner mere end én person, anbefaler vi, at du uploader et billede af hver person (et ad gangen), tager et screenshot af resultaterne og derefter sammenligner donorernes Face Matching-score.