Graviditetsmuligheder for lesbiske par: Alt det I bør vide

Behandlingsmuligheder for lesbiske par, der ønsker at bruge donorsæd

De primære muligheder, der findes for lesbiske par, som ønsker at få et barn, involverer brug af donorsæd og er angivet nedenfor:

• Intrauterin insemination (IUI-behandling)
• In vitro fertilisering (IVF-behandling)
• Gensidig IVF-behandling (partnerægdonation)

Selvom disse tre graviditetsmuligheder er de mest almindelige for lesbiske par, der planlægger at starte en familie, er de meget forskellige. Du bør altid konsultere en sundhedsprofessionel, inden du træffer beslutninger vedrørende din fertilitetsbehandling.

Dit valg af fertilitetsbehandling bør afhænge af personlige præferencer, reproduktivt helbred, budget og dit lands lovgivning. Der findes andre alternativer, som vi gennemgår nedenfor, men når det gælder behandling med donorsæd på en klinik, er de mest almindelige fertilitetsbehandlingsmuligheder for lesbiske par IUI, IVF og gensidig IVF.  

1. Intrauterin insemination (IUI) - Forklaring  

Mange lesbiske par starter med IUI-behandling, da det er den mest simple og billigste type fertilitetsbehandling. Ved IUI-behandling injicerer lægen sæden i kvindens livmoder via et tyndt plastikrør. Det tager få minutter og kræver ingen former for smertelindring eller medicin.

Der er ofte en god chance for, at denne simple type fertilitetsbehandling virker. Hvis der imidlertid er begrundet mistanke om fertilitetsproblemer, eller hvis IUI-behandlingen ikke lykkes, kan det være nødvendigt at gå videre til mere avancerede typer fertilitetsbehandling for at opfylde drømmen om at blive en familie med to mødre.

 

2. In vitro-fertilisering (IVF) - Forklaring

IVF-behandling er mere invasiv og tidskrævende og ofte også dyrere end IUI. Generelt set er succesraterne til gengæld højere ved denne type behandling. Ved IVF-behandling gennemgår man en hormonbehandling inden ægudtagningen for at stimulere ægproduktionen. Når æggene er klar, udtages de fra æggestokkene og befrugtes med donorsæden i et laboratorium.

Inden for få dage udvikler de befrugtede æg sig forhåbentlig til embryoer, som kan lægges op i kvindens livmoder eller fryses ned og opbevares, indtil de skal bruges. Hvis man har forsøgt at blive gravid via IUI-behandling, men det ikke er lykkedes efter tre til fem forsøg, er IVF-behandling typisk det næste trin i processen mod at blive forældre i et forhold med to personer af samme køn.

Følg linket for at få mere at vide om IVF, og hvordan det fungerer for lesbiske par.

3. Gensidig IVF - Forklaring

Gensidig IVF (partnerægdonation) er en populær metode blandt lesbiske par. Det er dog ikke alle lande, der tillader denne type behandling. Når man gør brug af gensidig donation, tages æg ud af den ene kvinde og befrugtes med donorsæd, før et æg lægges op i den anden kvindes livmoder. Her sætter embryoet sig forhåbentlig fast og bliver til en graviditet. Med denne metode er begge kvinder fysisk involveret i processen, hvor den ene kvinde har en genetisk relation til barnet, mens den anden kvinde bærer, føder og ammer barnet. 

Gensidig IVF - eller partnerægdonation - har været tilladt i Danmark siden 1. januar 2025 og tilbydes bl.a. på Cryos Clinic i Aarhus. Du kan læse mere om partnerægdonation i Cryos Clinic her.

Hvilken mulighed er den billigste? 

IUI-behandling er den billigste og mindst invasive type fertilitetsbehandling, hvilket gør til en mulighed for lesbiske par, når de påbegynder rejsen mod at få et barn. Husk, at prisen for IUI varierer afhængigt af faktorer såsom behandlingens pris, hvor sæden kommer fra (kendt donor eller sædbank), og om medicin eller yderligere kontroller er påkrævet. Det er vigtigt at konsultere en sundhedsprofessionel for at diskutere din situation for at afklare, hvilke muligheder der er de rigtige for dig.

Tre ting at overveje, før man påbegynder fertilitetsbehandling

Før I som lesbisk par påbegynder fertilitetsbehandling, er der nogle ting, I skal beslutte og gøre. Nedenfor gennemgår vi tre ting, som I skal drøfte, før I går gang med fertilitetsbehandling.

• Hvem skal bære barnet?
  Det er vigtigt som lesbisk par at beslutte, hvem der skal bære barnet, før fertilitetsbehandlingen påbegyndes. Der er mange ting at tænke over, og faktorer såsom alder, helbred og personlige præferencer kan påvirke beslutningen.
• Valg af donor
  At vælge en sæddonor, som I begge er tilfredse med, kan tage noget tid. Det kan hjælpe, hvis du og din partner begynder med at fastlægge det niveau af oplysninger, I ønsker at få om donoren, samt hvorvidt I ønsker, at barnet skal kunne kontakte donoren i fremtiden.
• Hvor skal behandlingen foregå?
  Det er desværre ikke alle lande, der tillader lesbiske par at modtage fertilitetsbehandling, så det er vigtigt først at finde ud af, hvor I skal hen. Find en fertilitetsklinik, der tilbyder hjælp til lesbiske – helst en klinik i nærheden af jer. I skal også tænke over, hvad jeres juridiske muligheder er som lesbisk par, da det varierer meget fra land til land. Hvis I har brug for hjælp, kan Cryos fortælle mere om jeres muligheder og hjælpe med at finde en fertilitetsklinik.

Behandlingsprocessen for lesbiske par

Hvad kan man forvente, når man går i gang med fertilitetsbehandling som lesbisk par? For det første er det vigtigt at nævne, at behandlingsprocessen er individuel, da den tilpasses din krop og din specifikke menstruationscyklus. Derfor er det en god idé at holde styr på din menstruationscyklus på forhånd, da disse oplysninger hjælper dig og klinikken med at planlægge behandlingsprocessen. For det andet er behandlingsprocessen for lesbiske par næsten identisk med behandlingsprocessen for andre par og singler, som gennemgår fertilitetsbehandling.

Når I først har besluttet, hvem der skal bære barnet, vil det første trin som regel være at få taget blodprøver på tredjedagen af cyklus for at tjekke hormonniveauerne. Når behandlingen er planlagt, skal I bestille donorsæd og få den leveret til jeres klinik før behandlingen.

Processen for IUI-behandling 

Hvis du skal modtage IUI-behandling, udføres inseminationen med sæd på fertilitetsklinikken omkring ægløsningstidspunktet. Lægen scanner dine æggestokke for at få en idé om, hvornår ægløsning finder sted. Klinikken kan også vælge at fremme processen og kontrollere timingen ved at ordinere små doser hormoner og/eller en indsprøjtning for at sætte ægløsningen i gang. Hormonindsprøjtninger kan i første omgang virke lidt skræmmende, men husk på, at de udelukkende har til formål at skabe de bedste betingelser for en vellykket behandling. For at afhjælpe nervøsiteten i nogen grad og gøre det til en holdindsats vælger mange lesbiske par at hjælpe hinanden med indsprøjtningerne, således at partneren til den, der gennemgår behandlingen, giver indsprøjtningerne.

To uger senere kan I tage en graviditetstest. Det kan være fristende at tage en graviditetstest tidligere, men vær opmærksom på, at ægløsningssprøjten indeholder hormoner, som kan give en falsk positiv graviditetstest de første par uger. Hvis du overvejer at tage en test, kan du klikke på linket til vores blogindlæg om hvor tidligt du kan tage en graviditetstest.  

Processen for IVF-behandling

Ved IVF (uanset om det er gensidig IVF eller ej) skal den kvinde, der skal gennemgå ægudtagningen, som regel tage hormonsprøjter i en eller to uger inden ægudtagningen. Disse hormoner bidrager til at modne og maksimere antallet af æg, der kan tages ud. Hormonernes type og dosis skræddersys til dig og kan forårsage ubehag afhængigt af, hvordan din krop reagerer på dem. I dette trin vil du som regel blive scannet jævnligt af en læge, som holder øje med, hvordan æggene udvikler sig.

På et nøje fastlagt tidspunkt skal du tage en sprøjte for at skabe LH-stigningen og dermed udløse ægløsningen, som derefter planlægges til præcis 36 timer senere. I forbindelse med ægudtagningen gives intravenøs bedøvelse og smertelindrende medicin. Fertilitetslægen tager forsigtigt de enkelte æg ud af hver follikel og placerer dem i en skål. Du og din partner kan som regel følge med i processen på en skærm. Hvor lang tid ægudtagningen tager, afhænger af antallet af æg. Når ægudtagningen er overstået, skal du hvile dig og holde resten af dagen fri.  

Donorsæden tilsættes nu til de modne æg, som derefter overvåges i fem eller seks dage for at se, om de bliver befrugtede og udvikler sig til embryoer. Vellykkede embryoer lægges så op i livmoderen på den person, som skal bære graviditeten. Oplægningen af embryoet er en simpel procedure, der tager ca. 10 minutter og som regel ikke kræver bedøvelse.

Efter ca. to ugers ventetid kan en blodprøve vise, om behandlingen er lykkedes, og om du snart vil være en familie med to mødre.

Nogle lesbiske par er muligvis nødt til at bruge donoræg

Nogle lesbiske par er muligvis nødt til bruge donoræg, hvis den eller begge partnere har problemer med infertilitet eller genetiske lidelser, som barnet kunne arve. I disse situationer kan parret vælge at bruge et æg fra en screenet og sund ægdonor for at øge chancen for en vellykket graviditet og et sundt barn.

Det er vigtigt at bemærke, at det er en personlig beslutning at vælge at bruge donoræg, og alle pars bevæggrunde og omstændigheder er forskellige.  

Lesbiske pars graviditetsmuligheder uden donorsæd

Sæd er en forudsætning for at opnå en graviditet. Der er dog alternativer til donorsæd for lesbiske par. I stedet for at bruge donorsæd fra en sædbank som Cryos kan lesbiske par benytte en af følgende metoder: 

• Adoption: Lesbiske par kan vælge at adoptere et barn fra et andet land eller fra en plejefamilie.
• Regnbuefamilie: En kendt donor kan være en mandlig ven, der gerne vil hjælpe og som enten kan fungere som almindelig donor eller blive en del af familien. Denne type familie kaldes en regnbuefamilie. 

Man kan beslutte sig for ikke at benytte donorsæd på baggrund af forskellige faktorer såsom økonomi, lovgivning eller personlige ønsker og overbevisninger.

Succeshistorier fra lesbiske par

Hvis I vil læse historier fra kvinder, som er lesbiske forældre med hjælp fra en sæddonor, kan I klikke på linkene nedenfor for at gå til nogle af de mange personlige historier, som vi har modtaget fra glade kunder:

• At blive forældre: Julies og Camillas fertilitetsrejse
• At stifte familie – Caitlins og Leahs rejse
• Om at være ikke-biologisk mor til et donorbarn – Lisas historie

Vi er klar til at hjælpe jer

Hos Cryos ønsker vi at hjælpe jer med at opnå jeres drøm om et barn. Vores Customer Care Team står klar til at besvare alle spørgsmål, I måtte have, angående processen for køb af donorsæd, fertilitetsbehandling eller lovgivningen i det land, I bor i, samt hvordan den kan have en indvirkning på jeres valg af donor og behandling.

Hvis I er interesserede i at udforske mulighederne for at få børn med hjælp fra en sæddonor, kan I følge linket for at se de forskellige donorer, der er tilgængelige. I kan også læse mere om donorsæd til lesbiske par eller se priseksempler for bestilling af donorsæd ved at følge linksene.

Ofte stillede spørgsmål om lesbisk graviditet

Kan to kvinder have en baby med samme gener? 

Nej, to kvinder kan ikke have en baby, der har begge parters gener. Når et barn undfanges ved hjælp af en sæddonor, er det kun moderen, som bidrager med ægget, der deler gener med barnet. 

Kan en kvinde bære et barn for en anden kvinde? 

Ja, en kvinde, der bærer et barn for en anden kvinde, kaldes en surrogatmor. Det er ofte kvinder, der lider af genetisk arvelige sygdomme eller som selv er ude af stand til at bære et barn, der anvender surrogatmødre. 

Hvor meget koster det, når to kvinder skal have et barn?

Prisen for fertilitetsbehandlinger med donorsæd for lesbiske par varierer afhængigt af en række faktorer såsom behandlingsland, behandlingstypen og jeres valg af sæddonor.